Så mange ansatte kommer til at mangle i din kommune

Den offentlige sektor vil blive sat mærkbart tilbage i forhold til både befolkningstilvæksten og udviklingen i samfundet i øvrigt, hvis regeringen får indført deres ønskede vækst i det offentlige forbrug på kun 0,3 procent om året.

I år 2025 kommer der til at mangle i alt 59.000 offentligt ansatte som fx pædagoger, HK’ere, SOSU’er, lærere og sygeplejersker, for at den offentlige sektor på det tidspunkt er på niveau med samfundsudviklingen. Det viser en ny beregning fra hovedorganisationen FTF.

Et par eksempler:

 

Læs mere på……. http://www.ftf.dk

 

 

Drømmen om plejehjemmet “Lotte”….

Astrid Krag skriver på Facebook efter samrådet med ældreminister Thyra Frank i Folketinget  i dag:


Kære Thyra Frank!

Jeg tror de fleste ledere af plejehjem ville drømme om at have det budget som du havde da du var leder af plejehjemmet Lotte.

Det er ærlig talt lige flot nok at have været leder på et plejehjem, der havde et budget for driften der var 20% højere og et madbudget der var 50% højere end på de andre plejehjem i kommunen – og så slå ud med armen og sige, at værdig ældrepleje ikke handler om penge men om en ledelse der går foran og er synlig.

Men sådan sagde du på et samråd i dag. Jeg synes det er dobbeltmoralsk at du med dine egne erfaringer fra et langt dyrere plejehjem ikke anerkender at det OGSÅ – ikke kun, men også – handler om penge.

Og jeg må bakke sosu’ernes formand Karen Stæhr fra FOA op når hun siger, det du med fordel kunne prøve virkeligheden på et plejehjem der ikke har ‘Lotte-penge’.

De bedste hilsner,
Astrid
Til dig der læser med: del gerne opslaget her hvis du er enig.

Den historie de borgerlige IKKE fortæller:

“Lotte var et friplejehjem der selv fastsatte sin pris, og kommunerne har så bare at betale. Ældre kan søge hvor hen de vil, der har været en lang venteliste. Og når folk først kommer ind på Lotte, så skal vi bare betale prisen. Der er ingen der har fejlet, og vi har kendt prisen.

Nu er loven om friplejehjem lavet om, så man ikke selv kan fastsætte prisen. Hvis alle plejehjem skulle have samme niveau som Lotte, så skulle vi finde ca. 100 millioner kroner. Men det er ikke nødvendigt for man har det godt på vores plejehjem”, siger Flemming Brank, der er formand for Omsorgs- og Sundhedsudvalget til Frederiksberg Bladet den 17. december 2013.

Hvornår er man fattig?

Værd at læse……….

Danskerne mener……….

Note: Spørgsmålet lød: Hvilke ting SKAL man have råd til, hvis man efter din mening ikke skal føle sig fattig? (Gerne flere svar)
Kilde: Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er gennemført blandt
2369 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år. Respondenterne er udtrukket ved stikprøve og svarene er indhentet i december 2016.

 

Fattigdom og afsavn

Valgmulighederne i Analyse Danmarks undersøgelse svarer i grove træk til de ting, som fattigdomsforskere ser på, når de undersøger afsavn. Særligt internationalt, men også i Danmark, har man tidligere undersøgt, hvad folk vurderer som væsentlige og mindre væsentlige afsavn. Ifølge Lars Benjaminsen svarer danskernes prioritering i den nye undersøgelse til det, man kender fra forskningen:

»Det er typisk de mest basale forhold som mad og medicin, der er flest, som mener er afsavn. Når vi kommer længere op i behovspyramiden er der en højere andel, der siger, at det ikke er noget, man skal have råd til,« forklarer Lars Benjaminsen.

Efter at den tidligere regering indførte en fattigdomsgrænse, blev han af socialministeriet sat til at undersøge sammenhængen mellem økonomisk fattigdom og afsavn. Selv om den nye regering siden har droppet fattigdomsgrænsen, er den endelige rapport som kom ud i foråret blevet brugt ivrigt af politikerne. Rapporten dokumenterer, hvilke basale behov og svært undværlige goder, folk under fattigdomsgrænsen må afse.

For eksempel må 16 procent undvære tre måltider mad om dagen, 15 procent kan ikke købe deres lægeordinerede medicin, og 42 procent må droppe at gå til tandlægen.

