Vi ønsker en forenkling af boligskattesystemet med en skattesats. Der er ikke grund til at have en ekstra særlig høj skat for de dyreste boliger, siger Lars Løkke Rasmussen.

I det nuværende system bliver boliger med en værdi over tre millioner kroner beskattet hårdere. Dermed er boligskatten progressiv ligesom personskatten. Her betaler danskere med de højeste indkomster topskat.

Det lyder meget besnærende, men der er en skjult dagsorden. Regeringen kan ikke komme igennem med en topskattelettelse, så nu prøver den på at give den bedst stillede del af befolkningen en lettelse af skat på boligen….

Resultatet er det samme for de fleste, nemlig manglende penge i kassen og mere til forbrug for de rigeste danskere. Der skal så beskattes mere på bundskatten eller også skal velfærdssamfundet beskæres…..


Sådan kan boligskatten komme til at se ud

Regeringen bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative lægger op til en såkaldt flad boligskat.

Det er der dog ikke flertal for i Folketinget. Både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale ønsker en progressiv skat, så danskerne med de dyreste boliger betaler ekstra i skat.

Her kan du læse mere om boligskatten, som den ser ud i dag – og som den foreslås ændret:

  • I det nuværende system bliver boliger med en værdi over tre millioner kroner beskattet hårdere. Boligejerne betaler i dag én procent af værdien af deres bolig op til tre millioner kroner. Og tre procent derefter.
  • Siden det system blev indført, er boligpriserne dog steget markant. Derfor lægger politikerne op til at flytte det såkaldte “knæk”, så man ikke rammer de mange danskere, er nu har almindelige boliger, som mere end tre millioner kroner værd. Målet er, at danskerne samlet set skal betale det samme i boligkat.
  • I efteråret foreslog V-regeringen derfor, at ejendomsværdiskatten skulle være på 0,6 procent på alle boliger op til en værdi på seks millioner kroner. Boliger over dette niveau skulle beskattes med 1,0 procent.
  • Dette forslag er efter udvidelsen af regeringen med LA og K nu ændret, så det såkaldte knæk er fjernet. I stedet skal alle boligejere betale 0,6 procent i ejendomsværdiskat – uanset boligens værdi.
  • Forslaget vil, hvis det gennemføres, lette skatten for primært huse i kommunerne omkring hovedstaden, hvor boligerne er dyre.
  • Ifølge et regeringsnotat vil forslaget koste 100 millioner kroner og betyde, at 15.000 boligejere slipper billigere i skat.
  • Både Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale ønsker dog at bevare “knækket”, hvor dyre boliger beskattes hårdere. Partierne ventes at gå efter et “knæk” ved fem millioner kroner – eller måske mindre.
  • Boligværdiskatten har siden 2002 været fastfrosset. Indtil et nyt system træder i kraft, formentlig efter 2020, skal grundskylden og ejendomsværdiskatten fastfryses i kroner og øre.

Kilder: Skatteministeriet, Jyllands-Posten.

Så mange ansatte kommer til at mangle i din kommune

Den offentlige sektor vil blive sat mærkbart tilbage i forhold til både befolkningstilvæksten og udviklingen i samfundet i øvrigt, hvis regeringen får indført deres ønskede vækst i det offentlige forbrug på kun 0,3 procent om året.

I år 2025 kommer der til at mangle i alt 59.000 offentligt ansatte som fx pædagoger, HK’ere, SOSU’er, lærere og sygeplejersker, for at den offentlige sektor på det tidspunkt er på niveau med samfundsudviklingen. Det viser en ny beregning fra hovedorganisationen FTF.

Et par eksempler:

 

Læs mere på……. http://www.ftf.dk

 

 

Det må kommunerne finde ud af……

Kommunerne må selv kontrollere, om der er værdige forhold på deres plejehjem, lyder det fra den nye ældreminister.

Foto: Skærm print

Foto: Skærm print

Med den nye regering har de ældre fået deres egen minister. Tilmed en, der er kendt for at skabe gode forhold for de ældre fra sin tid som leder på plejehjemmet Lotte.

Men de ældre skal ikke regne med, at den nye ældreminister bliver den, der får forbedret forholdene på de plejehjem, hvor beboere kan gå rundt uden at få skiftet ble i tide. Kilde: TV2.dk

Det må kommunerne finde ud af” siger ældreminister Thyra Frank. Det er en frisk melding fra en minister, som man må formode får lov til at lovgive om de ældres forhold på plejehjemmene.

Eller er hun bare gidsel for en borgerlig 3 kløver regering, hvis fornemste mål er at holde Lars Løkke Rasmussen til magten for enhver pris…..

Hvis ansvar er det så?

Hvis ansvar er det så?

Statsministerens redegørelse til Folketinget

Den 1. december 2016 afgav statsminister Lars Løkke Rasmussen en redegørelse til Folketinget efter dannelse af “3 Kløver regeringen”.

Se den her…… eller læs den her…..

Folketinget debatterer statsministerens redegørelse

redegorelse_1_dec_2016

Statsminister Lars Løkke Rasmussen afgav en redegørelse til Folketinget om ”rigets almindelige stilling” torsdag den 1. december.  Det vil sige, at statsministeren præsenterede det nye regeringsgrundlag for Folketinget, og hvilke initiativer regeringen har tænkt sig at iværksætte. Her havde statsministeren alene ordet.

Mandag den 5. december sættes statsministeren redegørelse til forhandling i Folketingssalen. Det betyder, at folketingsmedlemmerne har mulighed for at fremlægge deres syn på statsministerens redegørelse. Debatten kan vare hele dagen, ligesom åbningsdebatten gør det ved Folketingets åbning. Følg debatten via Folketingets tv-kanal eller på web-tv.

 

Liberal Alliance mister vælgere

Det er nonsens og spind, når Samuelsen og Liberal Alliance i dag påstår, at det hele tiden har været strategien, at topskattekravet skulle presse Løkke til at tage dem med i regering. LA satsede hele butikken på, at DF ville bøje sig mod at få stramninger på udlændingepolitikken. Men der fejllæste de DF“, skriver
Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget.dk

valg_28_nov_2016

Men fortællingen om Liberal Alliance som et anderledes parti, der ikke var til fals for ministerposter, er blevet undermineret, siger han og tilføjer, at det vækker mindelser om SF, der også gav køb på mærkesager og principper for at gå med i Thornings SRSF-regering.

et_standpunkt

Hele Danmarks statsminister?

LO forventer, at Lars Løkke Rasmussen lever op til sit løfte om, at han vil være hele Danmarks statsminister.

Det hænger ikke sammen. Hvis vi skal arbejde flere år, skal ikke mindst arbejdsmiljøet være i orden. Det er ikke nok med en luftig formulering om ”de nedslidte”.

Det hænger ikke sammen. Hvis vi skal arbejde flere år, skal ikke mindst arbejdsmiljøet være i orden. Det er ikke nok med en luftig formulering om ”de nedslidte”.

 

Men det nye regeringsgrundlag efterlader tvivl om, hvorvidt det stadig er tilfældet.

– Vi får en regering, der skaber øget ulighed. Vi risikerer, at det bliver tryghed for de få og utryghed for de mange, siger LO’s formand Lizette Risgaard og tilføjer:

– Der er grund til at minde Lars Løkke om, at han på Venstres to seneste landsmøder har lovet at være regering for hele Danmark. Så sent som for en uge siden understregede han, at ”vi er regering for alle danskere”.

Det er skævt
LO-formanden kalder det for et ”bekymrende angreb på velfærden”, at det offentlige forbrug kun skal vokse med 0,3 procent om året. Det er mindre end foreslået i den forrige regerings 2025-plan og vil forstærke uligheden.

Det vil fastfrysningen af grundskylden også, fordi det er de vellønnede i hovedstadsområdet – dem med de største grundværdier – der snupper de store gevinster.

– Det er helt skævt, siger Lizette Risgaard.

Tilsvarende kritiserer hun skarpt, at arbejdsmiljø kun er nævnt i en enkelt bisætning, og at Lars Løkke holder liv i den forrige regerings trusler om senere tilbagetrækning.

– Det hænger ikke sammen. Hvis vi skal arbejde flere år, skal ikke mindst arbejdsmiljøet være i orden. Det er ikke nok med en luftig formulering om ”de nedslidte”, siger Lizette Risgaard.

Glad for nyt råd
Til gengæld er hun tilfreds med, at regeringen holder fast i trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter. Og hun hilser det nye ”disruptionråd” velkomment. Her skal blandt andre lønmodtagere og arbejdsgivere være med til at diskutere fremtidens arbejdsmarked.

– Vi har allerede foreslået statsministeren et sådant råd og jeg er glad for, at han har lyttet, siger LO-formanden og understreger, at LO’s forventninger til Lars Løkkes nye regering i øvrigt ikke har ændret sig en tøddel i forhold til den gamle:

– Vi tror på, at vækst og nye arbejdspladser skal øge vores velstand. Og så er det ikke godt, at regeringen starter med at skære 14 milliarder af det offentlige forbrug, siger Lizette Risgaard – som dog lægger vægt på, at regeringen stadig har brug for Dansk Folkepartis opbakning:

– Nu er det op til Dansk Folkeparti at vise, om de også i handling er på lønmodtagernes side. Der er mange ting i regeringsgrundlaget, som ingen partier i Folketinget kan lægge stemmer til, hvis de vil kunne sige, at de er for lønmodtagerne, siger Lizette Risgaard.