Fortsat fremgang for Dansk økonomi

LO Aktuel Statistik – 2/2018
Der er udsigt til fortsat fremgang i økonomien de kommende år på omkring 2 pct.

Samtidig ventes beskæftigelsen at stige med 90.000 personer fra 2017 til og med 2020.

Vurderingen er, at økonomien og arbejdsmarkedet er i fin form, og at der ingen væsentlige ubalancer er.

Efter mange kriseår anvendes der flere af de ledige ressourcer på arbejdsmarkedet, og vi kommer nærmere en situation med fuld beskæftigelse.

Det er positivt, men vi er der ikke endnu. Det vigtigste er derfor, at de gode forudsætninger udnyttes for at sikre job til alle og en solid vækst på længere sigt.