Splid i regeringen eller bare en prøveballon?

Finansminister Kristian Jensen (V) aflyser Venstres ambition om nulvækst i den offentlige sektor. Det offentlige skal i stedet vokse “moderat” hvert år de næste ti år.

Sådan lyder ministerens udmelding i søndagens udgave af Jyllands-Posten.

– De næste 10 år ud i fremtiden mener jeg, at den offentlige sektor skal have en gradvis vækst, siger han til avisen.

Således vil Venstre i de kommende år ikke længere arbejde for nulvækst i den offentlige sektor. Det var ellers udgangsmeldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2012.

– Udgangspunktet for Venstre i regering er et offentligt udgiftsstop, sagde Løkke dengang på partiets landsmøde, skriver Jyllands-Posten.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille på Twitter:

Den offentlige sektor i Danmark er alt for stor, resultatet er, at danskerne plages af skatter og afgifter. Kampen for en mindre offentlig sektor er mere relevant end nogensinde!

I VLAK-regeringens regeringsgrundlag hedder det, at der skal være en “realvækst i det offentlige forbrug på i udgangspunkt 0,3 pct. om året”.

Vi mener:
Kristian Jensens udmelding må betyder, at han forventer en større vækst end de 0,3%, som regeringsgrundlaget beskriver.

Selvom han dermed går mod chefens og Liberal Alliance, så er det nødvendigt og fornuftigt at bruge flere penge i den kommende tid, alt andet vil betyde nedskæringer i den offentlige sektor.

Fattigdomsgrænse indført igen…..

For tre år siden blev den omstridte fattigdomsgrænse afskaffet af Løkke-regeringen i 2015. Nu har Danmarks Statistik lavet en ny version.

Den nye fattigdomsgrænse kommer som en konsekvens af, at Danmark har tilsluttet sig FN’s verdensmål. Et af målene handler om at halvere andelen, der lever i fattigdom, inden 2030.

For at kunne følge udviklingen har Finansministeriet bedt Danmarks Statistik om at udarbejde indikatorer for fattigdom.

Vi mener:

Karen Ellemann og Cepos Mads Lundby Hansen er modstandere af fattigdomgrænsen, hvilket ikke er overraskende.

Skal samfundet bruge penge på at udligne indkomsterne i Danmark, så skal der bruges rigtig mange af dem, hvilket ikke levner rum til skattelettelser. 

Netop slagsmålet om skatten står i vejen for en udligning af levevilkårene i Danmark.

DR.DK skriver:

FAKTA OM AT VÆRE “RELATIV FATTIG”

Tre kriterier skal være opfyldt:

  • Man skal ikke være studerende eller være flyttet hjemmefra i løbet af året.
  • Man må ikke have en formue (eksklusiv pension), der for en enlig person er højere end 117.000 kroner. For par med to børn gælder 246.000 kroner.
  • Ens indkomst set over et år skal være under en bestemt grænse, der er defineret som 50 procent af medianindkomsten. Det er det beløb, hvor halvdelen af befolkningen har en lavere indkomst og halvdelen en højere. Tjener man mindre end personen i midten, hører man under fattigdomsgrænsen.

I 2016 var der 226.520 personer, som havde en indkomst under fattigdomsgrænsen. Det svarer til fire procent af befolkningen.

Indkomstniveauet er alene et parameter for at måle fattigdommen.

Partistøtte og ekstern konsulent tjeneste

Partierne fik udbetalt godt 52 mio. kr. mere i skatteyderbetalt gruppestøtte fra Folketinget end året før, og dermed nåede det samlede beløb op over 179 mio. kr.
 
SÅ MEGET BRUGTE PARTIERNE

Så mange penge brugte partiernes folketingsgrupper på eksterne konsulenter og advokatbistand i 2017. (2016 i parentes)

  • S: 4.03 mio. kr. (340.000 kr.)
  • EL: 401.000 kr. (81.000 kr.)
  • DF: 213.000 kr. (183.000)
  • R: 121.000 kr. (87.000 kr.)
  • SF: 66.000 kr. (136.000 kr.)
  • V: 24.000 kr. (0 kr.)
  • LA: 0 kr. (0 kr.)
  • K: 0 kr. (9.000 kr.)
  • Å: 0 kr. (19.000 kr.)

Note: Regeringspartierne kan trække på embedsværket i ministerierne til at lave beregninger og notater, og derfor har de mindre behov for at hente hjælp udefra.

Kilde: Jyllands Posten.

Det bunder i et bredt ønske i Folketinget om at styrke partierne overfor regeringen. Der er forskel på det embedsmands apparat, en siddende regering har til rådighed, og så de muligheder partierne i Folketinget har haft. Derfor blev der vedtaget en bred aftale, der styrker mulighederne for at trække på bl.a. ekspertbistand for at forbedre de demokratiske muligheder for alle partier,” skriver gruppesekretær Christine Antorini (S)  til Jyllands Posten.

Vi ønsker de politiske partier vender tilbage til tidligere tiders inddragelse af deres medlemmer og samtidig bygger på mere frivilligt politisk arbejde, fremfor den professionalisering af det politiske håndværk, som vi ser med den nuværende udvikling.

Det politiske embedsværk skal forsyne både regering og Folketinget, ikke KUN regeringen, med faktuelle og ærlige redegørelser og rapporter. 

Vi – vælgerne – er trætte af pertiernes designer politik og eksperters udlægning af den danske politik og økonomi.

Vi er stærkt på vej mod amerikanske forhold, der kan føde en dansk “Donald Trumf” en udvikling vi stemt ikke bryder os om!