Laveste inflation siden 1953

Sidste år var inflationen den laveste i 63 år, viser nye tal. 3F’s cheføkonom: Det har givet folk flere penge at gøre godt med. Men de kommende år ventes niveauet at blive mere normalt.

Det er nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at de gennemsnitlige årlige prisstigninger sidste år var på det laveste niveau siden 1953. Kun på en kvart procent. De seneste 20 år er forbrugerpriserne cirka steget med to procent om året.

På vej mod nye tider i dansk økonomi

PRESSEMEDDELELSE – Den langstrakte genopretning efter den globale finanskrise nærmer sig sin afslutning. Der har været vækst i dansk økonomi hvert år siden 2009, arbejdsløsheden er lav, og beskæftigelsen er i stærk fremgang. Dansk økonomi er på vej mod nye tider. Det fremgår af Økonomisk Redegørelse, som økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll offentliggør i dag.

Fremgangen i dansk økonomi fortsætter. BNP-væksten ventes at tiltage fra knap 1 pct. i 2016 til 1,5 pct. i 2017 og 1,7 pct. i 2018. I takt med den fortsatte vækst skønnes beskæftigelsen at stige med yderligere godt 50.000 personer i løbet af 2017 og 2018 efter en markant stigning i størrelsesordenen 45.000 personer i år.
 
Med vækst i produktionen og solid fremgang i beskæftigelsen de seneste år nærmer dansk økonomi sig en situation med mulige kapacitetsbegrænsninger. Arbejdsløsheden er allerede på det laveste niveau i 40 år med undtagelse af 2007 og 2008, hvor der var udbredte flaskehalse på arbejdsmarkedet, og den ventes at falde yderligere.
 
Allerede nu er der tegn på begyndende kapacitetsbegrænsninger, som vil kunne bremse væksten længere henne i konjunkturforløbet. Opsvinget og beskæftigelsesfremgangen vil derimod kunne forlænges, hvis der gennemføres nye initiativer, der øger arbejdsudbuddet og styrker vækstpotentialet.
 
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll udtaler:
 
”Regeringens prognose for dansk økonomi viser, at vi er på vej mod nye tider. Det går fremad, men det kræver, at vi tilpasser os. Regeringen har sat sig det mål at føre en politik, der øger beskæftigelsen markant og løfter velstanden i Danmark. Vi vil fremlægge udspil, som sænker skatten på arbejde, øger tilskyndelsen til at finde et job og gør det lettere at drive virksomhed i Danmark. Det skaber grundlaget for at skabe en god udvikling. Jeg ser allerede frem til næste status for dansk økonomi, som jeg præsenterer i maj 2017.”
 
Fremgangen i dansk økonomi og et strammere arbejdsmarked skærper kravene til den økonomiske politik. For at understøtte, at opsvinget bliver holdbart og ikke fører til ubalancer, er der i de kommende år behov for en kurs, der reducerer kapacitetspresset, og bringer de offentlige finanser tilbage mod balance. Det skal også ses i lyset af den fortsat meget lempelige pengepolitik.
 
Finansminister Kristian Jensen udtaler:
”Hvis vi for alvor skal have holdbar vækst, skal vi mobilisere alle ressourcer. Det er ikke acceptabelt, at opsvinget risikerer at gå i stå efter kort tid, fordi virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft, herunder fordi de offentlige udgifter fortsat udgør så stor andel af økonomien. For at understøtte, at opsvinget ikke fører til ubalancer, er der i de kommende år behov for en kurs, der både øger kapaciteten i økonomien gennem nye reformer og samtidig holder snor i de offentlige udgifter. Ellers risikerer vi, at opsvinget bremses for tidligt. Derfor skal det lykkes at skaffe ekstra hænder til arbejdsmarkedet.”
 
Læs rapporten her: Økonomisk Redegørelse, december 2016
 

 
Fakta: Hovedpunkter fra Økonomisk Redegørelse, december 2016

  • Fremgangen i dansk økonomi er fortsat i 2016, og væksten i BNP skønnes at tiltage fra knap 1 pct. i år til 1,5 pct. og 1,7 pct. i henholdsvis 2017 og 2018.
  • Væksten drives i de kommende år i betydelig grad af større privat forbrug. Grundlaget er fortsat stærk jobvækst, som sammen med en meget lav prisudvikling medfører en betydelig real fremgang i husholdningernes indkomster.
  • Det private forbrug ventes at vokse lidt hurtigere end indkomsterne de kommende to år. Der skønnes en vækst i privatforbruget på op mod 2 pct. om året i 2016-2018.
  • Den internationale handel ser ud til at vokse i langsommere takt, end det var tilfældet før finanskrisen. Det lægger en dæmper på eksportvæksten. Der er på den baggrund skønnet en forholdsvis behersket vækst i den samlede eksport på godt ½ pct. i år, tiltagende til 2½-2¾ pct. i 2017-2018.
  • Øget efterspørgsel ventes at få virksomhederne til at få behov for både mere arbejdskraft og ny kapital. Beskæftigelsen stiger allerede i hastigt tempo, og der er udsigt til fortsat fremgang, så der i 2018 vil være næsten 100.000 flere i job sammenlignet med 2015.
  • Med stigende produktion og beskæftigelse vil outputgabet gradvist lukke. Den stærke beskæftigelsesudvikling har allerede medført, at der meldes om tiltagende mangel på arbejdskraft. I takt med at der bliver stadigt færre ledige hænder, øges risikoen for, at der kan opstå flaskehalse, og at virksomhederne må sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.
  • Lønstigningerne vurderes – trods den tiltagende kapacitetsudnyttelse – at forblive forholdsvist lave i et historisk perspektiv på omkring 2½-2¾ pct. Det hænger blandt andet sammen med en behersket fremgang i produktiviteten, men også at lave prisstigninger dæmper lønpresset i dansk økonomi.
  • De stærkere konjunkturer styrker isoleret set den faktiske offentlige saldo, som ventes at holde god afstand til 3 pct.-grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Det strukturelle underskud anslås til 0,3 pct. af BNP i 2016, mens der i 2017 skønnes et strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP.