Et tilbageblik på Liberal Alliance

Anders Samuelsen om: Hvad den næste borgerlige regering skal have nået indenfor det første år…….

Anders Samuelsen taler til Liberal Fredagsbar d. 25. januar 2013 om emner: “Hvad den næste borgerlige regering skal have nået indenfor det første år“.

Anders Samuelsen kommer ifølge Ekstra Bladet bl.a. med følgende hensigtserklæringer:

  • Væksten i det offentlige forbrug skal stoppes
  • Topskatten skal væk
  • Indkomstskatten sænkes til til max. 40 procent
  • Beskæftigelsesfradraget skal forhøjes markant
  • Der skal gennemføres en ny dagpengereform og en ny kontanthjælpsreform
  • Fagforeningernes ret til sympatikonflikter skal begrænses
  • Det skal være lettere for virksomheder at bruge udenlandsk arbejdskraft
  • Lejeloven skal liberaliseres
  • Dong skal privatiseres helt
  • TV 2 skal sælges

– Vi vil en gang for alle stoppe den evige vækst i det offentlige forbrug, og vi vil lægge en plan for en langsigtet slankekur i det offentlige. Æd den. Også Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. I kommer til at bide til bolle på det her!
Kilder: Ekstrabladet.dk og Avisen.dk

Og hvad er der så sket?

Regeringen Lars Løkke Rasmussen III tiltrådte 28. november 2016….

Her listen over regeringens aftaler:

I alt 37 aftaler indgået siden 28. november 2016.

Klik på overskriften for at gå direkte til aftaleteksten

Listen er senest opdateret 20. juni 2017. Kilde: https://www.regeringen.dk.

Her er det synliggjort Anders Samuelsen festtale den 25. januar 2013 om emnet: “Hvad den næste borgerlige regering skal have nået indenfor det første år” er rent blålys….

Det primære valgløfte fra Anders Samuelsen (LA): “Æd den, Venstre og DF! Den offentlige sektor skal skæres. Topskatten skal afskaffes. Selskabsskatten halveres“.

For der er vel ikke basis for LA og Anders Samuelsen i de kommende måneder kan få gennemført sine valgløfter?

Folketingsåret starter den 3. oktober 2017, så der er 55 dage tilbage til at indfri dem.

 

 

 

“Det Faglige Hus” har indgået discount overenskomst

Man får det man betaler for…….

I al stilhed er indholdet af den nyligt indgåede overenskomst mellem Det Faglige Hus (DFH) og Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) blevet offentliggjort, og man kan sagtens forstå, at dette er foregået i al stilhed og ikke med den normale pomp og pragt, der ellers er normen for Det Faglige Hus.

Og set i lyset af Landsformand for Det Faglige Hus, Johnny Nims, tidligere udtalelser, citat: “Det, der har været vigtigt for os, er, at vi matcher de LO-aftaler, der er”, kan man blot konstatere, at pris og kvalitet unægtelig hænger sammen. For der er verdener til forskel på DFH/KA overenskomsten og eksempelvis Industriens overenskomst. Ja, man kan faktisk med rette postulere, at Det Faglige Hus holder udsalg på rettighederne for lønmodtagere!
Kilde:http://www.jv.dk/laeserbreve/
AF: HENRIK BERG, FAGLIG SEKRETÆR METAL VEST, SALLINGSUNDVEJ 6A, 6715 ESBJERG N.

Publiceret

“Det Faglige Hus” har indgået overenskomst med “Kristelig Arbejdsgiverforening”, der er en del af den gule bevægelse sammen med Krifa (Kristelig A-Kasse).

Det er fagforeningerne der forhandler din overenskomst, sørger for at du får en tiltrængt lønforhøjelse, og i det hele taget arbejder på at forbedre forholdene på arbejdspladsen.

Derfor er det vigtigt du vælger din rigtige fagforening, der dækker dit arbejdsområde.

Det Faglige Hus er en forretning, der primært er en guldgrube for Johnny Nim i Esbjerg. Firmaet kan præstere en overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening, der dækker en meget minimal del af det danske arbejdsmarked.

Vælger du en gul fagforening mister du den direkte hjælp på arbejdspladsen, da de gule fagforeninger ikke har overenskomst på din arbejdsplads, de kan kun hjælpe dig via domstolene, og vil de det i din sag?

