Statsminister Lars Løkke Rasmussens mindeord om Kim Larsen

Den 30. september 2018.

Baggårdskatten har slentret sin sidste tur over Christianshavns brosten. Det gør mig så trist.

Han var i opposition til det meste, og alligevel var han vores alle sammens. Den gamle gadedreng, der var modstander af monarkiet og sagde nej tak til Ridderkorset, men alligevel mødte op og spillede for H.M. Dronning Margrethe, da hun fyldte 70 år. Fordi ”jeg kan sgu’ godt lide damen”, som han sagde. Og behøver man anden grund til at bringe andre glæde?

Jeg har selv mødt Kim Larsen flere gange. Blandt andet i forbindelse med, at jeg som indenrigs- og sundhedsminister var med til at indføre rygeloven. Jeg har aldrig været i tvivl om, at det nok var en af de love, som Kim Larsen var mest utilfreds med. Dengang arrangerede jeg et borgermøde, hvor Kim Larsen var med til at argumentere mod forbuddet. Det var et af de bedste – og mest anderledes – politiske møder, jeg har været med til.

Få har bundet danskerne sammen som Kim Larsen. Og det vil han blive ved med, selvom han ikke er blandt os længere.

Jeg sang selv ’Kvinde Min’ til min kone Sólrun, da hun fyldte 40 år. Han har sat gang i dansen og været glædens katalysator, når vi danskere har fejret fødselsdag, bryllup, guldbryllup og livet i det hele taget. Og han har været lydsporet til manges sidste farvel. Når der blev helt stille.

Jeg håber, der er sol over Gudhjem, Kim.

Æret være Kim Larsens minde.

Endelig en aftale om landsholds fodbold…..

Jyllandsposten.dk skriver:

Dansk Boldspil-Union (DBU) og landsholdsspillerne er blevet enige om en ny aftale, der gælder til og med EM-slutrunden i Tyskland i 2024. Det bekræfter både DBU og Spillerforeningen lørdag eftermiddag.

Vi er glade for at få en enkel og klar landsholdsaftale i stedet for det modsatte“, siger Jesper Møller, formand i DBU, i en fælles pressemeddelelse.

Aftalen er indgået under den forudsætning landsholdsspillerne kan beholde deres private sponsoraftaler og samtidig stille sig til rådighed for DBU’s markedsføring af landsholdet i højere grad end i dag.

DBU’s adm. direktør og spillerforeningens formand blev sat uden for døren, hvilket bragte aftalen i hus i forhandlinger mellem Jesper Møller, formand i DBU, for spillerforeningen William Kvist, for landsholdet Simon Kjær.

Vi håber der falder ro over det danske herrelandshold frem til 2024.

Se dele af aftalen her…… https://jyllandposten.dk