Kampen om alternativ TAXA kørsel fortsætter……

Kuglestøberen Joachim B. Olsen skriver på sin Facebook profil:

Mover er en dansk app-baseret fragt og kurer virksomhed. Skal du have fragtet et bord, brev, sofa, eller noget helt andet, så kan Mover stå for transporten. Har du en bil, varevogn eller liftvogn, så kan du tjene penge på at køre fragt. Du kører, når du har lyst.

Imorges fik jeg fragtet min taske til Christiansborg. Jeg kørte med. Det må man nemlig gerne.

Jeg kørte med Amrit Paul. En utrolig flink og arbejdsom mand. Han er avisbud, arbejder i butik og sparer op til at købe sin egen forretning. Mover giver ham en ekstra indtægt. Og ja, han betaler sin skat.

Screenshot fra Facebook.

Du kan læse mere om Mover her:
https://www.usemover.com/about/

Vi er ikke en taxatjeneste. Det, der er bekymrende, er, at hvis man bruger en velfungerende lov som et smuthul til sig selv, så sætter man en god arbejdsmulighed over styr“, siger administrerende direktør og stifter, Martin C. Hansen, til Berlingske. 

I en mail til Berlingske Business skriver Joachim B. Olsen:

Jeg forstår godt, at Mover bliver nervøse, når man tager den politiske debat i betragtning. Jeg synes, projektet er godt og innovativt, men faktum er, at Mover-chauffører intet ulovligt gør, når kunden kører med. Mover bestemmer selvfølgelig selv, hvordan de indretter deres forretningskoncept.

Hans mål er at undergrave den danske TAXA lovgivning.

Kuglestøberen Joachim B. Olsen har et politisk mål med sin aktion på Facebook, nemlig at latterliggøre den nye TAXA aftale indgået af hans partifælle transportminister Ole Birk Olesen med et stort politisk flertal i Folketinget.

Ud over denne latterliggørelse er der et skjult mål for ham og Liberal Alliance, nemlig at være i opposition til regeringen.

 

 

Uber chauffør mister bilens plader…

Den første nummerplade på et Uber-køretøj er blevet fjernet, da chaufføren for anden gang er blevet standset i forbindelse med ulovlig taxikørsel.

Det viser høringssvar fra Justitsministeriet, skriver Fagbladet 3F.

Hammeren er for alvor faldet for den første Uber-chauffør. Det køretøj, der er blevet brugt til at fragte passagerer fra A til B i strid med taxilovgivningen, har mistet sine nummerplader. Det sker i forbindelse med, at chaufføren er sigtet for overtrædelse af taxilovgivningen, viser høringssvar fra Justitsministeriet.

– Københavns Politi har udarbejdet et action-card til brug for behandlingen af sager ved Uber-kørsel. Heraf fremgår det, at den standsede chauffør skal gøres bekendt med, at køretøjets nummerplader vil blive inddraget, hvis køretøjet igen anvendes i strid med indregistreringen, siger justitsminister Søren Pape Poulsen i høringssvaret.

De seneste tal, 3F er i besiddelse af, viser, at 115 Uber-chauffører, svarende til omkring fem procent, har modtaget en sigtelse for ulovlig taxakørsel.

Fremadrettet vil alle Uber-køretøjer få klippet pladerne, hvis de bliver stoppet i ulovlig kørsel ad to omgange.

Vi mener:
Det er godt der nu skrides ind mod de uautoriserede Taxa kørsler.

Når det er sagt, så mener vi TAXA lovgivningen skal moderniseres, så den er i pagt med samfundsudviklingen, for der skal være lige vilkår for TAXA kørsel i Danmark. En forældet lovgivning skal ikke holedes i hævd via en stor politimæssig indsats.