Den omvendte Robin Hood….

Regeringen vil oprette pulje, som kommunerne kan søge til projekter for ensomme ældre. Samtidig vil regeringen lave mere markedsføring af sosu-uddannelser, fordi det er vanskeligt at tiltrække nye medarbejdere.

PRESSEMEDDELELSE –
Alt for mange ældre i Danmark er ensomme og får ikke den hjælp, de har brug for. Ældreminister Thyra Frank og regeringen vil derfor afsætte markant beløb på Finansloven til at styrke kommunernes indsats mod ældres ensomhed, sorg og selvmord.
”Vi har et ansvar for at hjælpe de ensomme ældre bedre, end vi allerede gør. Det skal ikke være et tabu at føle sig ensom, men det er det stadig i den ældre generation. Derfor skal vi gøre mere for at finde dem og hjælpe dem med at bryde ensomheden”, siger Ældreminister Thyra Frank.
 
Sammen med regeringen vil hun blandt andet prioritere 400 mio. kr. over fire år til kommunernes indsats med at bekæmpe ensomhed.

Det er lidt den omvendte Robin Hood, først tager regeringen penge fra området og efterfølgende er den i gave humør og bruger penge på området igen, bare et noget mindre beløb.

Først fjerner man hver 5. hjemmehjælpstime, så tilfører regeringen 400 mill. kroner for at bekæmpe ensomheden, den omvendte Robin Hood.

 
Ældreministeren og regeringen vil også afsætte 200 mio. kr. til kommunernes udfordringer med at rekruttere medarbejdere til ældreplejen.
 
”Vi mangler medarbejdere i ældreplejen landet over. Derfor prioriterede vi på sidste års finanslov 500 mio. kr. årligt fast fremover til bedre bemanding. Men nu ser vi at, selvom kommunerne gerne vil ansætte flere, så kan de ikke få besat de ledige stillinger. Derfor er vi fire ministre, som står bag en kortlægning af problemet. Og derfor sætter vi penge af til kommende initiativer”, siger Thyra Frank.

Danmarks Statistik har offentliggjort nye tal for hjemmehjælp 2017. Fra 2016 til 2017 er antal hjemmehjælpstimer reduceret med 1,5 pct. Dermed fortsætter tendensen siden 2008, hvor der alle år (undtagen ét) har været fald i både antal hjemmehjælpstimer og hjemmehjælpsmodtagere.

Siden 2008 er næsten ¼ af hjemmehjælpstimerne (23 pct.) skåret væk.

Vi vil i den kommende tid undersøge årsagen til godt hver 5 time er bortfaldet i hjemmeplejen på trods at der er tildelt flere ældre milliarder til området.

Har vi overskredet klima fristen?

Den danske sommer har været helt enestående og ekstrem. Den minder os om, at klimaforandringerne buldrer afsted med præcis den styrke, som forskerne har forudsagt i årtier, og at vi kun har ganske få år til ambitiøs klimahandling, før det kan være for sent at bremse katastrofen.

Kommentar af Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening i RÆSON.DK.

De høje temperaturer i Danmark er en del af en global tendens. FN’s metrologiske verdensorganisation (WMO) har netop konkluderet, at 2018 er på vej til at blive et af de varmeste år nogensinde med nye temperaturrekorder i mange lande. Og det er ingen overraskelse. For det, vi ser nu, er præcis, hvad klimamodellerne i adskillige år har forudsagt.

Tørken betyder også, at naturen bryder i brand.

Se det aktuelle tørkeindeks, tryk på billedet.

 

Alene i juli har Beredskabsstyrelsen registreret flere end 1.000 udkald til naturbrande – mere end fem gange så mange udrykninger som i de foregående år

Så dette års ekstremvejr giver os først og fremmest forvarsler om katastrofer, vi endnu ikke kan forstå, og hvor vi lige nu kun har set begyndelsen. For de klimamodeller, der har forudset de temperaturrekorder, vi oplever nu i 2018, tegner endnu mere dystre forudsigelser for en ikke fjern fremtid.

Ekstremt vejr vil blive hyppigere og hyppigere. Og ekstremerne vil både komme i form af hedebølger og tørke, som vi har oplevet i år, de kan komme som ekstreme isvintre, som voldsom nedbør, der skaber oversvømmelser af boliger og landbrugsmarker, samt hyppigere storme og orkaner, der sammen med havstigninger vil betyde voldsomme oversvømmelser især ved kysterne.

Det er et uddrag af en artikel på RÆSON.DK.

Læs hele ARTIKLEN HER……

 

FINANSMINISTERIETS REGNEMODELLER ER OGSÅ POLITISKE

Vi har valgt at bringe det indlæg, for det har været almindeligt kendt regnemodellen er udsat for politisk pres fra de siddende regeringer.

Læs artiklen på Information.

Tænketanken Cevea‘s Niels Fuglsang medvirker på forsiden af Dagbladet Information i dag i en historie, hvor de to tidligere topembedsmænd Jørgen Rosted og Torsten Gersfelt fortæller om, hvordan Finansministeriets regnemodeller altid har været politisk påvirkede.

Under Schlüter-regeringen i 1989 pressede den daværende skatteminister Anders Fogh Finansministeriet til at regne med dynamiske effekter af skattesænkninger. Embedsværket troede ikke selv på effekterne, så de holdt op med at regne med dem, da Nyrup-regeringen kom til. De dynamiske effekter vendte derefter tilbage under Fogh-regeringen i 2002, da Finansministeriet tilfældigvis lavede en analyse, der fastsatte effekten på arbejdsudbuddet af skatteændringer. Det er den samme effekt, som ministeriet regner med den dag i dag.

Nyheden er et eksempel på, hvad vi i Cevea, særligt Niels, har sagt igennem lang tid – når det kommer til Finansministeriets regnemodeller, er det kunstigt at forestille et skarpt skel mellem videnskab og politik, eller at modellerne skulle være rømmet for politik.

Derfor er det også nytteløst, når den nuværende departementschef i Finansministeriet, Martin Præstegaard, trækker Trump-kortet over for vi kritikere, som forsøger at rejse en diskussion om, hvordan de politiserede modeller former forudsætningerne for at føre og diskutere politik.

Det er vigtigt, at noget der spiller en så central rolle for dansk politik ikke er hævet over konstruktiv kritik. Støt Cevea og vores arbejde med at åbne motorhjelmen op på Danmarks vigtigste regnemaskine: https://cevea.dk/stot-cevea/bliv-medlem