Danmark indgår strategisk partnerskab med Mexico

Pressemeddelelse frta Statsministeriet, den 03.04.17

Statsminister Lars Løkke Rasmussen aflægger den 2.-4. april 2017 officielt besøg i Mexico, hvilket er det første danske statsministerbesøg siden 2003.

Statsministeren og Mexicos præsident Enrique Peña Nieto underskriver mandag den 3. april en fælleserklæring om at indgå et strategisk partnerskab, som er en konkret opfølgning på regeringsgrundlagets målsætning om at etablere nye partnerskaber med de vigtigste vækstøkonomier.

Formålet er at styrke det politiske og økonomiske samarbejde, herunder myndighedssamarbejdet på en række områder bl.a. inden for klima, energi, sundhed, søfart, landbrug og fødevarer samt erhvervsliv og menneskerettigheder.

Statsministeren udtaler:
”Vi samarbejder allerede med Mexico om rigtig mange ting, men nu bliver det en formaliseret og strategisk prioritet at udvide samarbejdet i dybden. Partnerskabet bliver en vigtig platform for dansk erhvervsliv til at komme ind på det mexicanske marked og for et tættere samarbejde mellem vores myndigheder. Mexico er en vigtig partner når det fx gælder frihandel, FN, sundhed og klima. Samtidig er det mexicanske marked på mange områder et perfekt match i forhold til danske styrkepositioner. Det skal vi blive endnu bedre til at udnytte.”

Den dansk-mexicanske samhandel er tredoblet siden 2005. I takt med den øgede samhandel med Mexico er de gensidige investeringer ligeledes steget markant. Fra 2015 til 2020 er håbet at øge dansk eksport af varer og tjenester fra 5,7 til over 7 mia. kr., hvilket vil kræve et stærkt engagement fra dansk erhvervsliv.

Danmarks eksport består primært af søtransport, industrimaskiner, medicin og motorer.

100 året for salg af De Dansk-Vestindiske Øer…..

På De Amerikanske Jomfruøer – de tidligere Dansk-Vestindiske Øer – skal statsminister Lars Løkke Rasmussen deltage i markeringen af 100-året for salget af Øerne til USA.

Den 31. marts og 1. april er statsministeren på St. Thomas og St. Croix, hvor han blandt andet deltager i officielle markeringer af 100-året, har samtaler med bl.a. Guvernør Kenneth Mapp og besøger historiske steder.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler forud for rejsen til De Amerikanske Jomfruøer:

”De tidligere Dansk-Vestindiske Øer, de nuværende amerikanske Jomfruøer, udgør en vigtig del af Danmarkshistorien, og 100-året for salget af De Vestindiske Øer til USA er en markant milepæl. Jeg ser frem til gennem min deltagelse i markeringen at møde befolkningen og politikerne på Øerne og vise vores respekt for dem og for historien.”

Det er god grund til, for den danske periode på de Dansk Vestindiske Øer tjener ikke Danmark til ros.

Hver 5. slave døde på vejen fra Afrika til Vestindien om bord pååp danske slaveskibe!

Og danskerne var hårde ved slaverne på øerne. En skamplet i dansk historieskrivning.

Kampen om alternativ TAXA kørsel fortsætter……

Kuglestøberen Joachim B. Olsen skriver på sin Facebook profil:

Mover er en dansk app-baseret fragt og kurer virksomhed. Skal du have fragtet et bord, brev, sofa, eller noget helt andet, så kan Mover stå for transporten. Har du en bil, varevogn eller liftvogn, så kan du tjene penge på at køre fragt. Du kører, når du har lyst.

Imorges fik jeg fragtet min taske til Christiansborg. Jeg kørte med. Det må man nemlig gerne.

Jeg kørte med Amrit Paul. En utrolig flink og arbejdsom mand. Han er avisbud, arbejder i butik og sparer op til at købe sin egen forretning. Mover giver ham en ekstra indtægt. Og ja, han betaler sin skat.

