Dansk Folkeparti vil i regering

Dansk Folkepartis formand vil i regering efter næste valg. Men han har svært ved at forestille sig en regering med alle fire borgerlige partier. Tværtimod ser han det som det mest logisk, at det kun bliver med Venstre – og altså uden Liberal Alliance og de Konservative. LA er uenig, skriver Berlingske.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl mener, at han er lykkedes med en særlig kurs, han udstak for halvandet år siden på sit kontor. Han har en vision om at gøre op med blokpolitikken, og så ser han stadig muligheder for, at Dansk Folkeparti går i regering med Venstre. Alene.

Foto: TWITTER

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti kæmper lige nu mange af de samme kampe. Sådan lyder det fra udlændingeordfører Dan Jørgensen, Socialdemokratiet, få dage inden begge partier møder hver deres bagland til henholdsvis kongres og årsmøde.

– Der er et værdifællesskab, fordi vi jo kan samarbejde på nogle områder. For eksempel har vi jo sammen med DF forhindret, at der kom topskattelettelser. Det ville have været ulighedsskabende. Dansk Folkeparti har sammen med os uden om regeringen lavet en togfond i sidste uge. Vi har lavet fiskeripolitik, lister Dan Jørgensen op i talkshowet ‘Lippert’ på TV 2 News.

Der, hvor vi deler en bekymring, er, om vores velfærdssamfund kan stå distancen

Dan Jørgensen, udlændingeordfører, Socialdemokratiet

 

Klar tale fra Martin Kratznik

Martin Krasnik er ikke i tvivl om, hvor ansvaret ligger for de 80 milliarder, der mangler i statskassen.

Men chefredaktør Martin Krasnik er ikke bange for at udråbe de ansvarlige for hullet i statskassen. For det er reformen fra 2005, der er årsag til de store problemer.

Her var daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og finansministrene Thor Pedersen og efterfølgende Claus Hjort Frederiksen, der stod bag reformen.

Samtidig var Kristian Jensen, der var skatteminister dengang, den direkte ansvarlige, skriver Martin Krasnik.

De blev advaret i meget klar tale, og de ikke bare ignorerede advarslerne, nej, de reagerede vredt mod dem, der sagde sandheden. Disse politikere udgør i dag den aktuelle ledelse i Venstre; statsministeren, finansministeren og forsvarsministeren,” skriver han.

Men også den efterfølgende socialdemokratiske regering har noget af ansvaret for den forsvundne formue. 

Her var det tydeligt for alle implicerede, at inddrivelsen i Skat var i opløsning. Alligevel fortsatte de nye magthavere med at skære ned i personalet, igen adviseret af konsulenter. Den ansvarlige er særligt finansminister Bjarne Corydon, flankeret af hans chef, Helle Thorning-Schmidt.

Men det er altså Venstre-folkene, der i sidste ende står tilbage med den “store abe,” skriver han. 

Kilde: https://www.avisen.dk/

Tabte Helle Thorning-Schmidt valgkampen på en regnefejl?

Væksten var dobbelt så høj under Helle Thorning-Schmidts regeringstid end hidtil antaget. Havde det stået klart op til folketingsvalget i 2015, kunne det have rokket ved resultatet, lyder kritikken.

Valgkampen er foregået på et falsk grundlag“, siger Børsens politiske kommentator, Helle Ib.

En stor del af Løkkes kritik af Thorning gik netop på, at regeringen trods reformer, opstramninger og lettelser ikke var i stand til at generere vækst.

Men det var den røde regering faktisk i stand til, viser de nye rigtige tal fra Danmarks Statistik. Og dermed er der tale om en demokratisk skandale“, mener politisk kommentator Michael Kristiansen. (Han har en solid baggrund i Partiet Venstre.)

Læs hele artiklen på Avisen.dk.

Vi mener:
Det er en rendyrket skandale Danmarks Statistik har været så længe om at indrømme regnefejlen.

Er der en bevidst handling bag det?