Hvad skal vi bruge en Kattegats bro til?

Trafikministerens drøm om at bygge en broforbindelse mellem Jylland og Sjælland over Samsø får ingen opbakning fra Venstres nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen, før nordjyderne har fået en længe ønsket ekstra Limfjordsforbindelse.

Jeg kan garantere for, at jeg ikke kommer til at stemme for sådan en plan, før vi har sat første spadestik til en 3. Limfjordsforbindelse.

Strækningen mellem Hou og Horsens Fjord er et vådområde med mange vandfugle. Det er udpeget som et sted med international betydning.

Det er jo et naturområde, et Ramsar-område. Jeg går ud fra, at hvis man skal ødelægge det, så skal EU give lov. Kommunen har selv været med til at udpege det til naturområde“, fastslår Hans Midtgaard i Horsens Folkeblad.

Vi mener:

På Sjællandssiden vil en motorvej tromle igennem et af Kalundborg Kommunes smukkeste naturområder. Selvfølgelig er det en enestående mulighed for kommunen, der fra at være “vandkant Danmark” kan genetableres som en kommune midt i Danmark, en status Kalundborg mistede, da færgefarten til Aarhus blev nedlagt.

Men hvad skal vi med en Kattegatsbro inden vi har udbygget den danske infrastruktur med offentlig transport og eltog, dermed også en modernisering af skinner og signalsystem.