Landbruget bruger billig østeuropæisk arbejdskraft

Der er en stor stigning i antallet af østeuropæere, der arbejder i Danmark.

Tallene dræber myten om, at der ikke er job at finde til ledige danskere, mener regeringen, der ønsker at sikre et bolværk mod at sende danske velfærdsydelser ud af landet.

Hos minkavler Birger Primdahl i Holstebro er østeuropæerne i høj kurs, skriver Berlingske den 16. december 2016.

Vi vil gerne have danske medarbejdere, i den udstrækning at folk er interesseret i at arbejde for os. Men der er bare ikke nok af dem, og derfor supplerer vi med folk fra Østeuropa, som typisk er meget motiverede. Vi havde simpelthen ikke produktionen uden dem,” siger Birger Primdahl til Berlingske.

Og det er da utroligt, at danskere, som ikke fejler noget, ikke tager de job. Jeg har mange gange tænkt på, hvorfor unge danskere ikke arbejder hos mig – det er et godt miljø – men situationen er så bare, som jeg skitserede før,” siger han.

Birger Primdahl synes at tegne et billede af virkeligheden.
I hvert fald afslører en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet en kraftig stigning i antallet af personer fra Østeuropa, der kommer til Danmark og arbejder. I et svar til Folketinget oplyser beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), at 119.000 borgere fra de østeuropæiske lande – de såkaldte EU11-lande – har arbejdet i Danmark fra fjerde kvartal 2015 til tredje kvartal 2016. Der er tale om i nærheden af en fordobling sammenlignet med 2011, hvor tallet var 66.511.

Særligt hæfter beskæftigelsesministeren sig ved, at knap halvdelen af de berørte østeuropæere arbejder med manuelt arbejde.

Berlingske er kendt for der serveres politisk spin fra den borgerlige regering og Dansk Industri (DI), derfor er det ikke overraskende dagbladet bringer en artikel baseret udelukkende på et arbejdsgiversynspunkt. Dansk Landbrug er i forvejen kendt for at bruge billig arbejdskraft fra østlandene til timepriser langt under den danske minimalløn.

Hermed er der lagt politisk spin ud for kontanthjælpsmodtagere og ledige ikke gider arbejde og derfor skal der skæres yderligere i deres ydelser!

Men passer det???

En jobsøgning i minkfarmens område Holstebro, giver et job i landbruget! Det underbygger vores indtryk, da vi tror resultatet vil være det samme på Jobcenter Holstebro.

Den samme status er der på en søgning i region Sjælland, hvor der opslået 29 stillinger, hvor af kun en er til ufaglærte medarbejdere.

I 3F er forbundssekretær Henning Josefsen Overgaard dog noget mere skeptisk over for de danske arbejdsgiveres brug af østeuropæisk arbejdskraft.

For ifølge Henning Josefsen Overgaard vil danske ledige nemlig gerne have de ufaglærte jobs, men det kan være svært for danskerne at finde stillingerne, fordi virksomhederne bevidst går efter østeuropæisk arbejdskraft.

Det er utroligt afgørende, at arbejdsgiverne vil være med til at synliggøre de her jobs og ikke pakker dem væk i eget netværk“, siger han til DR.dk.

Hans påstand støttes af vores søgning på jobs i landbruget, se billederne ovenfor.

De 119.000 østeuropæere kommer fra de såkaldte EU 11-lande: Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Kroatien, Polen, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn.

Tyveri af skattekroner skal undersøges.

Et flertal af Folketingets partier er enige om at igangsætte en uvildig advokatundersøgelse af sagen om svindel med refusion af udbytteskat. Undersøgelsen skal belyse forholdene på udbytteområdet siden 2010 under hensyntagen til SØIKs fortsatte efterforskning. Skatteministeren er tilfreds med, at et bredt flertal blandt Folketingets partier er enige om en uvildig undersøgelse.

Et flertal i Folketinget bestående af regeringen (V, LA og K), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale og Socialistisk Folkeparti har i dag besluttet at igangsætte en uvildig advokatundersøgelse af forholdene vedr. SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat.

Læs pressemeddelelsen

Verdens største digitale medie for bæredygtige løsninger.

