Hvad skal vi bruge en Kattegats bro til?

Trafikministerens drøm om at bygge en broforbindelse mellem Jylland og Sjælland over Samsø får ingen opbakning fra Venstres nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen, før nordjyderne har fået en længe ønsket ekstra Limfjordsforbindelse.

Jeg kan garantere for, at jeg ikke kommer til at stemme for sådan en plan, før vi har sat første spadestik til en 3. Limfjordsforbindelse.

Strækningen mellem Hou og Horsens Fjord er et vådområde med mange vandfugle. Det er udpeget som et sted med international betydning.

Det er jo et naturområde, et Ramsar-område. Jeg går ud fra, at hvis man skal ødelægge det, så skal EU give lov. Kommunen har selv været med til at udpege det til naturområde“, fastslår Hans Midtgaard i Horsens Folkeblad.

Vi mener:

På Sjællandssiden vil en motorvej tromle igennem et af Kalundborg Kommunes smukkeste naturområder. Selvfølgelig er det en enestående mulighed for kommunen, der fra at være “vandkant Danmark” kan genetableres som en kommune midt i Danmark, en status Kalundborg mistede, da færgefarten til Aarhus blev nedlagt.

Men hvad skal vi med en Kattegatsbro inden vi har udbygget den danske infrastruktur med offentlig transport og eltog, dermed også en modernisering af skinner og signalsystem.

Hvem skal betale, danskerne eller svenskerne?

Post Nord er i alvorlig krise, transportministeren løber rundt med en større næse tildelt af Folketinget i går.

Det sidste er fortjent………

PostNords ordinære generalforsamling fandt sted den 28. april 2016. Generalforsamlingen at der ikke udloddes udbytte til ejerne.
Kilde: http://www.postnord.com

Transport minister Ole Birk Olesen har kendt til postens økonomiske krise siden han tiltrådte i Transport ministeriet for over 100 dage siden.

Men at svenskerne ikke vil deltage i rekonstruktionen af Post Nords danske datterselskab, det er uhørt.

Ejerforholdet er 60/40% i svensk favør og efter almindelig praksis må ejerne indskyde ny kapital i et skrantende firma, hvis man ikke vælger at sælge det, eller lade det gå konkurs.

Det undrer os at Post Danmark på få år har sat sin egenkapital til, ydermere der der solgt postbygninger for milliarder, alle posthuse er nedlagt om omdannet til postbutikker i samdrift med eksterne leverandører, medarbejderstyrken er nedskåret fra 18.049 i 2009 til cirka 10.000 i 2016. Der er bebudet fyring af yderligere 4.000 medarbejdere inden for kort tid.

Lørdagsomdeling er afskaffet, dertil er der reelt kun omdeling 2 dage om ugen, der er gennemført store takstforhøjelser.

Vi undrer os over hvordan Post Danmark er kommet i økonomisk uføre på trods af en aktiv indsats for at drive virksomheden fornuftigt.

Det viser sig den svenske direktion har tømt pengekassen i Post Danmark, siden fusionen i 2009.

Fra 2009 til og med 2016 har Post Danmark sendt i alt 4,6 milliarder kroner til Post Nords hovedsæde i Stockholm, mens der er sendt omkring 954 millioner udbyttekroner fra Sverige til den danske stat.
Kilde: Nyhederne.TV2.dk

En ekstraordinær udlodning – 1,4 milliard kroner kom fra salget af Post Danmarks aktier i belgiske La Poste.

Isoleret set kan man godt udbetale udbytte, selv om man kører med underskud. Men hvis selskabet går konkurs, bliver det relevant, hvad der er blevet udbetalt af udbytte de seneste år. Hvis de udbyttebetalinger ikke har været ansvarlige, kan der blive tale om et betalingskrav til selskabet og til ledelsen, siger Søren Friis Hansen til DR.DK.

 

Post Danmark ville være en solvent virksomhed med råd til den danske omstilling, hvis der ikke havde været en tyv om natten i virksomhedens pengekasse.

Kommer denne tyv tilbage, når nu den svenske digitalisering er fuldt gennemført?

