Fattigdomsgrænse indført igen…..

For tre år siden blev den omstridte fattigdomsgrænse afskaffet af Løkke-regeringen i 2015. Nu har Danmarks Statistik lavet en ny version.

Den nye fattigdomsgrænse kommer som en konsekvens af, at Danmark har tilsluttet sig FN’s verdensmål. Et af målene handler om at halvere andelen, der lever i fattigdom, inden 2030.

For at kunne følge udviklingen har Finansministeriet bedt Danmarks Statistik om at udarbejde indikatorer for fattigdom.

Vi mener:

Karen Ellemann og Cepos Mads Lundby Hansen er modstandere af fattigdomgrænsen, hvilket ikke er overraskende.

Skal samfundet bruge penge på at udligne indkomsterne i Danmark, så skal der bruges rigtig mange af dem, hvilket ikke levner rum til skattelettelser. 

Netop slagsmålet om skatten står i vejen for en udligning af levevilkårene i Danmark.

DR.DK skriver:

FAKTA OM AT VÆRE “RELATIV FATTIG”

Tre kriterier skal være opfyldt:

  • Man skal ikke være studerende eller være flyttet hjemmefra i løbet af året.
  • Man må ikke have en formue (eksklusiv pension), der for en enlig person er højere end 117.000 kroner. For par med to børn gælder 246.000 kroner.
  • Ens indkomst set over et år skal være under en bestemt grænse, der er defineret som 50 procent af medianindkomsten. Det er det beløb, hvor halvdelen af befolkningen har en lavere indkomst og halvdelen en højere. Tjener man mindre end personen i midten, hører man under fattigdomsgrænsen.

I 2016 var der 226.520 personer, som havde en indkomst under fattigdomsgrænsen. Det svarer til fire procent af befolkningen.

Indkomstniveauet er alene et parameter for at måle fattigdommen.

Kampen om alternativ TAXA kørsel fortsætter……

Kuglestøberen Joachim B. Olsen skriver på sin Facebook profil:

Mover er en dansk app-baseret fragt og kurer virksomhed. Skal du have fragtet et bord, brev, sofa, eller noget helt andet, så kan Mover stå for transporten. Har du en bil, varevogn eller liftvogn, så kan du tjene penge på at køre fragt. Du kører, når du har lyst.

Imorges fik jeg fragtet min taske til Christiansborg. Jeg kørte med. Det må man nemlig gerne.

Jeg kørte med Amrit Paul. En utrolig flink og arbejdsom mand. Han er avisbud, arbejder i butik og sparer op til at købe sin egen forretning. Mover giver ham en ekstra indtægt. Og ja, han betaler sin skat.

Screenshot fra Facebook.

Du kan læse mere om Mover her:
https://www.usemover.com/about/

Vi er ikke en taxatjeneste. Det, der er bekymrende, er, at hvis man bruger en velfungerende lov som et smuthul til sig selv, så sætter man en god arbejdsmulighed over styr“, siger administrerende direktør og stifter, Martin C. Hansen, til Berlingske. 

I en mail til Berlingske Business skriver Joachim B. Olsen:

Jeg forstår godt, at Mover bliver nervøse, når man tager den politiske debat i betragtning. Jeg synes, projektet er godt og innovativt, men faktum er, at Mover-chauffører intet ulovligt gør, når kunden kører med. Mover bestemmer selvfølgelig selv, hvordan de indretter deres forretningskoncept.

Hans mål er at undergrave den danske TAXA lovgivning.

Kuglestøberen Joachim B. Olsen har et politisk mål med sin aktion på Facebook, nemlig at latterliggøre den nye TAXA aftale indgået af hans partifælle transportminister Ole Birk Olesen med et stort politisk flertal i Folketinget.

Ud over denne latterliggørelse er der et skjult mål for ham og Liberal Alliance, nemlig at være i opposition til regeringen.