“Klap i”, skriver forligskvinden.

Statens topforhandlere til hemmelige møder i Forligsinstitutionen. Samtidig sender forligsmand Mette Christensen mail til forhandlerne og indskærper deres tavshedspligt.

Anders Bondo Christensen (Lærerne), Forligsmanden Mette Christensen, Michael Ziegler (KL)

 

I mailen beder hun forhandlerne om at “være opmærksomme på, at det som bekendt fremgår af forligsmandslovens §13, at det er forbudt at udtale sig om, hvad der af parterne oplyses eller foreslås under forhandlingerne.

Så burde den ged være barberet…….

Et retfærdigt forslag……..

På bare en uge har knap 50.000 støttet et borgerforslag om, at ministre selv skal spare op til pension – derfor skal politikerne snart stemme om forslaget, som Søren Pind (V) kalder “pjat”.

Forslaget går ud på at afskaffe ministerpensionen, som den er i dag. I stedet skal politikerne selv indbetale til en pensionsordning, som de fleste andre danskere, viser forslaget, som på kun syv dage har fået støtte fra 49.000 danskere.

Her er Frederiks forslag:

Afskaffelse af ministerpension og pension til ministerbørn.

Det foreslås, at særlige pensionsvilkår for medlemmer af Folketinget afskaffes, så pensionsvilkår følger pædagogernes overenskomst.

Ministerpension afskaffes. I stedet indbetaler arbejdsgiver og medarbejder til pensionsordning efter gældende overenskomst. Pension til ministerbørn bortfalder herved også.

Folketingsmedlemmer og ministre følger den almindelige folkepensionsalder og kan ikke få udbetalt pensioner opsparet under udførelse af borgerligt ombud tidligere end denne alder.

Vi mener:
Det er vanskeligt fortsat at forsvare politikere skal have bedre pensionsordning end den øvrige befolkning.

De er forvejen forgyldt med aftrædelsesordninger og en rimelig løn med tilskud til repræsentation, kontorhold og boligtilskud (Bopæl udenfor hovedstaden).

Nassere og snyltere fra KRIFA

Gule medlemmer oplever chikane i konflikttider, hvilket er naturligt nok, når man IKKE vil betale for deltagelsen i fællesskabet på arbejdspladsen.

Krifa får et stigende antal henvendelser fra medlemmer, der oplever fornærmelser på arbejdspladsen, når det går op for kollegerne, at de ikke er medlem af de fagforeninger, der forhandler overenskomster i øjeblikket.

 

Dennis Kristensen på Facebook i dag:
Det er dog en ynkelig jammer fra Kristelig Fagforenings side.

Foreningen blev stiftet som strejkebryder-organisation for både arbejdere og arbejdsgivere ved storlockouten i 1899. Den konflikt, som skabte den arbejdsmarkedsmodel, vi kender i dag.

Og selvfølgelig skal deres medlemmer vises bort fra møder, der handler om overenskomstforhandlinger, strejker og lockout.

Det manglede da bare andet.

Deres medlemmer skal igen arbejde som strejkebrydere, og det kan man da ikke forvente at få klap på skulderen for af dem, der betaler for at få overenskomsten og i givet fald skal strejke eller lockoutes.

I den situation kan man da kun forvente at blive betragtet som én, der nasser på andres kontingent til en rigtig fagforening.

Kirsten Rodemund på Facebook:
Enten betaler man til fællesskabet ellers gør man ikke, og gør man ikke, kan man da bestemt ikke forvente at kollegaerne klapper en på skulderen og siger “godt gået og tak, fordi du støtter vores rettigheder og du er med til at kæmpe for dem“.

På trods af de fine hensigter som pastor Adolph Lauritz Hansen havde om samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, så havde danske lønmodtagere ikke haft den levestandard som de har i dag!

Alle, der har en smule indsigt i arbejdsmarkedsforhold, de ved storlockouten i 1899 er baggrund for “Den Danske Model” som KRIFA lukrerer på i dag og har gjort det gennem hele KRIFA’s historie.

Den danske model” er en betegnelse for det danske arbejdsmarkeds organisering, hvor et centralt element er de frivillige aftaler, der indgås mellem arbejdsgiverforeninger og fagforeninger.

