Statsminister Lars Løkke Rasmussens mindeord om Kim Larsen

Den 30. september 2018.

Baggårdskatten har slentret sin sidste tur over Christianshavns brosten. Det gør mig så trist.

Han var i opposition til det meste, og alligevel var han vores alle sammens. Den gamle gadedreng, der var modstander af monarkiet og sagde nej tak til Ridderkorset, men alligevel mødte op og spillede for H.M. Dronning Margrethe, da hun fyldte 70 år. Fordi ”jeg kan sgu’ godt lide damen”, som han sagde. Og behøver man anden grund til at bringe andre glæde?

Jeg har selv mødt Kim Larsen flere gange. Blandt andet i forbindelse med, at jeg som indenrigs- og sundhedsminister var med til at indføre rygeloven. Jeg har aldrig været i tvivl om, at det nok var en af de love, som Kim Larsen var mest utilfreds med. Dengang arrangerede jeg et borgermøde, hvor Kim Larsen var med til at argumentere mod forbuddet. Det var et af de bedste – og mest anderledes – politiske møder, jeg har været med til.

Få har bundet danskerne sammen som Kim Larsen. Og det vil han blive ved med, selvom han ikke er blandt os længere.

Jeg sang selv ’Kvinde Min’ til min kone Sólrun, da hun fyldte 40 år. Han har sat gang i dansen og været glædens katalysator, når vi danskere har fejret fødselsdag, bryllup, guldbryllup og livet i det hele taget. Og han har været lydsporet til manges sidste farvel. Når der blev helt stille.

Jeg håber, der er sol over Gudhjem, Kim.

Æret være Kim Larsens minde.

Lars Løkkes møgsager fortsætter uændret……

Et kvalificeret spørgsmål…….
Lars Løkke Rasmussens hustru benyttede Statsministeriet til at skaffe eftertragtede billetter til Rasmus Seebach-koncert.

At statsministeren på den måde kom til gratis koncert med sin hustru og børn er direkte i strid med reglerne, lyder det fra Bente Hagelund, ekstern lektor i offentlig ret på Københavns Universitet og rektor på Folkeuniversitetet i København.

Hun forklarer, at der gælder de samme regler for Lars Løkke Rasmussen som for alle andre offentligt ansatte.

Nej vi stoler ikke på Lars Løkke…..

Diskoteksbesøg, luksusrejser og hotelophold under dæknavn, tøjkøb for 152.000 kroner, rejser til Mallorca for formandens familie og ekstraudgifter til rengøring på hotelværelser, hvor Lars Løkke Rasmussen havde røget.

Som formand for klimaorganisationen Global Green Growth Institute (GGGI), brugte Lars Løkke Rasmussen over en million kroner på flybilletter på første klasse og limousinekørsel til lufthavnen. Det afslørede Ekstra Bladet 5. oktober 2013.

Rejserne gik blandt andet til Rio de Janeiro i Brasilien, Seoul i Sydkorea og Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater. Sagen om rejsen til Rio de Janeiro omfattede desuden en flybillet til Lars Løkke Rasmussens datter.

Læs mere på politiken.dk

Det er utroligt Danmark har en statsminister med så mange møjsager og bilagsfusk, uden det stopper, og uden det har konsekvenser for Lars Løkke……

Det fortsætter med tvivlsomme aktiviteter i Løkkefonden, hvor der betales for at sidde til bords med statministeren, lån af sommerhus hos en kvotekonge, LOars løkke lyver i Folketinget om det, og der er mange flere sager…….

 

Undskyld, John-Anker!

Statsminister Lars Løkke Rasmussen valgte søndag at benytte sin tale til en pengeindsamling for LøkkeFonden på havnen i Thyborøn til personligt at undskylde til kvotekongen John-Anker Hametner Larsen.

Undskyld John-Anker.

 

John-Anker Hametner Larsen afslørede sammen med Lars Løkke Rasmussen og LøkkeFondens formand, Solrun Løkke Rasmussen, at der i år i alt var samlet 370.000 kroner ind til LøkkeFonden fra fiskere og andre indbyggere i den vestjyske by.
Kilde: EkstraBladet.

