FINANSMINISTERIETS REGNEMODELLER ER OGSÅ POLITISKE

Vi har valgt at bringe det indlæg, for det har været almindeligt kendt regnemodellen er udsat for politisk pres fra de siddende regeringer.

Læs artiklen på Information.

Tænketanken Cevea‘s Niels Fuglsang medvirker på forsiden af Dagbladet Information i dag i en historie, hvor de to tidligere topembedsmænd Jørgen Rosted og Torsten Gersfelt fortæller om, hvordan Finansministeriets regnemodeller altid har været politisk påvirkede.

Under Schlüter-regeringen i 1989 pressede den daværende skatteminister Anders Fogh Finansministeriet til at regne med dynamiske effekter af skattesænkninger. Embedsværket troede ikke selv på effekterne, så de holdt op med at regne med dem, da Nyrup-regeringen kom til. De dynamiske effekter vendte derefter tilbage under Fogh-regeringen i 2002, da Finansministeriet tilfældigvis lavede en analyse, der fastsatte effekten på arbejdsudbuddet af skatteændringer. Det er den samme effekt, som ministeriet regner med den dag i dag.

Nyheden er et eksempel på, hvad vi i Cevea, særligt Niels, har sagt igennem lang tid – når det kommer til Finansministeriets regnemodeller, er det kunstigt at forestille et skarpt skel mellem videnskab og politik, eller at modellerne skulle være rømmet for politik.

Derfor er det også nytteløst, når den nuværende departementschef i Finansministeriet, Martin Præstegaard, trækker Trump-kortet over for vi kritikere, som forsøger at rejse en diskussion om, hvordan de politiserede modeller former forudsætningerne for at føre og diskutere politik.

Det er vigtigt, at noget der spiller en så central rolle for dansk politik ikke er hævet over konstruktiv kritik. Støt Cevea og vores arbejde med at åbne motorhjelmen op på Danmarks vigtigste regnemaskine: https://cevea.dk/stot-cevea/bliv-medlem