Det er en god idé at være medlem af en rigtig fagforening

Det er en god idé at være medlem af den fagforening, der organiserer dit fag. Der er en årsag til, at det hedder fagforening. Det betyder netop en forening, der aftaler gode løn- og arbejdsforhold inden for faget.

Jo flere medlemmer, fagforeningen har, jo bedre overenskomster kan fagforeningen forhandle hjem. Dit kontingent er med til at betale for det arbejde, en overenskomst kræver.

LO’s medlemsorganisationer har dygtige forhandlere, som kender fagene og arbejdsmarkedssystemet rigtig godt.

Du får alle de goder, som fagforeningen forhandler, uanset om du er medlem af fagforeningen eller ej. Det får du, fordi din arbejdsplads er dækket af overenskomsten. Men hvis ingen betaler, er der heller ingen til at forhandle overenskomst.

Ud over de kollektive goder, som overenskomsten giver dig, så er fagforeningen også din personlige hjælp i dagligdagen.

Hvis du har problemer på din arbejdsplads, kan din tillidsrepræsentant hjælpe. Og har du ingen tillidsrepræsentant, går du til din afdeling.

Måske får du ikke de tillæg, du har krav på. Måske er du blevet uretmæssig fyret. Måske er du udsat for chikane fra din arbejdsgiver.

Er du medlem af fagforeningen, er der altid hjælp at hente.

I 2012 hentede 3F næsten 2 milliarder kroner hjem til medlemmerne i erstatninger. Det er langt mere, end medlemmerne betaler i kontingent.

 

 

Brexit tager år siger engelsk finansminister.

Finans.dk skriver i dag:

Brexit bliver langvarig. Den britiske finansminister, Philip Hammond, afslører nu, at han tror, de kommende overgangsordninger, der skal til for at Storbritannien helt kan forlade EU, sandsynligvis vil vare et par år snarere end et par måneder. Stik imod den britiske handelsminister Liam Foxs udmeldinger. (Bloomberg)

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, siger, at Storbritanniens beslutning om at forlade EU, og Frankrigs valg af Emmanuel Macron som præsident har ændret hendes syn på EU.

Det er værd at kæmpe for et stærkt Europa, siger hun ifølge Reuters.

Vi er enige med Merkel og advarer mod Morten Messerschmidts ønske om at følge England ud af EU.

Vi ser ikke en fremtid for Danmark uden for et næsten samlet Europa, hvor EU har været garant for fred og stabilitet siden 2. verdenskrig.

Vi ser (og håber på) der kommer reformer af EU, så EU fortsat kan bestå og udvikle sig. Det er ikke Danmarks mål at få et overnationalt styre i Bryssel.

Vi mener at Danmark skal deltage fuldt ud i EU og dermed afskaffe de danske forbehold.

 

 

 

Uduelig erhvervsmand er politiker….

Folketingsmedlem for Liberal Alliance, Joachim B. Olsen, har drejet nøglen om i sit firma.

Skærmprint fra Facebook.

Den tidligere kuglestøder og nu politiker er gået konkurs med sit firma anpartsselskabet Steel Balls Unlimited.

Derfor er det ved at være på et hængende hår, hvis man har penge til gode hos Joachim B. Olsen

Det skriver SE og HØR.

De interne kampe i Venstre fortsætter ufortrødent.

http://jyllands-posten.dk/ skriver den 5. juli 2017:

Tidligere borgmester, folketingsmedlem og formand for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), er ”meget enig” med Søren Gade.

At det er Kristian Jensen og Søren Gade, som i denne sag står i hvert sit ringhjørne, er ikke overraskende, mener Rudiengaard.

Siden taburetten vaklede under Løkke i 2014 har det været ret åbenlyst, at de to en dag kan komme til at duellere om formandsposten. Og selv om der er forsøgt lagt låg på den debat, lever den stadig, fortæller Rudiengaard.

”Det er da klart, at de lurer på hinanden. Selv om Søren siger, at vi ikke skal tænke på, at han er et formandsemne, så hører jeg mange mennesker her, hvor jeg bor (i Esbjerg Kommune, red.) sige, at Søren vil være en udmærket ny formand, når Lars (Løkke Rasmussen, red.) vælger at gå eller bliver tvunget til at gå,” siger han.