Screenshot fra Facebook.

Du kan læse mere om Mover her:
https://www.usemover.com/about/

Vi er ikke en taxatjeneste. Det, der er bekymrende, er, at hvis man bruger en velfungerende lov som et smuthul til sig selv, så sætter man en god arbejdsmulighed over styr“, siger administrerende direktør og stifter, Martin C. Hansen, til Berlingske. 

I en mail til Berlingske Business skriver Joachim B. Olsen:

Jeg forstår godt, at Mover bliver nervøse, når man tager den politiske debat i betragtning. Jeg synes, projektet er godt og innovativt, men faktum er, at Mover-chauffører intet ulovligt gør, når kunden kører med. Mover bestemmer selvfølgelig selv, hvordan de indretter deres forretningskoncept.

Hans mål er at undergrave den danske TAXA lovgivning.

Kuglestøberen Joachim B. Olsen har et politisk mål med sin aktion på Facebook, nemlig at latterliggøre den nye TAXA aftale indgået af hans partifælle transportminister Ole Birk Olesen med et stort politisk flertal i Folketinget.

Ud over denne latterliggørelse er der et skjult mål for ham og Liberal Alliance, nemlig at være i opposition til regeringen.

 

 

Statsministeren mødes med USA’s præsident

Pressemeddelelse 23.03.2017

Statsminister Lars Løkke Rasmussen mødes torsdag den 30. marts med USA’s præsident Donald Trump i Det Hvide Hus i Washington D.C.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler forud for mødet:

 

”USA har i årtier været garant for fred, frihed og sikkerhed i vores del af verden. Skiftende præsidenter har prioriteret vores venskab og samarbejde over Atlanten højt. Dette møde bekræfter, at Danmark og USA fortsat er tætte allierede.

Jeg ser frem til drøftelser med præsidenten om, hvordan vi kan fastholde og udbygge det gode forhold mellem vore to lande.

USA er verdens største økonomi. Danmark eksporterede sidste år for omkring 120 mia. kroner til amerikanerne. Vi har et stærkt økonomisk partnerskab, så også af den grund er samarbejdet med USA vigtigt for Danmark.”

Forud for mødet med præsidenten deltager statsministeren i møder med højtstående medlemmer af Kongressen.

 

Efter besøget i Washington fortsætter statsministerens rundrejse til De Amerikanske Jomfruøer og Mexico.

Folkepensionen fylder 60 år

Fra 1994 til 2016 er indtægten for et pensionistægtepar, der bor i lejebolig og modtager folkepension, ATP og ældrecheck steget med 34,6 procent. En direktørfamilies indtægt er i samme periode steget med 34,8 procent, viser tal fra Skatteministeriet. I konkrete tal er pensionistens indtægt steget med 70.000 kroner om året omregnet til nutidskroner.

Det skriver Ugebrevet A4.

Kommer fra et lavt niveau

Eller i faktiske tal før skat og omregnet til nutidskroner: Fra 199.000 kroner om året i 1994 til 269.000 kroner i 2016. 

 

 

Hvem skal betale, danskerne eller svenskerne?

Post Nord er i alvorlig krise, transportministeren løber rundt med en større næse tildelt af Folketinget i går.

Det sidste er fortjent………

PostNords ordinære generalforsamling fandt sted den 28. april 2016. Generalforsamlingen at der ikke udloddes udbytte til ejerne.
Kilde: http://www.postnord.com

Transport minister Ole Birk Olesen har kendt til postens økonomiske krise siden han tiltrådte i Transport ministeriet for over 100 dage siden.

Men at svenskerne ikke vil deltage i rekonstruktionen af Post Nords danske datterselskab, det er uhørt.

Ejerforholdet er 60/40% i svensk favør og efter almindelig praksis må ejerne indskyde ny kapital i et skrantende firma, hvis man ikke vælger at sælge det, eller lade det gå konkurs.

