En historie om påskens æg

Påsken er en højtid, mange af os forbinder med æg. Men hvorfor er det netop ægget, der sættes i forbindelse med påsken? 

Både de spiselige fra æggebakken, de søde af chokolade og de kulørte til pynt er alle symboler på, at påsken nærmer sig. Men hvordan hænger æg sammen med en af kristendommens allerhelligste højtider?

Med foråret kommer ægget
Hønseægget har været en del af den danske påske siden 1600-tallet. Hønsene begyndte at lægge æg, når foråret begyndte at spirre, og den mørke tid forsvandt. Det faldt sammen med fasten, hvor man ikke spiste æg, hvilket betød større mængder af hønseæg, der hermed blev en tradition at spise i påsken efter fasten.

I gamle dage var al rengøring og tøjvask forbudt på helligdage. Derfor blev påskelørdag dedikeret til rengøring efter Skærtorsdag og Langfredag. Dog blev der ikke kun fundet kost og spand frem denne påskelørdag. Der blev også serveret “skidne æg”, som er en ret bestående af halve smilende æg i sennepssovs og måske en snaps til at skylle ned med.

Et spiseligt frugtbarhedssymbol
Udover den mere verdslige forklaring på, at æg hører påsken til, er ægget også et symbol: I kristendommen bruges ægget som symbol på opstandelsen: Den hårde æggeskal er livløs som graven, men under skallen bryder et nyt liv frem, som da Jesus brød ud af grav og død, da han opstod påskemorgen.

Ægget symboliserer også liv og frugtbarhed. Inden kristendommen gjorde sit indtog, dyrkede man æggets symbolske betydning. Denne betydning blev senere ført med ind i kirken, da kristendommen for alvor gjorde sit indtog.

Festlige æg
Tidligere bar man sine æg i en påskekurv, når man skulle i kirke påskesøndag. Her skulle præsten velsigne æggene. Det blev hurtigt en tradition at dekorere både æg og kurv, så de matchede festligholdelsen af påsken. Siden blev de kulørte æg noget, man forærede hinanden i påskedagene, og i starten af 1900-tallet hoppede påskeharen over grænsen fra Danmark til Tyskland, og gemte sine æg rundt omkring.

I dag er ægget ikke kun et symbol på frugtbarhed og liv, men også et samlingspunkt i påsken. Hvad end vi er samlet om at puste og dekorere, lede efter harens æg i haven, eller spise dem om bordet til påskefrokosten, er ægget en glædelig del af den festlige påske.

Kilder: Folkekirken.dk // Miljø – og Fødevareministeret // Kristeligt Dagblad//COOP