Det er visionen for den danskejede virksomhed Sustainia, der er stiftet af Mandag Morgen. Efter at have solgt de danske aktiviteter til Altinget præsenterer Mandag Morgens grundlægger Erik Rasmussen en ambitiøs strategi for Sustainias næste tre år. Den bygger på syv års forberedelse og en samlet investering på op imod 60 millioner kroner.

Som overbygning på rækken af igangværende aktiviteter vil Sustainia etablere, hvad der de næste tre år skal blive verdens største digitale medie for bæredygtige løsninger.

Vi har brugt syv år og investeret mange millioner kroner i at skabe dette fundament. Sideløbende med at det fortsat udbygges i samarbejde med vores partnere, vil vi udvikle et digitalt medie, der kan binde det hele sammen og blive det medie, der giver det bedste, mest overskuelige og konstant opdaterede indblik i, hvordan verden omstiller sig til en bæredygtig virkelighed. Vi forventer, at en første udgave kan blive klar i eftersommeren 2017,” siger Sustainias stifter og administrerende direktør Erik Rasmussen og tilføjer:

Efter 27 år med Mandag Morgen og primært danske dagsordener vil jeg gerne investere min næste karriere i at arbejde med internationale udfordringer og muligheder, og her har vi på Mandag Morgen skabt den oplagte platform – Sustainia – som afsæt for mit karriereskifte,” siger den nu 75–årige Erik Rasmussen.

Han vil dog fortsat være knyttet til Mandag Morgen som skribent men primært med fokus på at oversætte globale temaer til nationale dagsordener – herunder bl.a. hvordan netop Danmark kan blive en rollemodel indenfor bæredygtig økonomi.

Læs hele artiklen på Mandag Morgen

Populisterne løber med vores vælgere

Nyrup til Europas socialdemokrater: “Populisterne løber med vores vælgere

Socialdemokratier over hele Europa er i dyb krise. Ifølge Poul Nyrup Rasmussen har man ikke formået at levere de rette løsninger på tidens udfordringer. Socialdemokratismen som politisk bevægelse er truet af udslettelse, hvis ikke man formår at genopfinde sig selv, lyder den skarpe advarsel fra den tidligere statsminister.
 

På vej mod nye tider i dansk økonomi

PRESSEMEDDELELSE – Den langstrakte genopretning efter den globale finanskrise nærmer sig sin afslutning. Der har været vækst i dansk økonomi hvert år siden 2009, arbejdsløsheden er lav, og beskæftigelsen er i stærk fremgang. Dansk økonomi er på vej mod nye tider. Det fremgår af Økonomisk Redegørelse, som økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll offentliggør i dag.

Fremgangen i dansk økonomi fortsætter. BNP-væksten ventes at tiltage fra knap 1 pct. i 2016 til 1,5 pct. i 2017 og 1,7 pct. i 2018. I takt med den fortsatte vækst skønnes beskæftigelsen at stige med yderligere godt 50.000 personer i løbet af 2017 og 2018 efter en markant stigning i størrelsesordenen 45.000 personer i år.
 
Med vækst i produktionen og solid fremgang i beskæftigelsen de seneste år nærmer dansk økonomi sig en situation med mulige kapacitetsbegrænsninger. Arbejdsløsheden er allerede på det laveste niveau i 40 år med undtagelse af 2007 og 2008, hvor der var udbredte flaskehalse på arbejdsmarkedet, og den ventes at falde yderligere.
 
Allerede nu er der tegn på begyndende kapacitetsbegrænsninger, som vil kunne bremse væksten længere henne i konjunkturforløbet. Opsvinget og beskæftigelsesfremgangen vil derimod kunne forlænges, hvis der gennemføres nye initiativer, der øger arbejdsudbuddet og styrker vækstpotentialet.
 
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll udtaler:
 
”Regeringens prognose for dansk økonomi viser, at vi er på vej mod nye tider. Det går fremad, men det kræver, at vi tilpasser os. Regeringen har sat sig det mål at føre en politik, der øger beskæftigelsen markant og løfter velstanden i Danmark. Vi vil fremlægge udspil, som sænker skatten på arbejde, øger tilskyndelsen til at finde et job og gør det lettere at drive virksomhed i Danmark. Det skaber grundlaget for at skabe en god udvikling. Jeg ser allerede frem til næste status for dansk økonomi, som jeg præsenterer i maj 2017.”
 
