Fortsat fremgang for Dansk økonomi

LO Aktuel Statistik – 2/2018
Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct.

Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer fra 2017 til og med 2020.

Vurderingen er, at økonomien og arbejdsmarkedet er i fin form, og at der ingen væsentlige ubalancer er.

Efter mange kriseår anvendes der flere af de ledige ressourcer på arbejdsmarkedet, og vi kommer nærmere en situation med fuld beskæftigelse.

Det er positivt, men vi er der ikke endnu. Det vigtigste er derfor, at de gode forudsætninger udnyttes for at sikre job til alle og en solid vækst på længere sigt.

Nassere og snyltere fra KRIFA

Gule medlemmer oplever chikane i konflikttider, hvilket er naturligt nok, når man IKKE vil betale for deltagelsen i fællesskabet på arbejdspladsen.

Krifa får et stigende antal henvendelser fra medlemmer, der oplever fornærmelser på arbejdspladsen, når det går op for kollegerne, at de ikke er medlem af de fagforeninger, der forhandler overenskomster i øjeblikket.

 

Dennis Kristensen på Facebook i dag:
Det er dog en ynkelig jammer fra Kristelig Fagforenings side.

Foreningen blev stiftet som strejkebryder-organisation for både arbejdere og arbejdsgivere ved storlockouten i 1899. Den konflikt, som skabte den arbejdsmarkedsmodel, vi kender i dag.

Og selvfølgelig skal deres medlemmer vises bort fra møder, der handler om overenskomstforhandlinger, strejker og lockout.

Det manglede da bare andet.

Deres medlemmer skal igen arbejde som strejkebrydere, og det kan man da ikke forvente at få klap på skulderen for af dem, der betaler for at få overenskomsten og i givet fald skal strejke eller lockoutes.

I den situation kan man da kun forvente at blive betragtet som én, der nasser på andres kontingent til en rigtig fagforening.

Kirsten Rodemund på Facebook:
Enten betaler man til fællesskabet ellers gør man ikke, og gør man ikke, kan man da bestemt ikke forvente at kollegaerne klapper en på skulderen og siger “godt gået og tak, fordi du støtter vores rettigheder og du er med til at kæmpe for dem“.

På trods af de fine hensigter som pastor Adolph Lauritz Hansen havde om samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, så havde danske lønmodtagere ikke haft den levestandard som de har i dag!

Alle, der har en smule indsigt i arbejdsmarkedsforhold, de ved storlockouten i 1899 er baggrund for “Den Danske Model” som KRIFA lukrerer på i dag og har gjort det gennem hele KRIFA’s historie.

Den danske model” er en betegnelse for det danske arbejdsmarkeds organisering, hvor et centralt element er de frivillige aftaler, der indgås mellem arbejdsgiverforeninger og fagforeninger.

Her deltager KRIFA Fagforretningen ikke og derfor nasser KRIFA og deres medlemmer på LO fagforeningerne og deres medlemmer med forhandlingsret.

Hovedaftalen mellem DA og LO
Hovedorganisationerne, Landsforeningen i Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), har vedtaget en række grundregler om forholdet mellem parterne på det danske arbejdsmarked.

Hovedaftalen indeholder blandt andet regler om:

  • Arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet.
  • Retten til at tage kollektive kampskridt, fx strejke, blokade, sympatikonflikter, lockout og boykot.
  • Fredspligten, som betyder, at det ikke er lovligt at lave arbejdsstandsninger, så længe der er en kollektiv overenskomst i kraft.
  • Tillidsrepræsentanter.
  • Afskedigelse af arbejdstagere og tillidsrepræsentanter.
  • Overenskomstens varighed og opsigelse.
  • Brud på overenskomsten, som skal indbringes for Arbejdsretten.
Den 10. marts 1899 stiftede pastor Adolph Lauritz Hansen fra Nørre Kristeligt Dansk Fællesforbund, som vi i dag kender som Kristelig (Fagbevægelse) Fagforretning.

Kristeligt Dansk Fællesforbund blev stiftet, fordi man havde problemer med de socialistiske fagforeninger. Problemerne var især:

  • den tiltagende kamp mellem arbejdsgivere og lønmodtagere med brug af strejker og lockout.
  • den hårde tvang imod dem, der af samvittighedsgrunde ikke ville være aktive i klassekampen. 
  • den kristendomsfjendske holdning, der prægede de socialistiske fagforeninger.

Man fandt det unaturligt, at arbejdsgivere og lønmodtagere skulle være i strid med hinanden på arbejdsmarkedet, når de i stedet kunne arbejde sammen – med basis i det kristne livs- og menneskesyn.
Formålet med Kristeligt Dansk Fællesforbund var at skabe et alternativ til klassekampen ved at oprette overenskomster uden mulighed for at bruge strejke og lockout. Uoverensstemmelser skulle så vidt muligt løses ved forhandlinger, og hvis det ikke var muligt, skulle uenigheden afgøres ved en voldgift.
Kristeligt Dansk Fællesforbund var i opposition til de socialistiske fagbevægelser, men hentede ikke inspiration til sit ideologiske ståsted hos de borgerlige partier. Udgangspunktet var alene de kristne værdier.


 

Gule nassere piver over hård tone..

Formanden for HK Kommunal, Bodil Otto skriver i PIOPIO.dk:

De, der har valgt at stå uden for fællesskabet, må altså tåle debat.

Lederne af de gule fagforeninger – som Kristelig Fagforening, Krifa, Frie Funktionærer, Det Faglige Hus og ASE – melder enstemmigt, her hvor det trækker alvorligt op til storkonflikt på det offentlige område, at deres medlemmer mødes med en hård tone.

Formanden for KRIFA er ked af den hårde tone. Han er formand for en snylter organisation, der nasser på over 100 års faglig kamp.

 

Formanden for Krifa, Søren Fibiger Olesen, klager over, at hans medlemmer chikaneres og mødes med ord som ”Strejkebryder”, ”skruebrækker”, ”nasserøv” og ”snylter”.

Selvfølgelig kan FTF og LO medlemmer kalde dine kunder i din forretning for nasserøv, strejkebryder, snylter og skruebrækker, for det er netop det de er.

Uden at bidrage til den faglige kamp i form af et kontingent til en FTF og LO fagforening, og uden et tab af indkomst i en strejke eller de offentlige arbejdsgiveres lockout, så får de del i en kommende overenskomst forbedring.

De gør de selvom de betaler et kontingent til din private forretning, hvor guderne må vide – hvad pengene bruges til?

Skal vi være ærlig overfor dine kunder – ja vi kalder dem kunder – for KRIFA er ikke en fagforening – dermed er det spild af penge at betale et kontingent til din mere eller mindre private forretning KRIFA, Søren Fibiger Olesen.

For KRIFA har ingen indflydelse på en kommende overenskomst med de offentlige arbejdsgivere.

”Tydeligt, hvem der er med i fællesskabet”
Jeg tror nu ikke vores medlemmer direkte mobber arbejdskollegaer, der er medlemmer af gule fagforeninger. Det har jeg ikke hørt om. Men de, der har valgt at stå uden for fællesskabet, må altså tåle debat. Og nu her hvor det trækker op til konflikt bliver det pludselig meget tydeligt, hvem der er med i fællesskabet, og hvem, der lader andre kæmpe for en”, siger formanden HK Kommunal, Bodil Otto, til Netavisen Pio.

Måske har man ikke snakket om det faglige fællesskab i det daglige ude på arbejdspladsen i de sidste mange år. Det gør man så nu, og så bliver det pludselig meget tydeligt, hvem der er med i det faglige fællesskab, og hvem der ikke er. Og så er der selvfølgelig medlemmer af de gule fagforeninger, der får dårlig samvittighed og bliver meget bekymrede”.

Nytårstale af formand Søren Fibiger Olesen:

Jeg vil gerne opfordre til, at vi hver især sætter os et nytårsforsæt. Selv har jeg besluttet mig for, at jeg i 2018 skal blive bedre til at anerkende de kolleger og medarbejdere, jeg arbejder sammen med, så de får endnu mere arbejdslyst.

Så er det en god ide Søren Fibiger Olesen at nedlægge din forretning og give dine kunder fri til FTF og LO forbundene, der kæmper en kamp i disse timer for en reallønsfremgang for sine medlemmer, som du gratis snylter på.

 

Hele Danmarks statsminister?

LO forventer, at Lars Løkke Rasmussen lever op til sit løfte om, at han vil være hele Danmarks statsminister.

Det hænger ikke sammen. Hvis vi skal arbejde flere år, skal ikke mindst arbejdsmiljøet være i orden. Det er ikke nok med en luftig formulering om ”de nedslidte”.

Det hænger ikke sammen. Hvis vi skal arbejde flere år, skal ikke mindst arbejdsmiljøet være i orden. Det er ikke nok med en luftig formulering om ”de nedslidte”.

 

Men det nye regeringsgrundlag efterlader tvivl om, hvorvidt det stadig er tilfældet.

– Vi får en regering, der skaber øget ulighed. Vi risikerer, at det bliver tryghed for de få og utryghed for de mange, siger LO’s formand Lizette Risgaard og tilføjer:

– Der er grund til at minde Lars Løkke om, at han på Venstres to seneste landsmøder har lovet at være regering for hele Danmark. Så sent som for en uge siden understregede han, at ”vi er regering for alle danskere”.

Det er skævt
LO-formanden kalder det for et ”bekymrende angreb på velfærden”, at det offentlige forbrug kun skal vokse med 0,3 procent om året. Det er mindre end foreslået i den forrige regerings 2025-plan og vil forstærke uligheden.

Det vil fastfrysningen af grundskylden også, fordi det er de vellønnede i hovedstadsområdet – dem med de største grundværdier – der snupper de store gevinster.

– Det er helt skævt, siger Lizette Risgaard.

Tilsvarende kritiserer hun skarpt, at arbejdsmiljø kun er nævnt i en enkelt bisætning, og at Lars Løkke holder liv i den forrige regerings trusler om senere tilbagetrækning.

– Det hænger ikke sammen. Hvis vi skal arbejde flere år, skal ikke mindst arbejdsmiljøet være i orden. Det er ikke nok med en luftig formulering om ”de nedslidte”, siger Lizette Risgaard.

Glad for nyt råd
Til gengæld er hun tilfreds med, at regeringen holder fast i trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter. Og hun hilser det nye ”disruptionråd” velkomment. Her skal blandt andre lønmodtagere og arbejdsgivere være med til at diskutere fremtidens arbejdsmarked.

– Vi har allerede foreslået statsministeren et sådant råd og jeg er glad for, at han har lyttet, siger LO-formanden og understreger, at LO’s forventninger til Lars Løkkes nye regering i øvrigt ikke har ændret sig en tøddel i forhold til den gamle:

– Vi tror på, at vækst og nye arbejdspladser skal øge vores velstand. Og så er det ikke godt, at regeringen starter med at skære 14 milliarder af det offentlige forbrug, siger Lizette Risgaard – som dog lægger vægt på, at regeringen stadig har brug for Dansk Folkepartis opbakning:

– Nu er det op til Dansk Folkeparti at vise, om de også i handling er på lønmodtagernes side. Der er mange ting i regeringsgrundlaget, som ingen partier i Folketinget kan lægge stemmer til, hvis de vil kunne sige, at de er for lønmodtagerne, siger Lizette Risgaard.