Her deltager KRIFA Fagforretningen ikke og derfor nasser KRIFA og deres medlemmer på LO fagforeningerne og deres medlemmer med forhandlingsret.

Hovedaftalen mellem DA og LO
Hovedorganisationerne, Landsforeningen i Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), har vedtaget en række grundregler om forholdet mellem parterne på det danske arbejdsmarked.

Hovedaftalen indeholder blandt andet regler om:

  • Arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet.
  • Retten til at tage kollektive kampskridt, fx strejke, blokade, sympatikonflikter, lockout og boykot.
  • Fredspligten, som betyder, at det ikke er lovligt at lave arbejdsstandsninger, så længe der er en kollektiv overenskomst i kraft.
  • Tillidsrepræsentanter.
  • Afskedigelse af arbejdstagere og tillidsrepræsentanter.
  • Overenskomstens varighed og opsigelse.
  • Brud på overenskomsten, som skal indbringes for Arbejdsretten.
Den 10. marts 1899 stiftede pastor Adolph Lauritz Hansen fra Nørre Kristeligt Dansk Fællesforbund, som vi i dag kender som Kristelig (Fagbevægelse) Fagforretning.

Kristeligt Dansk Fællesforbund blev stiftet, fordi man havde problemer med de socialistiske fagforeninger. Problemerne var især:

  • den tiltagende kamp mellem arbejdsgivere og lønmodtagere med brug af strejker og lockout.
  • den hårde tvang imod dem, der af samvittighedsgrunde ikke ville være aktive i klassekampen. 
  • den kristendomsfjendske holdning, der prægede de socialistiske fagforeninger.

Man fandt det unaturligt, at arbejdsgivere og lønmodtagere skulle være i strid med hinanden på arbejdsmarkedet, når de i stedet kunne arbejde sammen – med basis i det kristne livs- og menneskesyn.
Formålet med Kristeligt Dansk Fællesforbund var at skabe et alternativ til klassekampen ved at oprette overenskomster uden mulighed for at bruge strejke og lockout. Uoverensstemmelser skulle så vidt muligt løses ved forhandlinger, og hvis det ikke var muligt, skulle uenigheden afgøres ved en voldgift.
Kristeligt Dansk Fællesforbund var i opposition til de socialistiske fagbevægelser, men hentede ikke inspiration til sit ideologiske ståsted hos de borgerlige partier. Udgangspunktet var alene de kristne værdier.


 

Lars Løkkes møgsager fortsætter uændret……

Et kvalificeret spørgsmål…….
Lars Løkke Rasmussens hustru benyttede Statsministeriet til at skaffe eftertragtede billetter til Rasmus Seebach-koncert.

At statsministeren på den måde kom til gratis koncert med sin hustru og børn er direkte i strid med reglerne, lyder det fra Bente Hagelund, ekstern lektor i offentlig ret på Københavns Universitet og rektor på Folkeuniversitetet i København.

Hun forklarer, at der gælder de samme regler for Lars Løkke Rasmussen som for alle andre offentligt ansatte.

Nej vi stoler ikke på Lars Løkke…..

Diskoteksbesøg, luksusrejser og hotelophold under dæknavn, tøjkøb for 152.000 kroner, rejser til Mallorca for formandens familie og ekstraudgifter til rengøring på hotelværelser, hvor Lars Løkke Rasmussen havde røget.

Som formand for klimaorganisationen Global Green Growth Institute (GGGI), brugte Lars Løkke Rasmussen over en million kroner på flybilletter på første klasse og limousinekørsel til lufthavnen. Det afslørede Ekstra Bladet 5. oktober 2013.

Rejserne gik blandt andet til Rio de Janeiro i Brasilien, Seoul i Sydkorea og Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater. Sagen om rejsen til Rio de Janeiro omfattede desuden en flybillet til Lars Løkke Rasmussens datter.