Fremgangen i dansk økonomi og et strammere arbejdsmarked skærper kravene til den økonomiske politik. For at understøtte, at opsvinget bliver holdbart og ikke fører til ubalancer, er der i de kommende år behov for en kurs, der reducerer kapacitetspresset, og bringer de offentlige finanser tilbage mod balance. Det skal også ses i lyset af den fortsat meget lempelige pengepolitik.
 
Finansminister Kristian Jensen udtaler:
”Hvis vi for alvor skal have holdbar vækst, skal vi mobilisere alle ressourcer. Det er ikke acceptabelt, at opsvinget risikerer at gå i stå efter kort tid, fordi virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft, herunder fordi de offentlige udgifter fortsat udgør så stor andel af økonomien. For at understøtte, at opsvinget ikke fører til ubalancer, er der i de kommende år behov for en kurs, der både øger kapaciteten i økonomien gennem nye reformer og samtidig holder snor i de offentlige udgifter. Ellers risikerer vi, at opsvinget bremses for tidligt. Derfor skal det lykkes at skaffe ekstra hænder til arbejdsmarkedet.”
 
Læs rapporten her: Økonomisk Redegørelse, december 2016
 

 
Fakta: Hovedpunkter fra Økonomisk Redegørelse, december 2016

  • Fremgangen i dansk økonomi er fortsat i 2016, og væksten i BNP skønnes at tiltage fra knap 1 pct. i år til 1,5 pct. og 1,7 pct. i henholdsvis 2017 og 2018.
  • Væksten drives i de kommende år i betydelig grad af større privat forbrug. Grundlaget er fortsat stærk jobvækst, som sammen med en meget lav prisudvikling medfører en betydelig real fremgang i husholdningernes indkomster.
  • Det private forbrug ventes at vokse lidt hurtigere end indkomsterne de kommende to år. Der skønnes en vækst i privatforbruget på op mod 2 pct. om året i 2016-2018.
  • Den internationale handel ser ud til at vokse i langsommere takt, end det var tilfældet før finanskrisen. Det lægger en dæmper på eksportvæksten. Der er på den baggrund skønnet en forholdsvis behersket vækst i den samlede eksport på godt ½ pct. i år, tiltagende til 2½-2¾ pct. i 2017-2018.
  • Øget efterspørgsel ventes at få virksomhederne til at få behov for både mere arbejdskraft og ny kapital. Beskæftigelsen stiger allerede i hastigt tempo, og der er udsigt til fortsat fremgang, så der i 2018 vil være næsten 100.000 flere i job sammenlignet med 2015.
  • Med stigende produktion og beskæftigelse vil outputgabet gradvist lukke. Den stærke beskæftigelsesudvikling har allerede medført, at der meldes om tiltagende mangel på arbejdskraft. I takt med at der bliver stadigt færre ledige hænder, øges risikoen for, at der kan opstå flaskehalse, og at virksomhederne må sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.
  • Lønstigningerne vurderes – trods den tiltagende kapacitetsudnyttelse – at forblive forholdsvist lave i et historisk perspektiv på omkring 2½-2¾ pct. Det hænger blandt andet sammen med en behersket fremgang i produktiviteten, men også at lave prisstigninger dæmper lønpresset i dansk økonomi.
  • De stærkere konjunkturer styrker isoleret set den faktiske offentlige saldo, som ventes at holde god afstand til 3 pct.-grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Det strukturelle underskud anslås til 0,3 pct. af BNP i 2016, mens der i 2017 skønnes et strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP.

Karakter for danske partiledere….

Vælgerne bedømmer Liberal Alliances partileder til at levere en så ringe præstation som partileder, at han kun får 2,4 i årskarakter. Trekløverregeringens partiledere har ikke fundet vej til vælgernes hjerter, viser ny måling.

Til gengæld scorer rød bloks to dronninger Mette Frederiksen og Pernille Skipper pæne karakterer, mens Kristian Thulesen Dahl fra DF falder i i karakter

Kulturminister på lønningslisten i KRIFA

Den nye kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) har i fire år været bestyrelsesmedlem for et konferencecenter, der ejes af Kristelig fagbevægelse……….

