Nassere og snyltere fra KRIFA

Gule medlemmer oplever chikane i konflikttider, hvilket er naturligt nok, når man IKKE vil betale for deltagelsen i fællesskabet på arbejdspladsen.

Krifa får et stigende antal henvendelser fra medlemmer, der oplever fornærmelser på arbejdspladsen, når det går op for kollegerne, at de ikke er medlem af de fagforeninger, der forhandler overenskomster i øjeblikket.

 

Dennis Kristensen på Facebook i dag:
Det er dog en ynkelig jammer fra Kristelig Fagforenings side.

Foreningen blev stiftet som strejkebryder-organisation for både arbejdere og arbejdsgivere ved storlockouten i 1899. Den konflikt, som skabte den arbejdsmarkedsmodel, vi kender i dag.

Og selvfølgelig skal deres medlemmer vises bort fra møder, der handler om overenskomstforhandlinger, strejker og lockout.

Det manglede da bare andet.

Deres medlemmer skal igen arbejde som strejkebrydere, og det kan man da ikke forvente at få klap på skulderen for af dem, der betaler for at få overenskomsten og i givet fald skal strejke eller lockoutes.

I den situation kan man da kun forvente at blive betragtet som én, der nasser på andres kontingent til en rigtig fagforening.

Kirsten Rodemund på Facebook:
Enten betaler man til fællesskabet ellers gør man ikke, og gør man ikke, kan man da bestemt ikke forvente at kollegaerne klapper en på skulderen og siger “godt gået og tak, fordi du støtter vores rettigheder og du er med til at kæmpe for dem“.

På trods af de fine hensigter som pastor Adolph Lauritz Hansen havde om samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, så havde danske lønmodtagere ikke haft den levestandard som de har i dag!

Alle, der har en smule indsigt i arbejdsmarkedsforhold, de ved storlockouten i 1899 er baggrund for “Den Danske Model” som KRIFA lukrerer på i dag og har gjort det gennem hele KRIFA’s historie.

Den danske model” er en betegnelse for det danske arbejdsmarkeds organisering, hvor et centralt element er de frivillige aftaler, der indgås mellem arbejdsgiverforeninger og fagforeninger.

Her deltager KRIFA Fagforretningen ikke og derfor nasser KRIFA og deres medlemmer på LO fagforeningerne og deres medlemmer med forhandlingsret.

Hovedaftalen mellem DA og LO
Hovedorganisationerne, Landsforeningen i Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), har vedtaget en række grundregler om forholdet mellem parterne på det danske arbejdsmarked.

Hovedaftalen indeholder blandt andet regler om:

  • Arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet.
  • Retten til at tage kollektive kampskridt, fx strejke, blokade, sympatikonflikter, lockout og boykot.
  • Fredspligten, som betyder, at det ikke er lovligt at lave arbejdsstandsninger, så længe der er en kollektiv overenskomst i kraft.
  • Tillidsrepræsentanter.
  • Afskedigelse af arbejdstagere og tillidsrepræsentanter.
  • Overenskomstens varighed og opsigelse.
  • Brud på overenskomsten, som skal indbringes for Arbejdsretten.
Den 10. marts 1899 stiftede pastor Adolph Lauritz Hansen fra Nørre Kristeligt Dansk Fællesforbund, som vi i dag kender som Kristelig (Fagbevægelse) Fagforretning.

Kristeligt Dansk Fællesforbund blev stiftet, fordi man havde problemer med de socialistiske fagforeninger. Problemerne var især:

  • den tiltagende kamp mellem arbejdsgivere og lønmodtagere med brug af strejker og lockout.
  • den hårde tvang imod dem, der af samvittighedsgrunde ikke ville være aktive i klassekampen. 
  • den kristendomsfjendske holdning, der prægede de socialistiske fagforeninger.

Man fandt det unaturligt, at arbejdsgivere og lønmodtagere skulle være i strid med hinanden på arbejdsmarkedet, når de i stedet kunne arbejde sammen – med basis i det kristne livs- og menneskesyn.
Formålet med Kristeligt Dansk Fællesforbund var at skabe et alternativ til klassekampen ved at oprette overenskomster uden mulighed for at bruge strejke og lockout. Uoverensstemmelser skulle så vidt muligt løses ved forhandlinger, og hvis det ikke var muligt, skulle uenigheden afgøres ved en voldgift.
Kristeligt Dansk Fællesforbund var i opposition til de socialistiske fagbevægelser, men hentede ikke inspiration til sit ideologiske ståsted hos de borgerlige partier. Udgangspunktet var alene de kristne værdier.