Læs mere på politiken.dk

Det er utroligt Danmark har en statsminister med så mange møjsager og bilagsfusk, uden det stopper, og uden det har konsekvenser for Lars Løkke……

Det fortsætter med tvivlsomme aktiviteter i Løkkefonden, hvor der betales for at sidde til bords med statministeren, lån af sommerhus hos en kvotekonge, LOars løkke lyver i Folketinget om det, og der er mange flere sager…….

 

Offentlige ansatte må kritisere arbejdspladsen…

En ansat i DR gik for vidt, da hun på Facebook kaldte tv-programmet “Aftenshowet” for “den mest nosseløse, uprofessionelle, kiksede omgang lorte ‘journalistik’ i dansk fjernsyn. Ever!

Offentligt ansatte er i deres fulde ret til at kritisere deres arbejdsplads offentligt. Også i meget skarpe vendinger. Men sagen her er et eksempel på, at man kan være for grov i sit ordvalg, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen om sagen i en pressemeddelelse.

Han konkluderer dog, at arbejdsgiveren DR også har begået fejl i sagen. Ledelsen tvivlede på den ansattes loyalitet og antydede, at hun som tillidsrepræsentant er særligt begrænset i sin ytringsfrihed.

Hverken rollen som tillidsrepræsentant eller den såkaldte loyalitetspligt begrænser nemlig ytringsfriheden, lyder det.

Sagen endte med, at den ansatte i DR fik en henstilling om at undgå den slags ytringer i fremtiden.
Kilde: TV2.dk/nyhederne

Det er godt ytringsfriheden er bekræftet endnu engang af ombudsmanden. Han løfter en pegefinger overfor den ansatte, men pointerer den ansattes ytringsfrihed.

En sejr for det faglige system, da den ansatte var tillidsrepræsentant. Men ytringsfriheden dækker for alle ansatte.

Sophie Løhdes talmagi i forhandlingerne om OK18

Når Moderniseringsstyrelsen og Løhde snakker om ’løngab’, så er der tale om et helt særligt regnestykke, som de selv har skabt til lejligheden.

Kilde: Danmarks Statistik


De to figurer viser udviklingen i henholdsvis den private sektor og den statslige sektor med udgangspunkt i henholdsvis 1996 og 2008. Som det ses, sker der i årene efter 2008 en større stigning i de offentlige end i de private lønninger. En forskel, der dog siden 2011 er blevet indsnævret.

Kilde: Danmarks Statistik

 

Siden 2015 har man endda efter krav fra Finansministeriet indbygget et såkaldt privatlønsværn i reguleringsordningen. Den betyder, at det nu er hele lønstigningen, altså alle 100 procent, der skal inddrages, hvis de offentlige lønninger løber foran de private. Omvendt skal de fortsat kun stige med 80 procent, hvis de er lavere end de private.

Fælles arbejde med Moderniseringsstyrelsen
CFU’s hovedforhandler
Flemming Vinther henviser til rapporten ”Analyse af den statslige lønudvikling og reguleringsordning mv.”, fra december 2016, som blev udarbejdet i samarbejde mellem CFU og Moderniseringsstyrelsen.

Rapporten bekræfter, at spørgsmålet om løngab varierer kraftigt alt efter hvilket udgangspunkt man vælger. Mens udviklingen er nogenlunde sammenfaldende, hvis 1996 vælges som udgangspunkt, så er de offentligt ansattes lønninger steget mest hvis 2008 vælges, mens de privatansattes er steget mest hvis der i stedet tages udgangspunkt i 2011.

Kilde: piopio.dk

 

Hvad skal vi bruge en Kattegats bro til?

Trafikministerens drøm om at bygge en broforbindelse mellem Jylland og Sjælland over Samsø får ingen opbakning fra Venstres nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen, før nordjyderne har fået en længe ønsket ekstra Limfjordsforbindelse.

Jeg kan garantere for, at jeg ikke kommer til at stemme for sådan en plan, før vi har sat første spadestik til en 3. Limfjordsforbindelse.

Strækningen mellem Hou og Horsens Fjord er et vådområde med mange vandfugle. Det er udpeget som et sted med international betydning.

Det er jo et naturområde, et Ramsar-område. Jeg går ud fra, at hvis man skal ødelægge det, så skal EU give lov. Kommunen har selv været med til at udpege det til naturområde“, fastslår Hans Midtgaard i Horsens Folkeblad.

