Den er helt gal i Danmark……….

 Vi skal ikke finde os i det mere. Det er ordene fra Vejle, hvor Nye Borgerlige holder landsmøde i dag

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige. Foto:Skærmprint.

 

Og pilen peger på de danske politikere, der begår forbrydelser mod sit eget folk, lyder det i et hårdt angreb på de etablerede partier i Folketinget fra Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund“, kilde: DR Nyheder.

Pernille Vermund kalder det “irrationelt” at holde fast i de internationale konventioner og har erklæret sig parat til opsige enhver af dem, hvis de står i vejen for Nye Borgerliges politik.

Nye Borgerlige forsøger at ligge til Højre for Dansk Folkeparti, både i forhold til flygtninge- og  indvandrer politikken. Partiets vej til magten er at erobre højrefods vælgerne fra primært Dansk Folkeparti men også de øvrige borgerlige partier.

Det skurer i ører og øjne at Nye Borgerlige er parat til at bryde internationale konventioner. Dansk Folkeparti har også disse tanker…

Danmark har gavn at de internationale konventioner, for vi er et lille folk på mindre end 6 millioner mennesker. Derfor er det ikke gangbar politik at opsige disse.

Nye Borgerlige har et økonomisk politisk program, hvor Partiet vil skære 115 milliarder i den offentlige sektor og give skattebesparelser for 96 milliarder kroner.

Det kræver en god forklaring, for ellers skal Joachim B. Olsen på Jobcenteret

En mavepister til Liberal Alliance, det er spænde hvad Joachim B. Olsen har af kommentarer til den satsning fra Nye Borgerlige, der er et direkte angreb på LA for at få partiets vælgere i stemmeboksen.

 

Dansk Folkeparti på retræte……

Dansk Folkeparti foreslår nu en vidtgående løsning på problemet med danske statsborgere, der har tilsluttet sig Islamisk Stat.

Peter Kofoed Poulsen, mener danske efterretningstjenester skal dele oplysninger med britiske, franske og amerikanske styrker, så de danske såkaldte syrienskrigere kan blive udpeget og dræbt.

 

Ifølge partiets retsordfører, Peter Kofoed Poulsen, bør danske efterretningstjenester dele oplysninger med britiske, franske og amerikanske styrker, så de danske såkaldte syrienskrigere kan blive udpeget og dræbt. Kilde: Jyllands Posten

Peter Veddel Kissing, seniorforsker fra Institut for Menneskerettigheder, forklarer i Jyllands Posten, hvornår man må – og ikke må – dræbe danske statsborgere i en krigs/konfliktzone:

Umiddelbart er der ikke noget ulovligt i, at gå målrettet efter at »eliminere« en dansk statsborger, der har sluttet sig til terrorgruppen Islamisk Stat (IS) i visse dele af Irak eller Syrien, sådan som Dansk Folkeparti foreslår i Jyllands-Posten torsdag.

Når man er i krig er der nemlig lempeligere regler for, hvornår det er lovligt at skyde og dræbe modparten end hjemme i Danmark. Og det er ikke nødvendigvis et krav, at statsborgere skal tages til fange og have en rettergang.

Vi mener:

Uanset om det må være lovligt – eller ulovligt – så kan det aldrig være dansk politik at dræbe danske ISS krigere som en forebyggende handling!

Selvfølgelig skal de straffes, når de kommer hjem, men vores samfund bygger på et retssamfunds præmisser, absolut ikke på selvtægt udtænkt i en syg DF’ers hjerne.

Retræte fra Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen:

Det beskidte arbejde må overlades til andre, lyder det nu fra DF-toppen efter ”forvirring om linjen” i Syrien.

At vi skulle gå specifikt efter at likvidere, det har vi ikke ment. Det har Peter heller ikke ment, siger DF-næstformand Søren Espersen, efter at retsordfører Peter Kofod Poulsen ifølge sig selv har udtalt sig “klodset”.

DF vil have danske statsborgere i hellig krig myrdet

Jyllandsposten skriver i dag:

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen siger, at danske statsborgere, der kæmper for Islamisk Stat i udlandet, skal udpeges og dræbes.

»Hvis en specialstyrke møder dem, er det meget fornuftigt set ud fra et sikkerhedssynspunkt at eliminere den fjende og sørge for, at de her mennesker ikke er i stand til at rejse tilbage og eventuelt lave et terrorangreb på dansk jord,« siger han til Jyllands-Posten.

Han mener, at danske efterretningstjenester skal dele oplysninger med allierede styrker, så man kan gå efter specifikke bygninger, hvor danske fremmedkrigere måtte opholde sig.