Det kan være problematisk at have en kirkeminister, der har arbejdet så tæt sammen med en virksomhed, der er en del af Krifa-koncernen, mener forfatter og journalist Egon Clausen. Den tidligere DR-journalist har blandt andet skrevet bøger om Indre Mission og den kristne højrefløj.   

trinity

Krifa udspringer af Indre Mission og var i sin oprindelse stærk antisocialistisk og antifagforeninger. Den dag i dag gennemsyrer det konservative kristne værdisæt hele Krifa“, siger han til Avisen.dk.

Det må kommunerne finde ud af……

Kommunerne må selv kontrollere, om der er værdige forhold på deres plejehjem, lyder det fra den nye ældreminister.

Foto: Skærm print

Foto: Skærm print

Med den nye regering har de ældre fået deres egen minister. Tilmed en, der er kendt for at skabe gode forhold for de ældre fra sin tid som leder på plejehjemmet Lotte.

Men de ældre skal ikke regne med, at den nye ældreminister bliver den, der får forbedret forholdene på de plejehjem, hvor beboere kan gå rundt uden at få skiftet ble i tide. Kilde: TV2.dk

Det må kommunerne finde ud af” siger ældreminister Thyra Frank. Det er en frisk melding fra en minister, som man må formode får lov til at lovgive om de ældres forhold på plejehjemmene.

Eller er hun bare gidsel for en borgerlig 3 kløver regering, hvis fornemste mål er at holde Lars Løkke Rasmussen til magten for enhver pris…..

Hvis ansvar er det så?

Hvis ansvar er det så?

Skandalen i Dansk Folkepartis EU-gruppe fortsætter….

En årsløn som en statsminister og et gyldent håndtryk på 1,3 millioner kroner var ikke nok til den medarbejder (Juan Manuel Ghersinich), som ifølge Morten Messerschmidt har blåstemplet omstridte udgifter i de skandaleramte ’fonde’ Meld og Feld.

Han fik også bonus og andre honorarer på mindst 430.000 kroner samme år, som Morten Messerschmidt blev valgt til Meld-formand. Dermed rundede medarbejderens samlede årsindtægt knap 3,2 millioner kroner.

Det viser dokumenter fra EU-Parlamentet, som Ekstra Bladet har fået indsigt i.

Da Ghersininch stoppede i Meld, gik han direkte til et job som rådgiver for DF’s ‘budgethøg’ Anders Vistisen i ECR-gruppen. Ifølge den frafaldne DF’er Rikke Karlsson sad Ghersinich fysisk på DF’s kontorer i Bruxelles, indtil sagen detonerede sidste efterår.

budget_hoeg

DF’s nye gruppeformand i Europa-Parlamentet Anders Vistisen var kasserer i Meld, da regnskabet blev aflagt og revideret. Men den daværende kasserer har tidligere afvist, at han var involveret i tilblivelsen af regnskabet, selvom det er kassererens opgave.

Messerschmidt har angiveligt aflagt og underskrevet dette regnskab uden at vide, hvilke udgifter for over en million kroner (140.775 euro), som Meld har bogført og betalt efter nytår. Bemærk også at lønudgifterne vokser voldsomt i 2014.

Messerschmidt har angiveligt aflagt og underskrevet dette regnskab uden at vide, hvilke udgifter for over en million kroner (140.775 euro), som Meld har bogført og betalt efter nytår. Bemærk også at lønudgifterne vokser voldsomt i 2014.

 

Morten Messerschmidt er stadig sygemeldt og kan derfor ikke besvare spørgsmål.

Et omskifteligt ministerliv………

Søren Pind har ikke lagt skjul på han er skuffet over sit skifte fra justitsminister til uddannelses- og forskningsminister.

soren_pind

Han har begået et blogindlæg på Berlingske.dk den 1. december 2016, hvor han kommer med nogle interessante pointer, som vi ikke er meget uenige i.

Det er samtidigt et slet skjult hint til statsministeren om han er degraderet og regeringen unødigt har mistet kostbar viden i Justitsministeriet 🙂

Søren Pind skriver: “Jeg er nu i mit fjerde ministerium. Ud af en samlet ministerperiode på godt 3 år…

Jeg sad som udviklingsminister i godt 18 måneder – heraf de sidste seks med den ekstra portefølje af integrationsminister (frihedsminister). Og jeg sad som justitsminister (sherif)  i godt 17 måneder, og starter nu som uddannelses- og forskningsminister (fremtidsminister).

Læs hele blogindlægget på Berlingske.dk.