Det kører for Kurt Beier

Kurt Beier Transport A/S er en dansk virksomhed, som holder til i Padborg. Kurt Beier har datterselskaber både i Litauen og Rumænien. Ifølge selskabsregisteret CVR havde koncernens moderselskab i 2016 en omsætning på 380 mio. kr.

Igennem det rumænske selskab, GBT Logistic SRL, ansætter de rumænske chauffører på rumænske kontrakter til rumænsk løn. Da den rumænske chauffør blev ansat i 2013 var lønnen omkring 1.300 euro (9.667,19 dkk), nu er den oppe på 1.500 euro  (11.154,45 dkk) beregnet på kurs 7,44 dkk dags dato.

Chaufførerne bliver fragtet fra Rumænien til Padborg, hvor de bliver indkvarteret i containere, og herfra arbejder de i minimum tre måneder ad gangen. Chaufførerne kører international kørsel i hele Europa, blandt andet ture ind og ud af Danmark.

Vores mening:
Bortset fra lønnen går den rigtige vej og dermed på sigt løser problemet med social dumpning, så er det umoralsk at drive vognmandsforretning på den måde.

Den form for konkurrence ødelæger seriøse danske vognmandsforretninger.

En rumænsk chauffør har kørt dag og nat – uden at holde sine fridage og uden at blive betalt for hverken overarbejde, natkørsel eller weekendenkørsel – mens han arbejdede for den danske storvognmand Kurt Beier.

Sagen kort :
Den rumænske lastbilchauffør var ansat i virksomheden GBT Logostic SRL i perioden 3. september 2013 til 2. marts 2015.

I løbet af den periode arbejdede han ifølge retssagens eksperter 843 timer mere, end han blev betalt for. Det svarer til 35 dages arbejde uden løn.

Chaufføren krævede at få lagt 75 % oven i lønnen for de dage, hvor han har arbejdet på fridage, og 25 % oven i lønnen for de timer, han har kørt om natten.

Under retssagen oplyser virksomheden, at den gennemsnitlige månedsløn for en lastbilchauffør er 1.300 euro. For de rumænske lastbilchauffører er lønnen skruet sådan sammen, at selve lønnen kun udgør omkring 200 euro. De resterende 1.100 euro bliver udbetalt som skattefri rejsegodtgørelse og diæter. Der skal derfor kun lægges overarbejds- og nattillæg til selve lønnen på ca. 200 euro.

Retten nåede frem til, at GBT Logistic SRL skal betale følgende beløb til chaufføren:

2.842 euro for at arbejde i weekender og på fridage, 120 euro i renter 490 euro i sagsomkostninger. Det samlede beløb på 3.452 euro svarer til 25.672 kroner.

GBT Logistic SRL er stiftet af Kurt Beier i 2013. I dag ejes selskabet 95 procent af UAB KG GRUPP, som er Kurt Beiers litauiske selskab, og 5 procent af Kurt Beier.