Men, det er et problem vi har en statsminister, der lyver om sit kendskab til kvotekongerne på vestkysten, der har samlet 66% af de danske fiskekvoter op i mere eller mindre samarbejde med tidligere fiskeriminister Esben Lunde Larsen.

Vi er fulde af forundring over Vestre under Lars Løkkes formandskab har ændret sig fra et politisk parti med faste værdier som et liberalt parti, hvor man kunne stole på partiets top talte sandt til nu, hvor partiets leder taler usandt i mange sammenhænge ud fra devisen:

Går den, så går det….

Løkke Fonden fra 2012 er sikkert et godt projekt. Det er synd det gode formål går hånd i hånd med en statsminister, der gang på gang misbruger sin stilling til at fremme sine egne egoistiske formål og ikke kan huske sine mangeårige venskaber.

LØKKEFONDENS FORMÅL
– At hjælpe drenge på kanten ind i fællesskabet

– At udbrede vores forskningsforankrede læringsmetoder til kommuner, skoler og samfundet generelt.

De seneste seks år har Løkke Fonden gennemført Drenge Akademier for drenge med faglige udfordringer. Hver sommer deltager 100 drenge i 7.-8. klasse fra hele landet i Drenge Akademiet: En 2 ugers intensiv læringscamp, der styrker drengenes faglige, personlige og sociale kompetencer.

 

Danmark indgår strategisk partnerskab med Mexico

Pressemeddelelse frta Statsministeriet, den 03.04.17

Statsminister Lars Løkke Rasmussen aflægger den 2.-4. april 2017 officielt besøg i Mexico, hvilket er det første danske statsministerbesøg siden 2003.

Statsministeren og Mexicos præsident Enrique Peña Nieto underskriver mandag den 3. april en fælleserklæring om at indgå et strategisk partnerskab, som er en konkret opfølgning på regeringsgrundlagets målsætning om at etablere nye partnerskaber med de vigtigste vækstøkonomier.

Formålet er at styrke det politiske og økonomiske samarbejde, herunder myndighedssamarbejdet på en række områder bl.a. inden for klima, energi, sundhed, søfart, landbrug og fødevarer samt erhvervsliv og menneskerettigheder.

Statsministeren udtaler:
”Vi samarbejder allerede med Mexico om rigtig mange ting, men nu bliver det en formaliseret og strategisk prioritet at udvide samarbejdet i dybden. Partnerskabet bliver en vigtig platform for dansk erhvervsliv til at komme ind på det mexicanske marked og for et tættere samarbejde mellem vores myndigheder. Mexico er en vigtig partner når det fx gælder frihandel, FN, sundhed og klima. Samtidig er det mexicanske marked på mange områder et perfekt match i forhold til danske styrkepositioner. Det skal vi blive endnu bedre til at udnytte.”

Den dansk-mexicanske samhandel er tredoblet siden 2005. I takt med den øgede samhandel med Mexico er de gensidige investeringer ligeledes steget markant. Fra 2015 til 2020 er håbet at øge dansk eksport af varer og tjenester fra 5,7 til over 7 mia. kr., hvilket vil kræve et stærkt engagement fra dansk erhvervsliv.

Danmarks eksport består primært af søtransport, industrimaskiner, medicin og motorer.

Statsministeren mødes med USA’s præsident

Pressemeddelelse 23.03.2017

Statsminister Lars Løkke Rasmussen mødes torsdag den 30. marts med USA’s præsident Donald Trump i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler forud for mødet:

 

”USA har i årtier været garant for fred, frihed og sikkerhed i vores del af verden. Skiftende præsidenter har prioriteret vores venskab og samarbejde over Atlanten højt. Dette møde bekræfter, at Danmark og USA fortsat er tætte allierede.

Jeg ser frem til drøftelser med præsidenten om, hvordan vi kan fastholde og udbygge det gode forhold mellem vore to lande.