Rune Lund (EL), retsordfører:

Hvis DF virkelig foreslår, at man skal slå danske statsborgere ihjel uden nogen beviser for, at de har begået konkrete forbrydelser, så er vi ude på et skråplan.

Vi vil stramme Rune Lunds kommentar op til, at DF er uden for de danske retsprincipper og synspunktet er direkte strafbart og det skal anmeldes til politiet. Det er strafbart at opfordre til mord.

 

 

Så meget får du i skattelettelse…..

Vi er blevet enige om en skatteaftale på fem milliarder kroner, som skal sænke skatten på arbejde og gøre op med samspilsproblemet,” siger finansminister Kristian Jensen (V) ved præsentationen af skatteaftalen.

Der er intet til pensionisterne fra VLAK regeringen og ikke mindst fra pensionisternes forkæmpere – Dansk Folkeparti – der endnu engang svigter pensionisterne med denne “Skattereform”.

På det beskæftigelsesmæssige område forventes “skattereformen” at give 1.200 nye arbejdspladser mod de lovede 55- 60.000 i år 2025.

Drop regeringssamarbejdet LA

Det blev alligevel ikke til noget, og det var ganske enkelt forventeligt. Som konsekvens må Liberal Alliance droppe et i forvejen håbløst regeringsprojekt.

“Kom ud af det regeringssamarbejde,” lyder opfordringen fra erhvervsmanden Asger Aamund til Liberal Alliance.

Asger Aamund har ikke meget til overs for måden LA-formand og udenrigsminister, Anders Samuelsen, førte forhandlingerne om skat og udlændinge med Dansk Folkeparti.

For det første, påpeger Aamund, så må man aldrig true nogen med noget, hvis man ikke er klar på at gøre alvor af sine trusler.

For det andet skal man ikke prale af resultater, som ikke er forhandlet på plads.

Aamund går så vidt, som at beskrive Samuelsens arbejde som dilettantisk.

 

Sjældent har så få mennesker tabt så meget på så kort tid.

Den endelig beslutning om at droppe den omfattende skattereform blev ifølge blandt andre Berlingske og Politiken truffet sent mandag aften på Marienborg, hvor de ledende ministre fra de tre regeringspartier var samlet.

I Politiken hedder det:

For bordenden sad statsministeren, og invitationen var med kort varsel sendt ud til hele Koordinationsudvalget, som består af finansminister Kristian Jensen (V), justitsminister Søren Pape Poulsen (K), erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Det er sjældent, at regeringens syv topministre er samlet uden Statsministeriets embedsmænd og ministeriernes departementschefer, men møder af denne kaliber bør holdes uformelt, i en snæver kreds og langt væk fra Christiansborg, lød vurderingen i regeringstoppen.

Kilde: https://www.b.dk/politisk-morgenpost

Kuglestøberen Joachim B. Olsen er ude med riven efter Dansk Folkeparti, han siger:

Hvis man ikke vil sænke skatten i en situation, hvor der er et stort råderum i økonomien, og man ikke en gang behøver at lave reformer for at finansiere det, så har jeg svært ved at se, at man er et borgerligt parti.

Jeg mener han ikke er blevet klogere med sin brug af Facebook og Twitter med sine angreb på regeringens støtteparti. Regeringen har brug for et samarbejde med Dansk Folkeparti, hvis den fortsat vil dyrke blokpolitikken. Ikke det modsatte, som JBO gør med sine sociale indlæg.

Så længe Lars Løkke og regeringen ensidigt satser på Blå Blok og ren borgerlig politik med topskattelettelser, eksport af flygtninge og beskæring af velfærdssamfundet, så har Dansk Folkeparti taktstokken i dansk politik og dermed vetoret over for regerings politik.

Alle i Blå Blok er taberne!

Set fra sidelinjen er Anders Samuelsen, Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Liberal Alliance de største tabere. Og for Lars Løkke Rasmussen og Venstre er der også tale om et eklatant nederlag“, skriver Thomas Larsen på Politiko.dk.

Han citerer Churchill for følgende:

Sjældent har så få mennesker tabt så meget på så kort tid.

Er velfærden reddet?

Med regeringens nederlag til DF ser Dennis Kristensen lysere på fremtiden.

FOA’s formand på Facebook i dag:

Når regeringen dropper Liberal Alliances vilde skattekrav i den store skattereform, kan det give en højere vækst i de offentlige udgifter.