Der sker ikke det store ved at måtte undvære en enkelt eller to af de her fornødenheder, men hvis folk må undvære 10, så begynder det at sætte mange begrænsninger. Lars Benjaminsen, fattigdomsforsker, SFI

Når man kommer ud over disse helt basale nødvendigheder, er det ikke lige så alvorligt at måtte lide et afsavn eller to, men for mange af de økonomisk fattige er der en ophobning af afsavn, der har store konsekvenser:

»Der sker ikke det store ved at måtte undvære en enkelt eller to af de her fornødenheder, men hvis folk må undvære 10, så begynder det at sætte mange begrænsninger. Det er der, det bliver en belastning for folks levevilkår. Selvom det ikke alt sammen er livsnødvendigt, gør afsavnene, at folk ikke kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre mennesker,« siger Lars Benjaminsen.

Læs hele artiklen her…..

 

 

Zenia og Peter om uddannelsesloftet

Zenia Stampe på Facebook den 19. december 2016:

Øv, øv, øv. Sådan ser det ud, når højrefløjen og Socialdemokraterne bliver enige om velfærdsforringelser. Det lykkedes ikke at bremse uddannelsesloftet. Fremtidens unge må sørge for at vælge rigtigt første gang, for de får ikke en chance til. Og de danskere, der er på arbejdsmarkedet, må prøve at få det bedste ud af det, for det bliver langt sværere at skifte spor i fremtiden. Hvor er det sørgeligt. Men jeg lover jer: Vi giver ikke op. Vi vil blive ved med at kæmpe mod dette klaustrofobiske indgreb i danskernes ret til at ændre livsbane og retten til at drømme.

Man kan være enig eller uenig med fra Stampe, men hun evner at komme ud over rampen med sine synspunkter!

Dette indlæg er delt 298 gange og 399 kommentarer i dag klokken 12:29.


Et svar til Zenia Stampe ud af 399 kommentarer……

Forklaringen på “Uddannelse Loftet” – hvis formål er at lappe på den forfærdelige dagpenge reform.

Af Peter Hummelgaard Thomsen, socialdemokratisk folketingsmedlem:

“Kære Zenia Stampe, du og dit parti er de absolut sidste i det danske folkestyre, der skal belære Socialdemokratiet om at lave velfærdsforringelser og skære ned. Og slet ikke om solidaritet. Vi kender så ganske udmærket jeres syn på det. Den kynisme som I i årene 2010 til 2015 udviste overfor de kortest uddannede og lavest lønnede er næsten uden fortilfælde. Hvis du nu skulle have glemt det:

– På krisens højdepunkt insisterede I på at fastholde nedskæringer og forringelser af dagpengereform, der sendte 70.000 arbejdsløse på kanten 0-indkomst.

– Da det stod klart, at alle forudsætninger var bristet for jeres dagpengereform, og det ikke var 2000 der mistede dagpengeretten, men 70.000 var jeres eneste kommentar: “Sådan er det jo”.

– I medvirkede glædeligt til at bryde alle forudsætninger for vores fælles velfærdsaftale fra 2006 ved at udfase efterlønnen. Ikke alene kommer Danmark til at have verdens højeste pensionsalder, men nu vil I Gudhjælpemig hæve den endnu mere. Dem der skal ofres er igen de kortest uddannede, lavest lønnede og dem med de mest nedslidende job.

– I vores fælles regeringsgrundlag insisterede I på, at SRSF-regeringen skulle “videreføre VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand”. En sætning der både politisk og økonomisk martrede både de svageste og vores egen regering.

– I holdt stædigt hånden over bankerne. Krisens egentlige slyngler skulle skånes, mens de svageste, de lavest lønnede og kortest uddannede skulle ofres.

– Alle mine facebook-venner er velkomne til at fylde mere på….

Ja, Socialdemokratiet medvirkede til at spare lidt på adgangen til videregående uddannelse, så vi kunne sikre 2000 arbejdsløse deres dagpengeret, 10.000 på supplerende dagpenge deres indkomst og lettere genoptjening. Jeg ved godt, at det ikke betyder meget for dig og dit parti. Det er fair, for til syvende og sidst er det et spørgsmål om hvem I helst vil repræsentere. Men jeg skammer mig ikke et sekund over at prioritere de arbejdsløse i en situation, som I havde skabt.

De Radikale var engang et socialt liberalt parti, der også kærede sig om manden på gulvet. I dag er det et decideret klasseparti for de med de længste uddannelser, højeste lønninger. Et parti der har født Liberal Alliance og Alternativet.