USA er verdens største økonomi. Danmark eksporterede sidste år for omkring 120 mia. kroner til amerikanerne. Vi har et stærkt økonomisk partnerskab, så også af den grund er samarbejdet med USA vigtigt for Danmark.”

Forud for mødet med præsidenten deltager statsministeren i møder med højtstående medlemmer af Kongressen.

 

Efter besøget i Washington fortsætter statsministerens rundrejse til De Amerikanske Jomfruøer og Mexico.

Statsministerens nytårstale 2017

Et enkelt uddrag af Lars Løkkes nytårstale: ” Alle skal have et håb for fremtiden. For hvis mange føler, at mulighederne er få – og for de få. Så kan nogle fristes til lette løsninger. For lette løsninger.

Som at stoppe udviklingen. Standse den nye teknologi ved grænsen. Det kan man jo ikke. Vi kan heller ikke holde på job herhjemme ved at bremse for handel med udlandet.

Og vi kan ikke trylle flygtningestrømme eller terrortruslen væk ved at melde os ud af det europæiske og internationale samarbejde, som skal løse problemerne. Vi kan ikke bygge mure mod verden. For så ender vi med at lukke os selv inde.

Vi skal gå forlæns ind i fremtiden. Tage den i vores egne hænder. Forme den. Sætte os mål for, hvad vi vil“.

Læs hele nytårstalen her……

Et par kommentarer til talen:

Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper:Det er så nemt at sidde og snakke om, at man skal se positivt på verden, når man kører ministerbil, bor på Marienborg og ved, at ens børn og alderdom er sikret. For rigtig mange går det altså ikke kun fremad. Uligheden er voksende, tusinder flere børn vil vokse op i fattigdom og velfærden bliver udsultet og effektiviseret i stykker. Løkkes nedskæringer og klatten skattelettelser til de rigeste skaber problemerne“. Set i BT.

SF’s formand Pia Olsen Dyhr: Lars Løkke benyttede nytårstalen til at trække sit katalog af ubehageligheder frem fra skuffen igen. Gemt bag et tilbageblik til Matador og Korsbæk lagde statsministeren op til at hæve pensionsalderen, skære i SU’en og dele skatterabatter ud til de rigeste. Det er den helt forkerte kurs for Danmark og jeg vil gøre mit til, at der ikke kan samles flertal for Løkkes ubehageligheder“. Set i BT.

ANALYSE ALTINGET.DK: Der var ingen nyheder i statsministerens nytårstale, hvor selv anekdoterne var genbrug. De tidligere forslag om beskæringer af velfærden blev gentaget, mens udlændingepolitikken var fraværende i talen, vurderer Altingets kommentator, Erik Holstein. 

Han fortsætter: “Løkkes tale var præget af en optimisme og fremtidstro, som bringer mindelser om Poul Schlüters (K) ”det skal nok gå alt sammen”-stil fra 80’erne. Men der var meget lidt konkret i talen, der mest kredsede om Løkkes velkendte intentioner fra 2025-planen:

SU’en skal beskæres, pensionsalderen skal sættes op endnu engang, og der skal skabes rum til skattelettelser. Også dette blev fremført i en optimistisk tone af en statsminister, der ikke lod sig påvirke af, at centrale dele af hans plan for længst er skudt ned af et flertal i Folketinget“.

 

 

Godt nytår 2017

Vi ønsker alle vores læsere et godt og lykkebringende nytår og takker samtidig for I besøger vores webside.

Vi skynder os med at hjælpe Lars Løkke Rasmussen med hans nytårstale.

René Houbak BerryDu squ smart, og få andre til at skrive DIN tale, hvad med du gør det selv som valgt statsminister, det kan jo ikke komme bag på dig at statsministeren skal lave sådan en hvert år 1 jan. du har jo siddet i embedet før.
Men her er da et forslag, du kunne udskrive valg, og evt slippe for byrden næste år“.        (Lånt på Lars Løkkes Facebook side.)

Et godt forslag………. til Lars…. som vi bakker op om.