I 2018 giver det mulighed for 3.085 ekstra ansatte i velfærd og service beregnet ud fra social- og sundhedspersonalets løn. I 2025 vil det være muligt at ansætte i alt 16.195 ekstra.

Så meget ville skattelettelserne nemlig have kostet på mulighederne for at genoprette velfærd og service.

Smæk til Blå Blok

Var der valg nu, ville der være et klart flertal bag Mette Frederiksen som statsminister, viser ny måling.

Den Offentlige skriver:

I året første meningsmåling fra Voxmeter ligger rød blok til 52,4 procent af stemmerne, mens blå blok får opbakning fra 46,9 procent. Dermed er rød blok styrket, hvis man sammenligner med målinger foretaget før jul.

Perioden op til juleferien var præget af et forhandlingsforløb, som Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, betegnede som vildt, dramatisk og uhørt.

Det er logisk Blå Blok taber vælgertilslutning i denne pariode, for det har været et uskønt forløb Dansk Folkeparti og regeringen har præsteret i finanslovs forhandlingerne op mod julen 2017.

Det ser ud til at fortsætte i januar måned, for Dansk Folkeparti vil ikke forhandle skattelettelser før partiet har fået sine ønsker på indvandre- og flygtninge politikken på plads.

Dansk Folkeparti øger løbende sine krav og forlanger nu Lars Løkke og regeringen skal ændre på trepartsforliget om uddannelse og tilgang til dagpenge, som flygtninge på midlertidig ophold i Danmark nu har.

Et krav regeringen ikke kan ændre uden tilslutning fra arbejdsgiverne og fagforeningerne.

Pause i dansk politik, far er på rejse…..

Amalie Lyhhne i Jersild uden spind:

Lars Løkke udskyder finanslov, udlændingeaftale og skatteaftale til efter nytår, for at fastholde magten med det yderste af neglene!

Den 8. december blev parterne enige om en finanslov for 2018, men efterfølgende har der være kaos i dansk politik.

Regeringspartiet Liberal Alliance truer med, at partiet ikke vil stemme for finansloven, når den er til afstemning i Folketingssalen 22. december, hvis der ikke forinden er landet en skatteaftale.

LA mener, at parterne godt kan nå hinanden før jul. DF anser det for “meget, meget lidt sandsynligt”. DF kæder skatteaftalen sammen med et krav om yderligere stramninger udlændingepolitikken.

Den politiske agenda er DF vil tryne LA ud af regeringen og dermed styrke sin egen indflydelse. Partiet forsøger at placere sig i midten af dansk politik.

Det er dog svært med partiets indvandringspolitik, hvor DF konkurrerer med Nye Borgerlige om den mest ekstreme politik på området godt hjulpet af Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet har flyttet sig voldsomt på indvandringspolitikken, hvilket er værktøjet til fiske vælgere hos Dansk Folkeparti, den udvikling vil styrkes når Dansk Folkeparti indgår en aftale om en historisk skatteaftale med regering, der tilgodeser, de bedst aflagte danskere.

Det er Kristian Thulesen Dahl´s mareridt og problemet i dansk politik i disse timer.

Dansk Folkeparti vil i regering

Dansk Folkepartis formand vil i regering efter næste valg. Men han har svært ved at forestille sig en regering med alle fire borgerlige partier. Tværtimod ser han det som det mest logisk, at det kun bliver med Venstre – og altså uden Liberal Alliance og de Konservative. LA er uenig, skriver Berlingske.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl mener, at han er lykkedes med en særlig kurs, han udstak for halvandet år siden på sit kontor. Han har en vision om at gøre op med blokpolitikken, og så ser han stadig muligheder for, at Dansk Folkeparti går i regering med Venstre. Alene.

Foto: TWITTER

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti kæmper lige nu mange af de samme kampe. Sådan lyder det fra udlændingeordfører Dan Jørgensen, Socialdemokratiet, få dage inden begge partier møder hver deres bagland til henholdsvis kongres og årsmøde.

– Der er et værdifællesskab, fordi vi jo kan samarbejde på nogle områder. For eksempel har vi jo sammen med DF forhindret, at der kom topskattelettelser. Det ville have været ulighedsskabende. Dansk Folkeparti har sammen med os uden om regeringen lavet en togfond i sidste uge. Vi har lavet fiskeripolitik, lister Dan Jørgensen op i talkshowet ‘Lippert’ på TV 2 News.

Der, hvor vi deler en bekymring, er, om vores velfærdssamfund kan stå distancen

Dan Jørgensen, udlændingeordfører, Socialdemokratiet