Lars Løkkes fødselsdagsgave fra kvotekongen…….

Statsminister Lars Løkke Rasmussen holdt sommerferie med familien i 2016 i et hus i Skagen, der tilhører en omstridt kvotekonge med tætte bånd til Venstre.

Lars Løkke har boet gratis i det hus, som den såkaldte kvotekonge John-Anker Hametner Larsen – ifølge det statslige ejendomsregister – har ejet siden 2013. Kilde: Ekstra Bladet

Er det en tilfældighed regeringen syltede stramninger for Folketinget?

Her sidder vores statsminister og spiser med den kvotekonge han ikke kender…..

 

I 2017 kom det frem, at Esben Lunde havde talt usandt for Folketinget om stramningerne overfor kvotekongerne!

I December 2016 blev “Fiskeripakken” blev højst usædvanligt vedtaget af et flertal i Folketinget uden om regeringen.

 

Stramninger blev i skuffen

Marts 2016: Fiskeriminister Esben Lunde Larsen (V) får et notat fra Naturerhvervsstyrelsen, som indstiller tre stramninger over for kvotekongerne.

Maj 2016: Naturerhvervsstyrelsen sender et katalog med hele 16 mulige tiltag over for stor-fiskerne til ministeriet som ’forelæggelse til ministeren’.

Juli 2016: Lars Løkke bor i kvotekonges hus i Skagen på en ferie med familien.

September 2016: Forhandlinger om en ny fiskeriaftale begynder, hvor et flertal i Folketinget presser på for at få indgreb mod kvotekongerne på bordet. Lunde oplyser kun om et enkelt tiltag, som embedsmændene vurderer ’ikke får nogen effekt’.

December 2016: Fiskeripakken blev højst usædvanligt vedtaget af et flertal i Folketinget uden om regeringen.

 

Lars Løkke fyrer fiskeriminister Esben Lunde Larsen

Esben Lunde Larsen fyres af statsministeren, der kommer en mistillid til fiskeriministeren i forkøbet.

Miljø-, fødevare- og fiskeriminister Esben Lunde Larsen (V), der på torsdag skulle i samråd om den såkaldte kvotekonge-sag, bliver nu fjernet fra den del af sin ministerpost, der omhandler fiskeri. Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse på regeringen.dk.

Statsministeriets presse meddelelse 7. august 2017:

Fiskeriområdet skifter ressort, og der etableres en selvstændig fiskeristyrelse

 

Fiskeriområdet er i dag ved kongelig resolution blevet overført til Karen Ellemann, der fremover vil være minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde.

Fiskeriområdet udskilles således af Miljø- og Fødevareministeriet, og der etableres en selvstændig fiskeristyrelse under Udenrigsministeriet. Fiskeriområdet, herunder EU-samarbejdet om fiskeripolitikken, håndteres departementalt i Udenrigsministeriet.

Stillingen som direktør i den nye styrelse vil blive slået op.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:

”Jeg har i dag besluttet at overføre ansvaret for fiskeriområdet til Karen Ellemann, så hun fremover vil være minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde.

Det har jeg gjort af to grunde.

For det første har det vist sig, at forvaltningen af de såkaldt omsættelige fiskekvoter igennem en årrække ikke har været tilfredsstillende, og det er jeg nødt til at tage bestik af. Det vil fremgå af en beretning fra Rigsrevisionen om indførelsen af omsættelige kvoter i dansk fiskeri, der offentliggøres om kort tid.

For det andet er fiskeribranchen stærkt udfordret af Brexit, fordi den lander store mængder fisk i britisk farvand. Med ressortændringen får vi et større fokus på at styrke de internationale alliancer, der sikrer, at hele rigsfællesskabet kommer så stærkt ud på den anden side som muligt.

Endelig håber jeg, at vi nu kan genstarte samarbejdet om reguleringen af dansk fiskeri med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, der i den seneste tid ikke har været tilstrækkeligt tillidsfuldt.

Med ressortændringen tror jeg på, at vi får maksimal politisk fokus på at bringe administrationen af fiskekvoter i orden, og på at varetage interesserne for dette vigtige erhverv effektivt.”