Vi mener:

På Sjællandssiden vil en motorvej tromle igennem et af Kalundborg Kommunes smukkeste naturområder. Selvfølgelig er det en enestående mulighed for kommunen, der fra at være “vandkant Danmark” kan genetableres som en kommune midt i Danmark, en status Kalundborg mistede, da færgefarten til Aarhus blev nedlagt.

Men hvad skal vi med en Kattegatsbro inden vi har udbygget den danske infrastruktur med offentlig transport og eltog, dermed også en modernisering af skinner og signalsystem.

Vi laver nyt medieforlig

Hvis regeringen og DF indgår smalt medieforlig, vil det have en kort levetid, såfremt de røde vinder næste folketingsvalg, lyder advarslen fra Radikale. S har dog ikke opgivet håbet om bred aftale endnu.

Foto: Skærmprint Altinget.dk

 

Det er aldrig kønt, når der føres blokpolitik mod blokpolitik, for det er skadeligt for den kontinuitet, som DR har brug for. Men omvendt kan man ikke bare i kontinuitetens hellige navn lade de andre bestemme.
Zenia Stampe (R) Medieordfører

Det var ikke et forhandlingsoplæg, men en forudsætning for at kunne deltage i medieforhandlingerne.

Sådan lød beskeden fra finansminister Kristian Jensen (V), da han på vegne af regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede 20 procents-besparelserne i DR’ budget, skriver Altinget.dk.

Vi har meget sympati for de Radikale og partierne til venstre for Socialdemokratiet vil lave et nyt medieforlig efter det kommende valg.

Faren for det ikke bliver til noget er hvordan sker valgkampen på temaet DR og medieforliget?

En anden fare er Socialdemokratiet indgår et forlig med regeringen og DF og dermed låser det fast.

Regeringen indfrier i dag årelangt ønske

Uddrag af aftaletekst:

( Læs den fulde tekst her ……..  )

I overgangsperioden (2019-2021) vil tilskuddet udgøres af både finanslovbevillinger og licensfinansiering grundet fireårig (lineær) udfasning af medielicensen.

Der tages i tilskuddet til DR højde for, at antallet af husstande (og dermed licensbetalere) forventes at stige svarende til antal voksne over 18 år.
Den angivne
licensfinansiering er behæftet med usikkerhed og er det forudsatte provenu efter hensættelse til tab på licensdebitorer mv.

Tilskuddet i 2018 er det forudsatte tilskud og afhænger af det inddrevne licensprovenu i
2018 (2018 er med i tabellen som referenceår).

Reduktionen i 2019-2023 indfases lineært. Afvigelser ved summeringer skyldes afrundinger.

Et slankere DR
Aftaleparterne er enige om, at DR varetager opgaver, der er en kulturbærende del af det danske samfund, og at DR skal videreføres som Danmarks centrale udbyder af public service.
Men der er behov for en bedre balance mellem DR og private medieudbydere.DR skal derfor fokusere klarere på grundlæggende public service og dermed et stærkere fokus på DR’s kerneopgaver.
Den offentlige finansiering af DR reduceres derfor med 20 pct. i perioden 2019- 2023 i forhold til 2023, når der er taget højde for den forventede licensudvikling. Reduktionen på 20 pct. af tilskuddet i 2023 indfases ligeligt over perioden.
Af tabellen nedenfor fremgår tilskuddet til DR efter reduktionen i perioden 2019-2023.

 

Din gevinst i 2015.

Du slipper ikke for at betale. Og den fulde gevinst i 2025 på 1.224/166 kroner betaler du med dårligere Public Service og færre dansk producerede udsendelser.

 

Venstre skriver partiet afskaffe DR Licensen, men det er ikke sandt, for vi skal betale licens indtil forliget er fuldt gennemført i 2020.


Nu afskaffer vi licensen skriver Venstre i dag i deres nyhedsbrev, så vi fremover finansierer et slankere DR over skatten. Det er sund fornuft.

Licensen har længe været genstand for debat. For hvorfor skal vi betale noget særskilt for vores brug af DR?