Det undrer os at Post Danmark på få år har sat sin egenkapital til, ydermere der der solgt postbygninger for milliarder, alle posthuse er nedlagt om omdannet til postbutikker i samdrift med eksterne leverandører, medarbejderstyrken er nedskåret fra 18.049 i 2009 til cirka 10.000 i 2016. Der er bebudet fyring af yderligere 4.000 medarbejdere inden for kort tid.

Lørdagsomdeling er afskaffet, dertil er der reelt kun omdeling 2 dage om ugen, der er gennemført store takstforhøjelser.

Vi undrer os over hvordan Post Danmark er kommet i økonomisk uføre på trods af en aktiv indsats for at drive virksomheden fornuftigt.

Det viser sig den svenske direktion har tømt pengekassen i Post Danmark, siden fusionen i 2009.

Fra 2009 til og med 2016 har Post Danmark sendt i alt 4,6 milliarder kroner til Post Nords hovedsæde i Stockholm, mens der er sendt omkring 954 millioner udbyttekroner fra Sverige til den danske stat.
Kilde: Nyhederne.TV2.dk

En ekstraordinær udlodning – 1,4 milliard kroner kom fra salget af Post Danmarks aktier i belgiske La Poste.

Isoleret set kan man godt udbetale udbytte, selv om man kører med underskud. Men hvis selskabet går konkurs, bliver det relevant, hvad der er blevet udbetalt af udbytte de seneste år. Hvis de udbyttebetalinger ikke har været ansvarlige, kan der blive tale om et betalingskrav til selskabet og til ledelsen, siger Søren Friis Hansen til DR.DK.

 

Post Danmark ville være en solvent virksomhed med råd til den danske omstilling, hvis der ikke havde været en tyv om natten i virksomhedens pengekasse.

Kommer denne tyv tilbage, når nu den svenske digitalisering er fuldt gennemført?

Den svenske regering har netop besluttet at brevveksling mellem staten, offentlige virksomheder og den svenske borger skal foregå digitalt.

Post Nords svenske afdeling har besluttet en takstforhøjelse, men det har Post Danmark gennemført flere gange i Danmark. Men er det nok?

De geografiske er meget anderledes i Sverige end i Danmark og når den svenske brevmængde om få år når den danske, så er der brug for helt andre og større beløb til understøtning af den svenske postomdeling.

Skal de penge så hentes i Danmark?

Og hvorfor har den daværende danske regering ved fusionen ikke sikret sig mod det svenske tyveri ved højlys dag?

Svenskerne skal aflevere det udbetalte udbytte fratrukket et almindeligt 60/40 udbytte til det danske datterselskab, så Post Nord Danmarks økonomiske krise løst!

 

 

Den dårligste meningsmåling i mands minde.

Ny måling viser, at LA er skudt ned i flammer, mener erhvervsmand og tidligere LA-støtte Asger Aamund. Det er to år siden, Megafon målte en lavere tilslutning til partiet.

Ifølge Asger Aamund har LA måttet »æde« vækst- og reformdagsordenen i sig, fordi de er kommet i en regering, der vil føre en hvilken som helst politik, som kan give et flertal i Folketinget.

Kilde Politiken, læs hele artiklen her….

Der er behov for bedre vilkår i psykiatrien

Dennis Kristen, formand for FOA skriver i dag:

Mandag starter retssagen mod Vivi Nielsens drabsmand. Få dage før drabet, der fandt sted på Center Lindegården i Roskilde, tryglede den psykisk syge mand om at blive indlagt. Nu modarbejder stærke kræfter satspuljeforligets løsningsforslag, der fjerner de farligste beboere fra bostederne. FOA advarer mod at lade modstanderne af lovforslaget få overtaget.

I næste uge starter retssagen mod Vivi Nielsens drabsmand. Det er historien om systemet, der svigtede en syg mand. Manden, der nu skal dømmes, tryglede i dagevis om at blive indlagt, fordi han havde drabstanker.

