TV2 har startet en debat om somaliske kvinder, der ikke taler dansk godt støttet af Dansk Folkeparti, der straks så stemmer i den sag.
Som det ser ud lige nu, så er det ikke et dækkende billede af de somaliske kvinder i Voldsmose, men det bekymrer ikke TV2, der skal stå sig godt med den borgerlige regering….
Den 25. okt 2016 kl. 16:49 skriver TV2 Fyn:
Den somaliske kvindeforening SAHAN bestående af cirka 120 mødre har modtaget Tine Bryld-prisen for deres arbejde med at forebygge kriminalitet og radikalisering blandt unge i Vollsmose.
Mødreforeningen har siden 2013 holdt øje med unge i fare for at komme ud i en kriminel løbebane, især store skoletrætte drenge, der kunne se bandemiljøet som et attraktivt alternativ.
SAHAN hjælper også bekymrede forældre. Det kan eksempelvis være muslimske forældre, hvis døtre begynder at interesse sig for radikal islamisme.

Skærmprint Facebook.
Tine Bryld Prisen er opkaldt efter socialrådgiveren Tine Bryld, der blandt andet blev landskendt gennem radioprogrammet Tværs.
Det forebyggende arbejde har også vakt international opsigt. I maj i år lavede den amerikanske radiostation NPR udsendelsen ”To Stop Kids From Radicalizing, Moms In Denmark Call Other Moms”, som handler om SAHAN-mødrene.
Læs hele indlægget her…….
Kvindeforeningen SAHAN er nærmere på sandheden end TV2, Kvindeforeningen SAHAN skriver:
“Som mange af jer har set, har medlemmer af vores forening været genstand for en yderst uretfærdig behandling af TV2 Nyhederne. SAHAN havde den 25. januar inviteret nytilkomne borgere i Danmark til et oplæg om juridiske love og regler ift. Familiesager og opholdstilladelse. Til dette arrangement havde vi inviteret den århusianske advokat, Tobias Elmstrøm.
Deltagergæsterne er ressourcesvage borgere, som er bekymrede for deres fremtid, særligt efter at have set tvangsudvisninger af borgere med somalisk baggrund. Arrangementet skulle give disse borgere indblik i deres rettigheder, og proceduren for afgørelser om udvisninger. Det er derfor beklageligt at hele vores arrangement er blevet vendt på hovedet og gjort til et spørgsmål om integration og sprogfærdigheder.
Vi i SAHAN ser meget kritisk på TV2 journalistens arbejdsmetode, og vil ikke acceptere at blive udnyttet i en forudbestemt dagsorden, som SAHAN ikke ønsker at deltage i. SAHAN består af mødre med forskellige baggrunde og dermed forskellig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er helt rigtigt, at vi har medlemmer i foreningen som ikke er på arbejdsmarkedet, men de har hver især deres individuelle årsager til dette.
Siden SAHANs grundlæggelse, har mødrene arbejdet målrettet mod at gøre Vollsmose til en tryg bydel, samt inspireret og motiveret unge til at tage en uddannelse. Vi rækker en hånd ud til de familier, som har behov for støtte og hjælp til at begå sig samfundet. SAHAN arbejder på frivillige hænder, og eftersom der ikke er mange andre der påtager sig dette arbejde, ser vi at behovet ikke bare stort, men i særdeles nødvendig.
Vi takker jeres forståelse og støtte.
De bedste hilsner
Bestyrelsen i SAHAN.”
Ak ja, endnu et eksempel på TV2 stadig befinder sig i journalistiske barndom, sådan nogen som research bekymrer i tv stationen.
Efterskrift!
Det er usædvanligt TV2 bruger sin webside til at forklare baggrunden for produktionen af TV-udsendelsen den 18. februar 2018.
Det er vel det nærmeste TV2 kommer til en undskyldning eller et dementi af udsendelsens konklusioner?