Udskiftninger i Danske Banks bestyrelse.

Der er oprør på vej mod bestyrelsen i Danske Bank, hvilket er naturligt, da bestyrelsen har snorksovet i sagen om hvidvaskning af mange milliarder kroner.

Flere penge, end der er indestående i de estiske banker. En sag, der burde have fået bankens ledelse og bestyrelse op af de dybe lænestole.

Finans.dk skriver i dag:

A.P. Møller Holding A/S, der er storaktionær i Danske Bank, har anmodet om en ekstraordinær generalforsamling i den skandaleramte bank. Formand Ole Andersen vil ikke genopstille som formand. Karsten Dybvad er på vej til at erstatte ham.

A.P. Møller Holding A/S, der ejer cirka 20 pct. af aktierne i Danske Bank, anmodet om, at der afholdes en ekstraordinær generalforsamling i banken med henblik på at få valgt nye folk ind i bestyrelsen.

A. P. Møller Holding A/S har talt med andre store investorer om besættelse af formands- og næstformandsposten, så dagene er talte for de den nuværende formand Ole Andersen.

Den er helt gal i Danmark……….

 Vi skal ikke finde os i det mere. Det er ordene fra Vejle, hvor Nye Borgerlige holder landsmøde i dag

Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige. Foto:Skærmprint.

 

Og pilen peger på de danske politikere, der begår forbrydelser mod sit eget folk, lyder det i et hårdt angreb på de etablerede partier i Folketinget fra Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund“, kilde: DR Nyheder.

Pernille Vermund kalder det “irrationelt” at holde fast i de internationale konventioner og har erklæret sig parat til opsige enhver af dem, hvis de står i vejen for Nye Borgerliges politik.

Nye Borgerlige forsøger at ligge til Højre for Dansk Folkeparti, både i forhold til flygtninge- og  indvandrer politikken. Partiets vej til magten er at erobre højrefods vælgerne fra primært Dansk Folkeparti men også de øvrige borgerlige partier.

Det skurer i ører og øjne at Nye Borgerlige er parat til at bryde internationale konventioner. Dansk Folkeparti har også disse tanker…

Danmark har gavn at de internationale konventioner, for vi er et lille folk på mindre end 6 millioner mennesker. Derfor er det ikke gangbar politik at opsige disse.

Nye Borgerlige har et økonomisk politisk program, hvor Partiet vil skære 115 milliarder i den offentlige sektor og give skattebesparelser for 96 milliarder kroner.

Det kræver en god forklaring, for ellers skal Joachim B. Olsen på Jobcenteret

En mavepister til Liberal Alliance, det er spænde hvad Joachim B. Olsen har af kommentarer til den satsning fra Nye Borgerlige, der er et direkte angreb på LA for at få partiets vælgere i stemmeboksen.

 

Venstres valgkampagne er startet….

Som valget nærmer sig, har Venstre indledt en kampagne, der skal vise vælgerne, at man er et velfærdsparti, der ikke mindst kan levere på sundhedsområdet.

Flere skal kureres for kræft. Flere ældre skal have frisklavet mad. Flere skal have den rette behandling i det offentlige.

Med en ny sundhedsreform under armen er sundhedsminister Ellen Trane Nørby dermed helt i centrum for dansk politik.

Men hvis danskerne er både sundere og lever længere, og hvis sundhedsvæsenet – som hun siger – er en succes, hvorfor er der så brug for en reform?

Statsminister Lars Løkke Rasmussens mindeord om Kim Larsen

Den 30. september 2018.

Baggårdskatten har slentret sin sidste tur over Christianshavns brosten. Det gør mig så trist.

Han var i opposition til det meste, og alligevel var han vores alle sammens. Den gamle gadedreng, der var modstander af monarkiet og sagde nej tak til Ridderkorset, men alligevel mødte op og spillede for H.M. Dronning Margrethe, da hun fyldte 70 år. Fordi ”jeg kan sgu’ godt lide damen”, som han sagde. Og behøver man anden grund til at bringe andre glæde?

