Løkkeland

Her stikker de unge af……

Ekstrabladet 16. juli 2017.

De unge flygter fra Lolland. Antallet af børn og unge i kommunen er faldet med 20 procent siden 2008. I næste måned forsvinder endnu flere, forklarer borgmester.

Hvert år mister Lolland Kommune mange af de børn og unge, man vil bygge fremtiden op omkring.

De fleste forsvinder hvert år i august, fordi kommunen mangler uddannelsesinstitutioner, forklarer borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

Siden kommunedannelsen i 2007 er antallet af indbyggere faldet med 6000 personer, så man i dag er 42.284 indbyggere.

Og en stor del af dem er børn og unge. Tal fra Danmarks Statistik (DS) afslører, at der i 2008 var 13.952 indbyggere i Lolland Kommune under 30 år. I dag er der 11.292. Et fald på 20 procent.

Fortsætter tendensen vil der i følge Danmarks Statistiks befolkningsprognose kun være 9793 børn og unge under 30 år på Lolland i 2025.

Kilde – Ekstrabladet