”Det er en historie, vi kommer til at se igen og igen, hvis der ikke gøres noget. I løbet af fire år er der sket fem drab på ansatte i socialpsykiatrien. Reelt er der stadig intet sket på landsplan, der forhindrer det 6. drab,” siger Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA.

Rundt om i socialpsykiatrien sidder psykisk syge mennesker, der i perioder er så farlige og voldsomme, at de ikke kan rummes på landets bosteder og omsorgshjem, hvor man ikke må bruge tvang og ikke har mulighed for at tvangsflytte en beboer.

Stærke kræfter arbejder i disse dage for, at regeringens lovforslag om specialiserede socialpsykiatriske afdelinger til 150 særligt krævende borgere skal falde på jorden. Det ville være tragisk, mener FOA.

FOA mener, at lovforslaget bør ændres på en række områder – fx bør visitationskravene skærpes. Men grundlæggende mener FOA, at det er et skridt i den rigtige retning i forhold til at øge sikkerheden for både udsatte borgere og personalet på landets bosteder.

Lige nu foregår der et kolossalt svigt af ansatte og udsatte beboere, påpeger Dennis Kristensen:

”På Lindegården, hvor Vivi Nielsen blev dræbt, har vi hørt historier om beboere, der må forrette deres nødtørft i bukserne, fordi de ikke tør gå uden for egen dør. Årsagen er, at de risikerer at møde farlige beboere, som ikke kan flyttes.”

”Socialpsykiatrien har formelt set ingen tvangsmidler. Men angst og frygt er en jernhård realitet i socialpsykiatrien,” siger Dennis Kristensen og fortsætter:

”Der er beboere og ansatte, der frygter for deres liv. Det er en reel frygt for en gruppe mennesker, der er meget syge og derfor – i perioder – for farlige til at være i de kommunale tilbud.”

Den enkelte psykisk syges retssikkerhed er afgørende, påpeger Dennis Kristensen:

”Men der er en hårfin balance mellem den og de øvrige beboeres og ansattes retssikkerhed. Den ene parts retssikkerhed må ikke defineres på bekostning af andres.”

Han kalder det et svigt af svage beboere og de ansatte, når der nu i den offentlige debat argumenteres for, at fx muligheden for at kunne tvangsflytte voldelige beboere er et overgreb på menneskerettighederne.

”I virkeligheden er det også et svigt af det menneske, der på grund af psykisk sygdom eller stoffer ikke er i stand til at styre sin adfærd, hvis systemet nægter at træde ind, når det kokser. Det er den tragiske retssag mod Vivi Nielsens drabsmand et bevis på,” siger Dennis Kristensen.

Vi lader indlægget stå alene, for det beskriver et alvorligt problem, der skal løses.

Vivi Nielsen havde arbejdet over 25 år på Bocenter Lindegården i Roskilde, inden hun blev dræbt den 25. marts 2016 – Langfredag.

Skatteskandalen ruller videre

 KMD skal endnu engang konstruere et nyt IT system for Skat, selvom firmaet stod bag der fallere restance inddrivelsessystem EFI.
 
Lærer man ikke i statsadministrationen af sine fejl?
Milliarder ud af vinduet (1)

Mindst 27 mia. kroner er gået tabt på grund af fejl, slendrian, underbemanding og inkompetence i Skat – og politisk ligegyldighed på Christiansborg. 27 mia. kr. – og sandsynligvis er milliardbeløbet endnu højere. Men ingen ved det, for kontrollen er brudt sammen. Hør skatteminister Karsten Lauritzen (V) forsvare og forklare den kædereaktion af kollaps, der i de senere år har været i Skat, og som har kostet alle danskere mere end en ny Storebæltsbro eller en ekstra Metroring. Er der overhovedet nogen, der vil tage ansvar for dette århundredets største røveri? Gør ministeren selv? Hvornår bliver der nedsat en undersøgelseskommission, der stiller de senere års skatteministre til ansvar? Hør derefter tidligere overvismand Christen Sørensen, som mildest talt ikke er imponeret af de hurtigt skiftende skatteministres lemfældige omgang med vores fælles skattekroner. Hvordan ville dansk økonomi se ud, hvis pengene var kommet i kassen – i stedet for at blive udbetalt til svindlere i udlandet?