Jeg har selv mødt Kim Larsen flere gange. Blandt andet i forbindelse med, at jeg som indenrigs- og sundhedsminister var med til at indføre rygeloven. Jeg har aldrig været i tvivl om, at det nok var en af de love, som Kim Larsen var mest utilfreds med. Dengang arrangerede jeg et borgermøde, hvor Kim Larsen var med til at argumentere mod forbuddet. Det var et af de bedste – og mest anderledes – politiske møder, jeg har været med til.

Få har bundet danskerne sammen som Kim Larsen. Og det vil han blive ved med, selvom han ikke er blandt os længere.

Jeg sang selv ’Kvinde Min’ til min kone Sólrun, da hun fyldte 40 år. Han har sat gang i dansen og været glædens katalysator, når vi danskere har fejret fødselsdag, bryllup, guldbryllup og livet i det hele taget. Og han har været lydsporet til manges sidste farvel. Når der blev helt stille.

Jeg håber, der er sol over Gudhjem, Kim.

Æret være Kim Larsens minde.

Endelig en aftale om landsholds fodbold…..

Jyllandsposten.dk skriver:

Dansk Boldspil-Union (DBU) og landsholdsspillerne er blevet enige om en ny aftale, der gælder til og med EM-slutrunden i Tyskland i 2024. Det bekræfter både DBU og Spillerforeningen lørdag eftermiddag.

Vi er glade for at få en enkel og klar landsholdsaftale i stedet for det modsatte“, siger Jesper Møller, formand i DBU, i en fælles pressemeddelelse.

Aftalen er indgået under den forudsætning landsholdsspillerne kan beholde deres private sponsoraftaler og samtidig stille sig til rådighed for DBU’s markedsføring af landsholdet i højere grad end i dag.

DBU’s adm. direktør og spillerforeningens formand blev sat uden for døren, hvilket bragte aftalen i hus i forhandlinger mellem Jesper Møller, formand i DBU, for spillerforeningen William Kvist, for landsholdet Simon Kjær.

Vi håber der falder ro over det danske herrelandshold frem til 2024.

Se dele af aftalen her…… https://jyllandposten.dk

 

 

Den omvendte Robin Hood….

Regeringen vil oprette pulje, som kommunerne kan søge til projekter for ensomme ældre. Samtidig vil regeringen lave mere markedsføring af sosu-uddannelser, fordi det er vanskeligt at tiltrække nye medarbejdere.

PRESSEMEDDELELSE –
Alt for mange ældre i Danmark er ensomme og får ikke den hjælp, de har brug for. Ældreminister Thyra Frank og regeringen vil derfor afsætte markant beløb på Finansloven til at styrke kommunernes indsats mod ældres ensomhed, sorg og selvmord.
”Vi har et ansvar for at hjælpe de ensomme ældre bedre, end vi allerede gør. Det skal ikke være et tabu at føle sig ensom, men det er det stadig i den ældre generation. Derfor skal vi gøre mere for at finde dem og hjælpe dem med at bryde ensomheden”, siger Ældreminister Thyra Frank.
 
Sammen med regeringen vil hun blandt andet prioritere 400 mio. kr. over fire år til kommunernes indsats med at bekæmpe ensomhed.

Det er lidt den omvendte Robin Hood, først tager regeringen penge fra området og efterfølgende er den i gave humør og bruger penge på området igen, bare et noget mindre beløb.

Først fjerner man hver 5. hjemmehjælpstime, så tilfører regeringen 400 mill. kroner for at bekæmpe ensomheden, den omvendte Robin Hood.

 
Ældreministeren og regeringen vil også afsætte 200 mio. kr. til kommunernes udfordringer med at rekruttere medarbejdere til ældreplejen.
 
”Vi mangler medarbejdere i ældreplejen landet over. Derfor prioriterede vi på sidste års finanslov 500 mio. kr. årligt fast fremover til bedre bemanding. Men nu ser vi at, selvom kommunerne gerne vil ansætte flere, så kan de ikke få besat de ledige stillinger. Derfor er vi fire ministre, som står bag en kortlægning af problemet. Og derfor sætter vi penge af til kommende initiativer”, siger Thyra Frank.