Vores kommentar:
Selv Venstre skal betale for DR’s produktion og udsendelser fremover, intet er gratis.

Samtidig slanker vi DR’s budgetter, så vi fremover får et mere fokuseret DR.

Vores kommentar:
Venstres udtryk “fokuceret” dækker over en voldsom besparelse på 20%.

En stor del af DR’s omkostninger er bundet i bygninger og udstyr, så det bliver de dansk producerede udsendelser og public service, der skal betale for VLAK’s regeringens besparelser på DR.

Alt dette følges op af et medieudspil, der snart bliver præsenteret. Her har Venstres ordfører Britt Bager flere gange markeret sig.

Vores kommentar:
Vi aner en forgyldning af en skrantende Venstre Presse, der er alvorligt nødlidende i disse år, hvor Venstre Pressen taber annoncemængder og ikke mindst abonnementer!

Det skal de 70 millioner bruges til….

Gule nassere piver over hård tone..

Formanden for HK Kommunal, Bodil Otto skriver i PIOPIO.dk:

De, der har valgt at stå uden for fællesskabet, må altså tåle debat.

Lederne af de gule fagforeninger – som Kristelig Fagforening, Krifa, Frie Funktionærer, Det Faglige Hus og ASE – melder enstemmigt, her hvor det trækker alvorligt op til storkonflikt på det offentlige område, at deres medlemmer mødes med en hård tone.

Formanden for KRIFA er ked af den hårde tone. Han er formand for en snylter organisation, der nasser på over 100 års faglig kamp.

 

Formanden for Krifa, Søren Fibiger Olesen, klager over, at hans medlemmer chikaneres og mødes med ord som ”Strejkebryder”, ”skruebrækker”, ”nasserøv” og ”snylter”.

Selvfølgelig kan FTF og LO medlemmer kalde dine kunder i din forretning for nasserøv, strejkebryder, snylter og skruebrækker, for det er netop det de er.

Uden at bidrage til den faglige kamp i form af et kontingent til en FTF og LO fagforening, og uden et tab af indkomst i en strejke eller de offentlige arbejdsgiveres lockout, så får de del i en kommende overenskomst forbedring.

De gør de selvom de betaler et kontingent til din private forretning, hvor guderne må vide – hvad pengene bruges til?

Skal vi være ærlig overfor dine kunder – ja vi kalder dem kunder – for KRIFA er ikke en fagforening – dermed er det spild af penge at betale et kontingent til din mere eller mindre private forretning KRIFA, Søren Fibiger Olesen.

For KRIFA har ingen indflydelse på en kommende overenskomst med de offentlige arbejdsgivere.

”Tydeligt, hvem der er med i fællesskabet”
Jeg tror nu ikke vores medlemmer direkte mobber arbejdskollegaer, der er medlemmer af gule fagforeninger. Det har jeg ikke hørt om. Men de, der har valgt at stå uden for fællesskabet, må altså tåle debat. Og nu her hvor det trækker op til konflikt bliver det pludselig meget tydeligt, hvem der er med i fællesskabet, og hvem, der lader andre kæmpe for en”, siger formanden HK Kommunal, Bodil Otto, til Netavisen Pio.

Måske har man ikke snakket om det faglige fællesskab i det daglige ude på arbejdspladsen i de sidste mange år. Det gør man så nu, og så bliver det pludselig meget tydeligt, hvem der er med i det faglige fællesskab, og hvem der ikke er. Og så er der selvfølgelig medlemmer af de gule fagforeninger, der får dårlig samvittighed og bliver meget bekymrede”.

Nytårstale af formand Søren Fibiger Olesen:

Jeg vil gerne opfordre til, at vi hver især sætter os et nytårsforsæt. Selv har jeg besluttet mig for, at jeg i 2018 skal blive bedre til at anerkende de kolleger og medarbejdere, jeg arbejder sammen med, så de får endnu mere arbejdslyst.

Så er det en god ide Søren Fibiger Olesen at nedlægge din forretning og give dine kunder fri til FTF og LO forbundene, der kæmper en kamp i disse timer for en reallønsfremgang for sine medlemmer, som du gratis snylter på.