Konfirmanden med de spidse sko

Morten Beiter kommentar på www.e-pages.dk/weekendavisen.
 
Ugens mest omtalte minister er nået langt, siden han for seks år siden forlod byrådet i Ringkøbing og tog til København lige ind i et mylder af skandalesager. Esben Lunde Larsen er flittig og nedladende. Og så er der som regel altid én, han skal gøre en tjeneste. Morten Beiter tegner et personligt portræt.
 

Men det værste var næsten det nedladende blik fra ham i de spidse sko.

Og så var det, jeg kom i tanke om, hvor jeg havde set det udtryk før. Det var på højtstående gejstlige i den katolske kirke, når de står foran masserne på Peterspladsen, urørlige og udpeget af Guds såkaldte stedfortræder på Jord. Og jeg forestillede mig Esben Lunde Larsen i rød kjole med kniplingerochet og tænkte, at der måske var gået en kardinal tabt i det unge menneske.

NOGEN tid efter var han der så igen. Og han var ikke til at undgå, for han var i mellemtiden på forunderlig vis blevet både viceborgmester og folketingskandidat, og fra talrige halmballekonstruktioner og langtidsparkerede landbrugsanhængere lyste enorme billboards med hans nu smilende ansigt ud over de flade marker. Det største billede hang i Søndervig ved indkørslen til Klitten, hvor hans ivrigste og mest velbeslåede støtter efter sigende bor, og hvor Løkke-regeringen senere gav grønt lys til et kæmpe vandland. Der var noget næsten orwellsk over det, og til min bekymring begyndte selv mine døtre som besatte at synge hans navn, »Esben-Lunde-Larsen, Esben-Lunde-Larsen«. Min søn kom hjem med en sæbedispenser, han havde fået udleveret af ham in persona på torvet. Alle steder blev der talt om Esben som Vestjyllands nye håb. Særligt kvinderne virkede moderligt begejstrede for ham.

Han var på det tidspunkt en 32-årig, næsten nyudklækket teolog med rødder i det missionske miljø i den lille by Stauning i den sydlige ende af fjorden. Her havde han trådt sine barnesko på en gård og lært at bruge sine retoriske evner mod blandt andre den lokale tidehvervspræst, som i starten af nullerne var røget i unåde hos det lokale menighedsråd, hvor Esben Lunde Larsens far var medlem. Præsten levede efter nogles mening et for udsvævende liv til at varetage sjælenes tarv i det lille samfund. Og Esben Lunde Larsen, som på det tidspunkt var begyndt at studere teologi på det fundamentalistiske private teologiske uddannelsessted Dansk Bibel-Institut i København, førte pennen i smædekampagnen mod den syndige præst.

»Jeg er kommet i Stauning Kirke trofast hele mit liv, indtil Stauning-præstens opførsel gjorde, at jeg med stor beklagelse ikke kunne komme i kirken mere. For mig som kirkegænger var det meget vigtigt, at præstens liv og lære hang sammen, og det gjorde det tydeligvis ikke hos Stauning-præsten,« skrev Esben Lunde Larsen i et læserbrev i Ringkøbing Amts Dagblad i 2002, og han fortsatte:

»Gennem de godt ti år, præsten har besiddet embedet i Stauning, har der været skiftedag tre gange for præstegårdens fruer. Dette kan gå for alle andre mennesker end en præst.«

Læs hele kommentaren her………  www.e-pages.dk/weekendavisen.

This entry was posted in . Bookmark the permalink.