For måneder tilbage misbrugte du Anker Jørgensens død til at kloge dig på socialdemokratiske værdier, uden at ane noget som helst om hvad Anker i sin tid mente om samme. Måske skulle man i De Radikale se indad frem for evigt og altid at angribe Socialdemokratiet? Blot et venligt råd.”

Den Korte “Avis” har mistet mediestøtten

Zenia Stampe skriver på Facebook den 19. december 2016:

Vi er helt enig med Zenia Stampe i de ikke skal have mediestøtte. DKA har i året 2016 modtaget 147.178,55 kroner, som nu falder bort.

Der er ikke tvivl om Dansk Folkeparti vil være sure over det og udråbe dem som martyrer……

Den Korte Avis får ikke mediestøtte i 2017, skriver Altinget.dk.

Det står klart, efter at Medienævnet under Slots- og Kulturstyrelsen i slutningen af sidste uge gav medierne besked om fordelingen af mediestøtten for næste år. Og ansvarshavende redaktør Ralf Pittelkow bekræfter over for Altinget, at Den Korte Avis ikke får penge næste år.

“Vi har haft en midlertidig dispensation fra kravet til ansatte. Denne dispensation er udløbet,” oplyser Ralf Pittelkow i en skriftlig kommentar til Altinget. 

Landbruget bruger billig østeuropæisk arbejdskraft

Der er en stor stigning i antallet af østeuropæere, der arbejder i Danmark.

Tallene dræber myten om, at der ikke er job at finde til ledige danskere, mener regeringen, der ønsker at sikre et bolværk mod at sende danske velfærdsydelser ud af landet.

Hos minkavler Birger Primdahl i Holstebro er østeuropæerne i høj kurs, skriver Berlingske den 16. december 2016.

Vi vil gerne have danske medarbejdere, i den udstrækning at folk er interesseret i at arbejde for os. Men der er bare ikke nok af dem, og derfor supplerer vi med folk fra Østeuropa, som typisk er meget motiverede. Vi havde simpelthen ikke produktionen uden dem,” siger Birger Primdahl til Berlingske.

Og det er da utroligt, at danskere, som ikke fejler noget, ikke tager de job. Jeg har mange gange tænkt på, hvorfor unge danskere ikke arbejder hos mig – det er et godt miljø – men situationen er så bare, som jeg skitserede før,” siger han.

Birger Primdahl synes at tegne et billede af virkeligheden.
I hvert fald afslører en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet en kraftig stigning i antallet af personer fra Østeuropa, der kommer til Danmark og arbejder. I et svar til Folketinget oplyser beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), at 119.000 borgere fra de østeuropæiske lande – de såkaldte EU11-lande – har arbejdet i Danmark fra fjerde kvartal 2015 til tredje kvartal 2016. Der er tale om i nærheden af en fordobling sammenlignet med 2011, hvor tallet var 66.511.

Særligt hæfter beskæftigelsesministeren sig ved, at knap halvdelen af de berørte østeuropæere arbejder med manuelt arbejde.

Berlingske er kendt for der serveres politisk spin fra den borgerlige regering og Dansk Industri (DI), derfor er det ikke overraskende dagbladet bringer en artikel baseret udelukkende på et arbejdsgiversynspunkt. Dansk Landbrug er i forvejen kendt for at bruge billig arbejdskraft fra østlandene til timepriser langt under den danske minimalløn.

Hermed er der lagt politisk spin ud for kontanthjælpsmodtagere og ledige ikke gider arbejde og derfor skal der skæres yderligere i deres ydelser!

Men passer det???

En jobsøgning i minkfarmens område Holstebro, giver et job i landbruget! Det underbygger vores indtryk, da vi tror resultatet vil være det samme på Jobcenter Holstebro.

Den samme status er der på en søgning i region Sjælland, hvor der opslået 29 stillinger, hvor af kun en er til ufaglærte medarbejdere.

I 3F er forbundssekretær Henning Josefsen Overgaard dog noget mere skeptisk over for de danske arbejdsgiveres brug af østeuropæisk arbejdskraft.

For ifølge Henning Josefsen Overgaard vil danske ledige nemlig gerne have de ufaglærte jobs, men det kan være svært for danskerne at finde stillingerne, fordi virksomhederne bevidst går efter østeuropæisk arbejdskraft.

Det er utroligt afgørende, at arbejdsgiverne vil være med til at synliggøre de her jobs og ikke pakker dem væk i eget netværk“, siger han til DR.dk.