Danmarks Statistik har offentliggjort nye tal for hjemmehjælp 2017. Fra 2016 til 2017 er antal hjemmehjælpstimer reduceret med 1,5 pct. Dermed fortsætter tendensen siden 2008, hvor der alle år (undtagen ét) har været fald i både antal hjemmehjælpstimer og hjemmehjælpsmodtagere.

Siden 2008 er næsten ¼ af hjemmehjælpstimerne (23 pct.) skåret væk.

Vi vil i den kommende tid undersøge årsagen til godt hver 5 time er bortfaldet i hjemmeplejen på trods at der er tildelt flere ældre milliarder til området.

Har vi overskredet klima fristen?

Den danske sommer har været helt enestående og ekstrem. Den minder os om, at klimaforandringerne buldrer afsted med præcis den styrke, som forskerne har forudsagt i årtier, og at vi kun har ganske få år til ambitiøs klimahandling, før det kan være for sent at bremse katastrofen.

Kommentar af Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening i RÆSON.DK.

De høje temperaturer i Danmark er en del af en global tendens. FN’s metrologiske verdensorganisation (WMO) har netop konkluderet, at 2018 er på vej til at blive et af de varmeste år nogensinde med nye temperaturrekorder i mange lande. Og det er ingen overraskelse. For det, vi ser nu, er præcis, hvad klimamodellerne i adskillige år har forudsagt.

Tørken betyder også, at naturen bryder i brand.

Se det aktuelle tørkeindeks, tryk på billedet.

 

Alene i juli har Beredskabsstyrelsen registreret flere end 1.000 udkald til naturbrande – mere end fem gange så mange udrykninger som i de foregående år

Så dette års ekstremvejr giver os først og fremmest forvarsler om katastrofer, vi endnu ikke kan forstå, og hvor vi lige nu kun har set begyndelsen. For de klimamodeller, der har forudset de temperaturrekorder, vi oplever nu i 2018, tegner endnu mere dystre forudsigelser for en ikke fjern fremtid.

Ekstremt vejr vil blive hyppigere og hyppigere. Og ekstremerne vil både komme i form af hedebølger og tørke, som vi har oplevet i år, de kan komme som ekstreme isvintre, som voldsom nedbør, der skaber oversvømmelser af boliger og landbrugsmarker, samt hyppigere storme og orkaner, der sammen med havstigninger vil betyde voldsomme oversvømmelser især ved kysterne.

Det er et uddrag af en artikel på RÆSON.DK.

Læs hele ARTIKLEN HER……

 

FINANSMINISTERIETS REGNEMODELLER ER OGSÅ POLITISKE

Vi har valgt at bringe det indlæg, for det har været almindeligt kendt regnemodellen er udsat for politisk pres fra de siddende regeringer.

Læs artiklen på Information.

Tænketanken Cevea‘s Niels Fuglsang medvirker på forsiden af Dagbladet Information i dag i en historie, hvor de to tidligere topembedsmænd Jørgen Rosted og Torsten Gersfelt fortæller om, hvordan Finansministeriets regnemodeller altid har været politisk påvirkede.

Under Schlüter-regeringen i 1989 pressede den daværende skatteminister Anders Fogh Finansministeriet til at regne med dynamiske effekter af skattesænkninger. Embedsværket troede ikke selv på effekterne, så de holdt op med at regne med dem, da Nyrup-regeringen kom til. De dynamiske effekter vendte derefter tilbage under Fogh-regeringen i 2002, da Finansministeriet tilfældigvis lavede en analyse, der fastsatte effekten på arbejdsudbuddet af skatteændringer. Det er den samme effekt, som ministeriet regner med den dag i dag.

Nyheden er et eksempel på, hvad vi i Cevea, særligt Niels, har sagt igennem lang tid – når det kommer til Finansministeriets regnemodeller, er det kunstigt at forestille et skarpt skel mellem videnskab og politik, eller at modellerne skulle være rømmet for politik.