Skatteminister Karsten Lauritzen: “Du mener, at nogle burde komme i fængsel for det her?

Kilde: http://bit.ly/2jKvX0e

Lars Trier Mogensen : “Nej, jeg siger, at skatteborgernes retsfølelse skal genetableres!

Vi kunne flyve Danmarks 175.000 heste en tur rundt om jorden for de 27 milliarder, SKAT har mistet.

Er der virkelig ingen, der vil tage ansvaret?

Vi ønsker en forenkling af boligskattesystemet med en skattesats. Der er ikke grund til at have en ekstra særlig høj skat for de dyreste boliger, siger Lars Løkke Rasmussen.

I det nuværende system bliver boliger med en værdi over tre millioner kroner beskattet hårdere. Dermed er boligskatten progressiv ligesom personskatten. Her betaler danskere med de højeste indkomster topskat.

Det lyder meget besnærende, men der er en skjult dagsorden. Regeringen kan ikke komme igennem med en topskattelettelse, så nu prøver den på at give den bedst stillede del af befolkningen en lettelse af skat på boligen….

Resultatet er det samme for de fleste, nemlig manglende penge i kassen og mere til forbrug for de rigeste danskere. Der skal så beskattes mere på bundskatten eller også skal velfærdssamfundet beskæres…..


Sådan kan boligskatten komme til at se ud

Regeringen bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative lægger op til en såkaldt flad boligskat.

Det er der dog ikke flertal for i Folketinget. Både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale ønsker en progressiv skat, så danskerne med de dyreste boliger betaler ekstra i skat.

Her kan du læse mere om boligskatten, som den ser ud i dag – og som den foreslås ændret:

  • I det nuværende system bliver boliger med en værdi over tre millioner kroner beskattet hårdere. Boligejerne betaler i dag én procent af værdien af deres bolig op til tre millioner kroner. Og tre procent derefter.
  • Siden det system blev indført, er boligpriserne dog steget markant. Derfor lægger politikerne op til at flytte det såkaldte “knæk”, så man ikke rammer de mange danskere, er nu har almindelige boliger, som mere end tre millioner kroner værd. Målet er, at danskerne samlet set skal betale det samme i boligkat.
  • I efteråret foreslog V-regeringen derfor, at ejendomsværdiskatten skulle være på 0,6 procent på alle boliger op til en værdi på seks millioner kroner. Boliger over dette niveau skulle beskattes med 1,0 procent.
  • Dette forslag er efter udvidelsen af regeringen med LA og K nu ændret, så det såkaldte knæk er fjernet. I stedet skal alle boligejere betale 0,6 procent i ejendomsværdiskat – uanset boligens værdi.
  • Forslaget vil, hvis det gennemføres, lette skatten for primært huse i kommunerne omkring hovedstaden, hvor boligerne er dyre.
  • Ifølge et regeringsnotat vil forslaget koste 100 millioner kroner og betyde, at 15.000 boligejere slipper billigere i skat.
  • Både Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale ønsker dog at bevare “knækket”, hvor dyre boliger beskattes hårdere. Partierne ventes at gå efter et “knæk” ved fem millioner kroner – eller måske mindre.
  • Boligværdiskatten har siden 2002 været fastfrosset. Indtil et nyt system træder i kraft, formentlig efter 2020, skal grundskylden og ejendomsværdiskatten fastfryses i kroner og øre.

Kilder: Skatteministeriet, Jyllands-Posten.