Har vi overskredet klima fristen?

Den danske sommer har været helt enestående og ekstrem. Den minder os om, at klimaforandringerne buldrer afsted med præcis den styrke, som forskerne har forudsagt i årtier, og at vi kun har ganske få år til ambitiøs klimahandling, før det kan være for sent at bremse katastrofen.

Kommentar af Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening i RÆSON.DK.

De høje temperaturer i Danmark er en del af en global tendens. FN’s metrologiske verdensorganisation (WMO) har netop konkluderet, at 2018 er på vej til at blive et af de varmeste år nogensinde med nye temperaturrekorder i mange lande. Og det er ingen overraskelse. For det, vi ser nu, er præcis, hvad klimamodellerne i adskillige år har forudsagt.

Tørken betyder også, at naturen bryder i brand.

Se det aktuelle tørkeindeks, tryk på billedet.

 

Alene i juli har Beredskabsstyrelsen registreret flere end 1.000 udkald til naturbrande – mere end fem gange så mange udrykninger som i de foregående år

Så dette års ekstremvejr giver os først og fremmest forvarsler om katastrofer, vi endnu ikke kan forstå, og hvor vi lige nu kun har set begyndelsen. For de klimamodeller, der har forudset de temperaturrekorder, vi oplever nu i 2018, tegner endnu mere dystre forudsigelser for en ikke fjern fremtid.

Ekstremt vejr vil blive hyppigere og hyppigere. Og ekstremerne vil både komme i form af hedebølger og tørke, som vi har oplevet i år, de kan komme som ekstreme isvintre, som voldsom nedbør, der skaber oversvømmelser af boliger og landbrugsmarker, samt hyppigere storme og orkaner, der sammen med havstigninger vil betyde voldsomme oversvømmelser især ved kysterne.

Det er et uddrag af en artikel på RÆSON.DK.

Læs hele ARTIKLEN HER……