Danmark fik en ny ung regering

Statsminister Mette Frederiksen danner i dag en ny regering.

Statsministeren præsentererede den nye regering for Hendes Majestæt Dronningen på Amalienborg kl. 11.00.

De afgående ministre modtages i afskedsaudiens på Amalienborg kl. 12.00.

Regeringen Mette Frederiksen:

1) Statsminister Mette Frederiksen
2) Finansminister Nicolai Wammen
3) Udenrigsminister Jeppe Kofod
4) Justitsminister Nick Hækkerup
5) Social- og indenrigsminister Astrid Krag
6) Skatteminister Morten Bødskov
7) Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen
8) Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Mogens Jensen
9) Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke
10) Transportminister Benny Engelbrecht
11) Minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn
12) Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil
13) Forsvarsminister Trine Bramsen
14) Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen
15) Erhvervsminister Simon Kollerup
16) Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye
17) Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard
18) Boligminister Kaare Dybvad
19) Miljøminister Lea Wermelin
20) Kulturminister og kirkeminister Joy Mogensen

 

 

41,8 år er gennemsnitsalderen for regeringen Mette Frederiksen, og det er usædvanlig ungt.

David Rehling opsummerer på lederplads i Information:

Frisk er Frederiksens regering faktisk også. Den har erfaringens ballast med tidligere ministre som Hækkerup, Heunicke og Wammen, men også nye, mulige ministertalenter som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

 

Dansk Folkeparti graver dybt efter vælgere……

Dansk Folkeparti og Peter Skaarup graver dybt for at nå nogle af de 650.000 danske vælgere, der ikke har besluttet sig for, hvem de vil stemme på ved Folketingsvalget den 5.juni 2019.

Kaninen i hatten er de danske kolonihaver. En sag Dansk Folkeparti står alene med efter partiet har måttet opgive eneretten på flygtninge- og immigrations politik.

1.019 kolonihaveforeninger med 61.759 (2015-tal) kolonihaver er nemlig fortrinsvis placeret på attraktive grundstykker. De er derfor i fare for at blive nedlagt eller flyttet.

Peter Skaarup har derfor stillet følgende spørgsmål til erhvervsminister Rasmus Jarlov:

Er ministeren enig i, at det også efter et valg er afgørende, at varige kolonihaveforeninger forbliver varige og udelukkende omplaceres, hvis den enkelte kolonihaveforening frivilligt ønsker dette?

 Er ministeren enig i, at man risikerer at afvikle landets kolonihaver, hvis der åbnes op for, at landets kommuner kan omplacere kolonihaver af erhvervsmæssige- og bolighensyn?

Kan ministeren give en garanti for, at det er regeringens opfattelse, at det frivillige element også skal gælde efter et valg, når den del af regeringens udspil, der omhandler omplacering af kolonihaver, skal forhandles på plads?

Der nåede ikke at komme svar på disse spørgsmål inden statsminister Lars Løkke Rasmussen udskrev folketingsvalget.