Den svenske regering har netop besluttet at brevveksling mellem staten, offentlige virksomheder og den svenske borger skal foregå digitalt.

Post Nords svenske afdeling har besluttet en takstforhøjelse, men det har Post Danmark gennemført flere gange i Danmark. Men er det nok?

De geografiske er meget anderledes i Sverige end i Danmark og når den svenske brevmængde om få år når den danske, så er der brug for helt andre og større beløb til understøtning af den svenske postomdeling.

Skal de penge så hentes i Danmark?

Og hvorfor har den daværende danske regering ved fusionen ikke sikret sig mod det svenske tyveri ved højlys dag?

Svenskerne skal aflevere det udbetalte udbytte fratrukket et almindeligt 60/40 udbytte til det danske datterselskab, så Post Nord Danmarks økonomiske krise løst!

 

 

Hele Danmarks statsminister?

LO forventer, at Lars Løkke Rasmussen lever op til sit løfte om, at han vil være hele Danmarks statsminister.

Det hænger ikke sammen. Hvis vi skal arbejde flere år, skal ikke mindst arbejdsmiljøet være i orden. Det er ikke nok med en luftig formulering om ”de nedslidte”.

Det hænger ikke sammen. Hvis vi skal arbejde flere år, skal ikke mindst arbejdsmiljøet være i orden. Det er ikke nok med en luftig formulering om ”de nedslidte”.

 

Men det nye regeringsgrundlag efterlader tvivl om, hvorvidt det stadig er tilfældet.

– Vi får en regering, der skaber øget ulighed. Vi risikerer, at det bliver tryghed for de få og utryghed for de mange, siger LO’s formand Lizette Risgaard og tilføjer:

– Der er grund til at minde Lars Løkke om, at han på Venstres to seneste landsmøder har lovet at være regering for hele Danmark. Så sent som for en uge siden understregede han, at ”vi er regering for alle danskere”.

Det er skævt
LO-formanden kalder det for et ”bekymrende angreb på velfærden”, at det offentlige forbrug kun skal vokse med 0,3 procent om året. Det er mindre end foreslået i den forrige regerings 2025-plan og vil forstærke uligheden.

Det vil fastfrysningen af grundskylden også, fordi det er de vellønnede i hovedstadsområdet – dem med de største grundværdier – der snupper de store gevinster.

– Det er helt skævt, siger Lizette Risgaard.

Tilsvarende kritiserer hun skarpt, at arbejdsmiljø kun er nævnt i en enkelt bisætning, og at Lars Løkke holder liv i den forrige regerings trusler om senere tilbagetrækning.

– Det hænger ikke sammen. Hvis vi skal arbejde flere år, skal ikke mindst arbejdsmiljøet være i orden. Det er ikke nok med en luftig formulering om ”de nedslidte”, siger Lizette Risgaard.

Glad for nyt råd
Til gengæld er hun tilfreds med, at regeringen holder fast i trepartsforhandlingerne med arbejdsmarkedets parter. Og hun hilser det nye ”disruptionråd” velkomment. Her skal blandt andre lønmodtagere og arbejdsgivere være med til at diskutere fremtidens arbejdsmarked.

– Vi har allerede foreslået statsministeren et sådant råd og jeg er glad for, at han har lyttet, siger LO-formanden og understreger, at LO’s forventninger til Lars Løkkes nye regering i øvrigt ikke har ændret sig en tøddel i forhold til den gamle:

– Vi tror på, at vækst og nye arbejdspladser skal øge vores velstand. Og så er det ikke godt, at regeringen starter med at skære 14 milliarder af det offentlige forbrug, siger Lizette Risgaard – som dog lægger vægt på, at regeringen stadig har brug for Dansk Folkepartis opbakning:

– Nu er det op til Dansk Folkeparti at vise, om de også i handling er på lønmodtagernes side. Der er mange ting i regeringsgrundlaget, som ingen partier i Folketinget kan lægge stemmer til, hvis de vil kunne sige, at de er for lønmodtagerne, siger Lizette Risgaard.