Hans påstand støttes af vores søgning på jobs i landbruget, se billederne ovenfor.

De 119.000 østeuropæere kommer fra de såkaldte EU 11-lande: Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Kroatien, Polen, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn.

Tyveri af skattekroner skal undersøges.

Et flertal af Folketingets partier er enige om at igangsætte en uvildig advokatundersøgelse af sagen om svindel med refusion af udbytteskat. Undersøgelsen skal belyse forholdene på udbytteområdet siden 2010 under hensyntagen til SØIKs fortsatte efterforskning. Skatteministeren er tilfreds med, at et bredt flertal blandt Folketingets partier er enige om en uvildig undersøgelse.

Et flertal i Folketinget bestående af regeringen (V, LA og K), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale og Socialistisk Folkeparti har i dag besluttet at igangsætte en uvildig advokatundersøgelse af forholdene vedr. SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat.

Læs pressemeddelelsen

Verdens største digitale medie for bæredygtige løsninger.

Det er visionen for den danskejede virksomhed Sustainia, der er stiftet af Mandag Morgen. Efter at have solgt de danske aktiviteter til Altinget præsenterer Mandag Morgens grundlægger Erik Rasmussen en ambitiøs strategi for Sustainias næste tre år. Den bygger på syv års forberedelse og en samlet investering på op imod 60 millioner kroner.

Som overbygning på rækken af igangværende aktiviteter vil Sustainia etablere, hvad der de næste tre år skal blive verdens største digitale medie for bæredygtige løsninger.

Vi har brugt syv år og investeret mange millioner kroner i at skabe dette fundament. Sideløbende med at det fortsat udbygges i samarbejde med vores partnere, vil vi udvikle et digitalt medie, der kan binde det hele sammen og blive det medie, der giver det bedste, mest overskuelige og konstant opdaterede indblik i, hvordan verden omstiller sig til en bæredygtig virkelighed. Vi forventer, at en første udgave kan blive klar i eftersommeren 2017,” siger Sustainias stifter og administrerende direktør Erik Rasmussen og tilføjer:

Efter 27 år med Mandag Morgen og primært danske dagsordener vil jeg gerne investere min næste karriere i at arbejde med internationale udfordringer og muligheder, og her har vi på Mandag Morgen skabt den oplagte platform – Sustainia – som afsæt for mit karriereskifte,” siger den nu 75–årige Erik Rasmussen.

Han vil dog fortsat være knyttet til Mandag Morgen som skribent men primært med fokus på at oversætte globale temaer til nationale dagsordener – herunder bl.a. hvordan netop Danmark kan blive en rollemodel indenfor bæredygtig økonomi.

Læs hele artiklen på Mandag Morgen

Populisterne løber med vores vælgere

Nyrup til Europas socialdemokrater: “Populisterne løber med vores vælgere

Socialdemokratier over hele Europa er i dyb krise. Ifølge Poul Nyrup Rasmussen har man ikke formået at levere de rette løsninger på tidens udfordringer. Socialdemokratismen som politisk bevægelse er truet af udslettelse, hvis ikke man formår at genopfinde sig selv, lyder den skarpe advarsel fra den tidligere statsminister.
 

På vej mod nye tider i dansk økonomi

PRESSEMEDDELELSE – Den langstrakte genopretning efter den globale finanskrise nærmer sig sin afslutning. Der har været vækst i dansk økonomi hvert år siden 2009, arbejdsløsheden er lav, og beskæftigelsen er i stærk fremgang. Dansk økonomi er på vej mod nye tider. Det fremgår af Økonomisk Redegørelse, som økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll offentliggør i dag.

Fremgangen i dansk økonomi fortsætter. BNP-væksten ventes at tiltage fra knap 1 pct. i 2016 til 1,5 pct. i 2017 og 1,7 pct. i 2018. I takt med den fortsatte vækst skønnes beskæftigelsen at stige med yderligere godt 50.000 personer i løbet af 2017 og 2018 efter en markant stigning i størrelsesordenen 45.000 personer i år.
 
Med vækst i produktionen og solid fremgang i beskæftigelsen de seneste år nærmer dansk økonomi sig en situation med mulige kapacitetsbegrænsninger. Arbejdsløsheden er allerede på det laveste niveau i 40 år med undtagelse af 2007 og 2008, hvor der var udbredte flaskehalse på arbejdsmarkedet, og den ventes at falde yderligere.
 
