Fattigdomsgrænse indført igen…..

For tre år siden blev den omstridte fattigdomsgrænse afskaffet af Løkke-regeringen i 2015. Nu har Danmarks Statistik lavet en ny version.

Den nye fattigdomsgrænse kommer som en konsekvens af, at Danmark har tilsluttet sig FN’s verdensmål. Et af målene handler om at halvere andelen, der lever i fattigdom, inden 2030.

For at kunne følge udviklingen har Finansministeriet bedt Danmarks Statistik om at udarbejde indikatorer for fattigdom.

Vi mener:

Karen Ellemann og Cepos Mads Lundby Hansen er modstandere af fattigdomgrænsen, hvilket ikke er overraskende.

Skal samfundet bruge penge på at udligne indkomsterne i Danmark, så skal der bruges rigtig mange af dem, hvilket ikke levner rum til skattelettelser. 

Netop slagsmålet om skatten står i vejen for en udligning af levevilkårene i Danmark.

DR.DK skriver:

FAKTA OM AT VÆRE “RELATIV FATTIG”

Tre kriterier skal være opfyldt:

  • Man skal ikke være studerende eller være flyttet hjemmefra i løbet af året.
  • Man må ikke have en formue (eksklusiv pension), der for en enlig person er højere end 117.000 kroner. For par med to børn gælder 246.000 kroner.
  • Ens indkomst set over et år skal være under en bestemt grænse, der er defineret som 50 procent af medianindkomsten. Det er det beløb, hvor halvdelen af befolkningen har en lavere indkomst og halvdelen en højere. Tjener man mindre end personen i midten, hører man under fattigdomsgrænsen.

I 2016 var der 226.520 personer, som havde en indkomst under fattigdomsgrænsen. Det svarer til fire procent af befolkningen.

Indkomstniveauet er alene et parameter for at måle fattigdommen.

Den skjulte fattigdom………

Tallene for årets første fem måneder viser også, at omregnet til et helårstal vil godt 6.200 ledige miste dagpengeretten i 2017.

Men Verner Sand Kirk fra Danske A-kasser tror, det bliver flere:

Vi starter med forholdsvist lave tal i begyndelsen af året, fordi mange vil kunne få forlænget deres dagpengeperiode. Det betyder, at der går nogle ekstra måneder, før de falder ud – forudsat at de ikke finder arbejde. Så over året vil tallet stige igen. Det er svært med et endeligt bud, men mon ikke, vi lander på en 8-10.000 personer, som det ser ud lige nu, siger han.

Er det virkelig det danskerne ønsker?

Vi kan ikke leve med den skjulte fattigdom, det harmonerer ikke med det danske velfærdssamfunds præmisser.

Samtidig yder den liberale regering statsstøtte til den velbjærgede del af den danske befolkning med nedsættelse af den personlige skat og regeringsafgifter med videre.

Det er helt og aldeles uholdbart i forhold til sammenhængskraften i det danske samfund!

Hvornår er man fattig?

Værd at læse……….

Danskerne mener……….

Note: Spørgsmålet lød: Hvilke ting SKAL man have råd til, hvis man efter din mening ikke skal føle sig fattig? (Gerne flere svar)
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er gennemført blandt
2369 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år. Respondenterne er udtrukket ved stikprøve og svarene er indhentet i december 2016.

 

Fattigdom og afsavn

Valgmulighederne i Analyse Danmarks undersøgelse svarer i grove træk til de ting, som fattigdomsforskere ser på, når de undersøger afsavn. Særligt internationalt, men også i Danmark, har man tidligere undersøgt, hvad folk vurderer som væsentlige og mindre væsentlige afsavn. Ifølge Lars Benjaminsen svarer danskernes prioritering i den nye undersøgelse til det, man kender fra forskningen:

»Det er typisk de mest basale forhold som mad og medicin, der er flest, som mener er afsavn. Når vi kommer længere op i behovspyramiden er der en højere andel, der siger, at det ikke er noget, man skal have råd til,« forklarer Lars Benjaminsen.

Efter at den tidligere regering indførte en fattigdomsgrænse, blev han af socialministeriet sat til at undersøge sammenhængen mellem økonomisk fattigdom og afsavn. Selv om den nye regering siden har droppet fattigdomsgrænsen, er den endelige rapport som kom ud i foråret blevet brugt ivrigt af politikerne. Rapporten dokumenterer, hvilke basale behov og svært undværlige goder, folk under fattigdomsgrænsen må afse.

For eksempel må 16 procent undvære tre måltider mad om dagen, 15 procent kan ikke købe deres lægeordinerede medicin, og 42 procent må droppe at gå til tandlægen.

Der sker ikke det store ved at måtte undvære en enkelt eller to af de her fornødenheder, men hvis folk må undvære 10, så begynder det at sætte mange begrænsninger. Lars Benjaminsen, fattigdomsforsker, SFI

Når man kommer ud over disse helt basale nødvendigheder, er det ikke lige så alvorligt at måtte lide et afsavn eller to, men for mange af de økonomisk fattige er der en ophobning af afsavn, der har store konsekvenser:

»Der sker ikke det store ved at måtte undvære en enkelt eller to af de her fornødenheder, men hvis folk må undvære 10, så begynder det at sætte mange begrænsninger. Det er der, det bliver en belastning for folks levevilkår. Selvom det ikke alt sammen er livsnødvendigt, gør afsavnene, at folk ikke kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre mennesker,« siger Lars Benjaminsen.

Læs hele artiklen her…..