Derfor er det også nytteløst, når den nuværende departementschef i Finansministeriet, Martin Præstegaard, trækker Trump-kortet over for vi kritikere, som forsøger at rejse en diskussion om, hvordan de politiserede modeller former forudsætningerne for at føre og diskutere politik.

Det er vigtigt, at noget der spiller en så central rolle for dansk politik ikke er hævet over konstruktiv kritik. Støt Cevea og vores arbejde med at åbne motorhjelmen op på Danmarks vigtigste regnemaskine: https://cevea.dk/stot-cevea/bliv-medlem

Splid i regeringen eller bare en prøveballon?

Finansminister Kristian Jensen (V) aflyser Venstres ambition om nulvækst i den offentlige sektor. Det offentlige skal i stedet vokse “moderat” hvert år de næste ti år.

Sådan lyder ministerens udmelding i søndagens udgave af Jyllands-Posten.

– De næste 10 år ud i fremtiden mener jeg, at den offentlige sektor skal have en gradvis vækst, siger han til avisen.

Således vil Venstre i de kommende år ikke længere arbejde for nulvækst i den offentlige sektor. Det var ellers udgangsmeldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2012.

– Udgangspunktet for Venstre i regering er et offentligt udgiftsstop, sagde Løkke dengang på partiets landsmøde, skriver Jyllands-Posten.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille på Twitter:

Den offentlige sektor i Danmark er alt for stor, resultatet er, at danskerne plages af skatter og afgifter. Kampen for en mindre offentlig sektor er mere relevant end nogensinde!

I VLAK-regeringens regeringsgrundlag hedder det, at der skal være en “realvækst i det offentlige forbrug på i udgangspunkt 0,3 pct. om året”.

Vi mener:
Kristian Jensens udmelding må betyder, at han forventer en større vækst end de 0,3%, som regeringsgrundlaget beskriver.

Selvom han dermed går mod chefens og Liberal Alliance, så er det nødvendigt og fornuftigt at bruge flere penge i den kommende tid, alt andet vil betyde nedskæringer i den offentlige sektor.

Fattigdomsgrænse indført igen…..

For tre år siden blev den omstridte fattigdomsgrænse afskaffet af Løkke-regeringen i 2015. Nu har Danmarks Statistik lavet en ny version.

Den nye fattigdomsgrænse kommer som en konsekvens af, at Danmark har tilsluttet sig FN’s verdensmål. Et af målene handler om at halvere andelen, der lever i fattigdom, inden 2030.

For at kunne følge udviklingen har Finansministeriet bedt Danmarks Statistik om at udarbejde indikatorer for fattigdom.

Vi mener:

Karen Ellemann og Cepos Mads Lundby Hansen er modstandere af fattigdomgrænsen, hvilket ikke er overraskende.

Skal samfundet bruge penge på at udligne indkomsterne i Danmark, så skal der bruges rigtig mange af dem, hvilket ikke levner rum til skattelettelser. 

Netop slagsmålet om skatten står i vejen for en udligning af levevilkårene i Danmark.

DR.DK skriver:

FAKTA OM AT VÆRE “RELATIV FATTIG”

Tre kriterier skal være opfyldt:

  • Man skal ikke være studerende eller være flyttet hjemmefra i løbet af året.
  • Man må ikke have en formue (eksklusiv pension), der for en enlig person er højere end 117.000 kroner. For par med to børn gælder 246.000 kroner.
  • Ens indkomst set over et år skal være under en bestemt grænse, der er defineret som 50 procent af medianindkomsten. Det er det beløb, hvor halvdelen af befolkningen har en lavere indkomst og halvdelen en højere. Tjener man mindre end personen i midten, hører man under fattigdomsgrænsen.

I 2016 var der 226.520 personer, som havde en indkomst under fattigdomsgrænsen. Det svarer til fire procent af befolkningen.

Indkomstniveauet er alene et parameter for at måle fattigdommen.