Allerede nu er der tegn på begyndende kapacitetsbegrænsninger, som vil kunne bremse væksten længere henne i konjunkturforløbet. Opsvinget og beskæftigelsesfremgangen vil derimod kunne forlænges, hvis der gennemføres nye initiativer, der øger arbejdsudbuddet og styrker vækstpotentialet.
 
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll udtaler:
 
”Regeringens prognose for dansk økonomi viser, at vi er på vej mod nye tider. Det går fremad, men det kræver, at vi tilpasser os. Regeringen har sat sig det mål at føre en politik, der øger beskæftigelsen markant og løfter velstanden i Danmark. Vi vil fremlægge udspil, som sænker skatten på arbejde, øger tilskyndelsen til at finde et job og gør det lettere at drive virksomhed i Danmark. Det skaber grundlaget for at skabe en god udvikling. Jeg ser allerede frem til næste status for dansk økonomi, som jeg præsenterer i maj 2017.”
 
Fremgangen i dansk økonomi og et strammere arbejdsmarked skærper kravene til den økonomiske politik. For at understøtte, at opsvinget bliver holdbart og ikke fører til ubalancer, er der i de kommende år behov for en kurs, der reducerer kapacitetspresset, og bringer de offentlige finanser tilbage mod balance. Det skal også ses i lyset af den fortsat meget lempelige pengepolitik.
 
Finansminister Kristian Jensen udtaler:
”Hvis vi for alvor skal have holdbar vækst, skal vi mobilisere alle ressourcer. Det er ikke acceptabelt, at opsvinget risikerer at gå i stå efter kort tid, fordi virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft, herunder fordi de offentlige udgifter fortsat udgør så stor andel af økonomien. For at understøtte, at opsvinget ikke fører til ubalancer, er der i de kommende år behov for en kurs, der både øger kapaciteten i økonomien gennem nye reformer og samtidig holder snor i de offentlige udgifter. Ellers risikerer vi, at opsvinget bremses for tidligt. Derfor skal det lykkes at skaffe ekstra hænder til arbejdsmarkedet.”
 
Læs rapporten her: Økonomisk Redegørelse, december 2016
 

 
Fakta: Hovedpunkter fra Økonomisk Redegørelse, december 2016

  • Fremgangen i dansk økonomi er fortsat i 2016, og væksten i BNP skønnes at tiltage fra knap 1 pct. i år til 1,5 pct. og 1,7 pct. i henholdsvis 2017 og 2018.
  • Væksten drives i de kommende år i betydelig grad af større privat forbrug. Grundlaget er fortsat stærk jobvækst, som sammen med en meget lav prisudvikling medfører en betydelig real fremgang i husholdningernes indkomster.
  • Det private forbrug ventes at vokse lidt hurtigere end indkomsterne de kommende to år. Der skønnes en vækst i privatforbruget på op mod 2 pct. om året i 2016-2018.
  • Den internationale handel ser ud til at vokse i langsommere takt, end det var tilfældet før finanskrisen. Det lægger en dæmper på eksportvæksten. Der er på den baggrund skønnet en forholdsvis behersket vækst i den samlede eksport på godt ½ pct. i år, tiltagende til 2½-2¾ pct. i 2017-2018.
  • Øget efterspørgsel ventes at få virksomhederne til at få behov for både mere arbejdskraft og ny kapital. Beskæftigelsen stiger allerede i hastigt tempo, og der er udsigt til fortsat fremgang, så der i 2018 vil være næsten 100.000 flere i job sammenlignet med 2015.
  • Med stigende produktion og beskæftigelse vil outputgabet gradvist lukke. Den stærke beskæftigelsesudvikling har allerede medført, at der meldes om tiltagende mangel på arbejdskraft. I takt med at der bliver stadigt færre ledige hænder, øges risikoen for, at der kan opstå flaskehalse, og at virksomhederne må sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.
  • Lønstigningerne vurderes – trods den tiltagende kapacitetsudnyttelse – at forblive forholdsvist lave i et historisk perspektiv på omkring 2½-2¾ pct. Det hænger blandt andet sammen med en behersket fremgang i produktiviteten, men også at lave prisstigninger dæmper lønpresset i dansk økonomi.
  • De stærkere konjunkturer styrker isoleret set den faktiske offentlige saldo, som ventes at holde god afstand til 3 pct.-grænsen i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Det strukturelle underskud anslås til 0,3 pct. af BNP i 2016, mens der i 2017 skønnes et strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP.