Sophie Løhdes talmagi i forhandlingerne om OK18

Når Moderniseringsstyrelsen og Løhde snakker om ’løngab’, så er der tale om et helt særligt regnestykke, som de selv har skabt til lejligheden.

Kilde: Danmarks Statistik


De to figurer viser udviklingen i henholdsvis den private sektor og den statslige sektor med udgangspunkt i henholdsvis 1996 og 2008. Som det ses, sker der i årene efter 2008 en større stigning i de offentlige end i de private lønninger. En forskel, der dog siden 2011 er blevet indsnævret.

Kilde: Danmarks Statistik

 

Siden 2015 har man endda efter krav fra Finansministeriet indbygget et såkaldt privatlønsværn i reguleringsordningen. Den betyder, at det nu er hele lønstigningen, altså alle 100 procent, der skal inddrages, hvis de offentlige lønninger løber foran de private. Omvendt skal de fortsat kun stige med 80 procent, hvis de er lavere end de private.

Fælles arbejde med Moderniseringsstyrelsen
CFU’s hovedforhandler
Flemming Vinther henviser til rapporten ”Analyse af den statslige lønudvikling og reguleringsordning mv.”, fra december 2016, som blev udarbejdet i samarbejde mellem CFU og Moderniseringsstyrelsen.

Rapporten bekræfter, at spørgsmålet om løngab varierer kraftigt alt efter hvilket udgangspunkt man vælger. Mens udviklingen er nogenlunde sammenfaldende, hvis 1996 vælges som udgangspunkt, så er de offentligt ansattes lønninger steget mest hvis 2008 vælges, mens de privatansattes er steget mest hvis der i stedet tages udgangspunkt i 2011.

Kilde: piopio.dk

 

Hvad skal vi bruge en Kattegats bro til?

Trafikministerens drøm om at bygge en broforbindelse mellem Jylland og Sjælland over Samsø får ingen opbakning fra Venstres nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen, før nordjyderne har fået en længe ønsket ekstra Limfjordsforbindelse.

Jeg kan garantere for, at jeg ikke kommer til at stemme for sådan en plan, før vi har sat første spadestik til en 3. Limfjordsforbindelse.

Strækningen mellem Hou og Horsens Fjord er et vådområde med mange vandfugle. Det er udpeget som et sted med international betydning.

Det er jo et naturområde, et Ramsar-område. Jeg går ud fra, at hvis man skal ødelægge det, så skal EU give lov. Kommunen har selv været med til at udpege det til naturområde“, fastslår Hans Midtgaard i Horsens Folkeblad.

Vi mener:

På Sjællandssiden vil en motorvej tromle igennem et af Kalundborg Kommunes smukkeste naturområder. Selvfølgelig er det en enestående mulighed for kommunen, der fra at være “vandkant Danmark” kan genetableres som en kommune midt i Danmark, en status Kalundborg mistede, da færgefarten til Aarhus blev nedlagt.

Men hvad skal vi med en Kattegatsbro inden vi har udbygget den danske infrastruktur med offentlig transport og eltog, dermed også en modernisering af skinner og signalsystem.

Vi laver nyt medieforlig

Hvis regeringen og DF indgår smalt medieforlig, vil det have en kort levetid, såfremt de røde vinder næste folketingsvalg, lyder advarslen fra Radikale. S har dog ikke opgivet håbet om bred aftale endnu.

Foto: Skærmprint Altinget.dk

 

Det er aldrig kønt, når der føres blokpolitik mod blokpolitik, for det er skadeligt for den kontinuitet, som DR har brug for. Men omvendt kan man ikke bare i kontinuitetens hellige navn lade de andre bestemme.
Zenia Stampe (R) Medieordfører

Det var ikke et forhandlingsoplæg, men en forudsætning for at kunne deltage i medieforhandlingerne.

Sådan lød beskeden fra finansminister Kristian Jensen (V), da han på vegne af regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede 20 procents-besparelserne i DR’ budget, skriver Altinget.dk.

Vi har meget sympati for de Radikale og partierne til venstre for Socialdemokratiet vil lave et nyt medieforlig efter det kommende valg.

Faren for det ikke bliver til noget er hvordan sker valgkampen på temaet DR og medieforliget?

En anden fare er Socialdemokratiet indgår et forlig med regeringen og DF og dermed låser det fast.

Regeringen indfrier i dag årelangt ønske

Uddrag af aftaletekst:

( Læs den fulde tekst her ……..  )

I overgangsperioden (2019-2021) vil tilskuddet udgøres af både finanslovbevillinger og licensfinansiering grundet fireårig (lineær) udfasning af medielicensen.

Der tages i tilskuddet til DR højde for, at antallet af husstande (og dermed licensbetalere) forventes at stige svarende til antal voksne over 18 år.
Den angivne
licensfinansiering er behæftet med usikkerhed og er det forudsatte provenu efter hensættelse til tab på licensdebitorer mv.

Tilskuddet i 2018 er det forudsatte tilskud og afhænger af det inddrevne licensprovenu i
2018 (2018 er med i tabellen som referenceår).

Reduktionen i 2019-2023 indfases lineært. Afvigelser ved summeringer skyldes afrundinger.

Et slankere DR
Aftaleparterne er enige om, at DR varetager opgaver, der er en kulturbærende del af det danske samfund, og at DR skal videreføres som Danmarks centrale udbyder af public service.
Men der er behov for en bedre balance mellem DR og private medieudbydere.DR skal derfor fokusere klarere på grundlæggende public service og dermed et stærkere fokus på DR’s kerneopgaver.
Den offentlige finansiering af DR reduceres derfor med 20 pct. i perioden 2019- 2023 i forhold til 2023, når der er taget højde for den forventede licensudvikling. Reduktionen på 20 pct. af tilskuddet i 2023 indfases ligeligt over perioden.
Af tabellen nedenfor fremgår tilskuddet til DR efter reduktionen i perioden 2019-2023.

 

Din gevinst i 2015.

Du slipper ikke for at betale. Og den fulde gevinst i 2025 på 1.224/166 kroner betaler du med dårligere Public Service og færre dansk producerede udsendelser.

 

Venstre skriver partiet afskaffe DR Licensen, men det er ikke sandt, for vi skal betale licens indtil forliget er fuldt gennemført i 2020.


Nu afskaffer vi licensen skriver Venstre i dag i deres nyhedsbrev, så vi fremover finansierer et slankere DR over skatten. Det er sund fornuft.

Licensen har længe været genstand for debat. For hvorfor skal vi betale noget særskilt for vores brug af DR?

Vores kommentar:
Selv Venstre skal betale for DR’s produktion og udsendelser fremover, intet er gratis.

Samtidig slanker vi DR’s budgetter, så vi fremover får et mere fokuseret DR.

Vores kommentar:
Venstres udtryk “fokuceret” dækker over en voldsom besparelse på 20%.

En stor del af DR’s omkostninger er bundet i bygninger og udstyr, så det bliver de dansk producerede udsendelser og public service, der skal betale for VLAK’s regeringens besparelser på DR.

Alt dette følges op af et medieudspil, der snart bliver præsenteret. Her har Venstres ordfører Britt Bager flere gange markeret sig.

Vores kommentar:
Vi aner en forgyldning af en skrantende Venstre Presse, der er alvorligt nødlidende i disse år, hvor Venstre Pressen taber annoncemængder og ikke mindst abonnementer!

Det skal de 70 millioner bruges til….

Gule nassere piver over hård tone..

Formanden for HK Kommunal, Bodil Otto skriver i PIOPIO.dk:

De, der har valgt at stå uden for fællesskabet, må altså tåle debat.

Lederne af de gule fagforeninger – som Kristelig Fagforening, Krifa, Frie Funktionærer, Det Faglige Hus og ASE – melder enstemmigt, her hvor det trækker alvorligt op til storkonflikt på det offentlige område, at deres medlemmer mødes med en hård tone.

Formanden for KRIFA er ked af den hårde tone. Han er formand for en snylter organisation, der nasser på over 100 års faglig kamp.

 

Formanden for Krifa, Søren Fibiger Olesen, klager over, at hans medlemmer chikaneres og mødes med ord som ”Strejkebryder”, ”skruebrækker”, ”nasserøv” og ”snylter”.

Selvfølgelig kan FTF og LO medlemmer kalde dine kunder i din forretning for nasserøv, strejkebryder, snylter og skruebrækker, for det er netop det de er.

Uden at bidrage til den faglige kamp i form af et kontingent til en FTF og LO fagforening, og uden et tab af indkomst i en strejke eller de offentlige arbejdsgiveres lockout, så får de del i en kommende overenskomst forbedring.

De gør de selvom de betaler et kontingent til din private forretning, hvor guderne må vide – hvad pengene bruges til?

Skal vi være ærlig overfor dine kunder – ja vi kalder dem kunder – for KRIFA er ikke en fagforening – dermed er det spild af penge at betale et kontingent til din mere eller mindre private forretning KRIFA, Søren Fibiger Olesen.

For KRIFA har ingen indflydelse på en kommende overenskomst med de offentlige arbejdsgivere.

”Tydeligt, hvem der er med i fællesskabet”
Jeg tror nu ikke vores medlemmer direkte mobber arbejdskollegaer, der er medlemmer af gule fagforeninger. Det har jeg ikke hørt om. Men de, der har valgt at stå uden for fællesskabet, må altså tåle debat. Og nu her hvor det trækker op til konflikt bliver det pludselig meget tydeligt, hvem der er med i fællesskabet, og hvem, der lader andre kæmpe for en”, siger formanden HK Kommunal, Bodil Otto, til Netavisen Pio.

Måske har man ikke snakket om det faglige fællesskab i det daglige ude på arbejdspladsen i de sidste mange år. Det gør man så nu, og så bliver det pludselig meget tydeligt, hvem der er med i det faglige fællesskab, og hvem der ikke er. Og så er der selvfølgelig medlemmer af de gule fagforeninger, der får dårlig samvittighed og bliver meget bekymrede”.

Nytårstale af formand Søren Fibiger Olesen:

Jeg vil gerne opfordre til, at vi hver især sætter os et nytårsforsæt. Selv har jeg besluttet mig for, at jeg i 2018 skal blive bedre til at anerkende de kolleger og medarbejdere, jeg arbejder sammen med, så de får endnu mere arbejdslyst.

Så er det en god ide Søren Fibiger Olesen at nedlægge din forretning og give dine kunder fri til FTF og LO forbundene, der kæmper en kamp i disse timer for en reallønsfremgang for sine medlemmer, som du gratis snylter på.

 

Udflytning af vagthunde stoppet

Folketingets uafhængige institutioner Ombudsmanden, Rigsrevisionen og Statsrevisorernes sekretariat skal ikke flyttes ud af København.

Det er facit, efter at Folketingets Præsidium har vendt sagen onsdag. Det siger Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF).

Emnet er blevet drøftet, fordi gruppeformændene hos regeringspartierne Venstre, Liberal Alliance og De Konservative i et brev til Pia Kjærsgaard har opfordret Folketinget til at drøfte en flytning uden for de større byer.

Rigsrevisionen skal kunne kigge ministerier efter i sømmene, og da ministerierne stadig ligger i København, så er der gode grunde til, at den kontrol, som Folketinget skal have med regeringsmagten også ligger i København.

Peter Skaarup, gruppeformand, Dansk Folkeparti

Så er den sag afsluttet, nu venter vi på Venstre, Liberal Alliance og Konservative flytter deres partisekretariater ud af Københavns området.

Sophie Løhde spiller med musklerne……

Overenskomstdagbog 2018
Onsdag, den 7. marts.

Innovationsminister Sophie Løhde, der er chefforhandler overfor de statsansatte, holder pressemøde om overenskomstforhandlingerne i dag kl. 11.

Det er lidt overraskende på netop dette tidspunkt, hvor overenskomstforhandlingerne er overgået til Forligsinstitutionen, hvorfra man ikke må referere.

Jeg kan forestille mig to muligheder.

Enten vil ministeren mere aktivt tage del i kampen om den offentlige mening.

Arbejdskamp i den offentlige sektor handler ikke om at påføre hinanden økonomisk pres.

Det er kun lønmodtagerne, der presses på, hvor længe de penge, de har sparet op i deres konfliktfonde, kan række til helt eller delvist at dække løntabet under en strejke eller en lockout.

En strejke eller en lockout eller begge dele i den offentlige sektor handler i langt højere grad om kampen om den offentlige mening: Vinder de ansatte eller arbejdsgiverne danskernes sympati?

Under FOAs, Sundhedskartellet og BUPL’s strejker i 2008 skete der det forunderlige, at befolkningens opbakning til de strejkende voksede for hver uge, strejkerne varede.

Det kan med andre ord være den kamp om opinionen, som ministeren nu vil kaste sig ind i for alvor.

Eller også vil ministeren gennemgå hovedtemaerne for uenighederne mellem hende og de ansatte i staten og derefter bebude en lockout, som staten efterfølgende varsler over de statsansattes faglige organisationer.

Mit gæt?

Jeg gætter på det sidste.

At hovedformålet vil være at melde ud, at ”imperiet slår igen”.

Og mit gæt på lockoutens omfang vil være, at Sophie Løhde lægger op til den helt store kamp med omfattende lockoutvarsler for dels at tømme de statsansattes strejkekasser og dels forsøge at skabe forståelse i befolkningen for, at regeringen ret hurtigt vil gribe ind i konflikten med et lovindgreb.

Det er jo desværre den situation, vi er i som offentligt ansatte; nemlig at Sophie Løhde har både en arbejdsgiverkasket på og en tilsvarende lovgiverkasket.

Og det er, når de to kasketter skal balancere ovenpå hinanden, at der for alvor skabes rod i forhandlingssystemet på det offentlige arbejdsmarked.

Jeg tror med andre ord, at Sophie Løhde har besluttet sig til at indtage Goliats rolle overfor David. Muskler overfor begrænsede økonomiske muligheder.

Nå, men heldigvis endte Goliat som bekendt liggende som taber. 😊

Kommunernes Landsforenings (KL) bestyrelse har møde i eftermiddag, hvor de angiveligt skal drøfte muligheden for at varsle lockout.

Hvis mit gæt er rigtigt, så er den sag allerede afgjort af Sophie Løhde her i formiddag.

Så vil KL også finde de helt store våbentyper frem og gennemføre en meget omfattende lockout. Uanset om de så melder det ud i dag, eller venter til KL’s topmøde, som tidligere hed generalforsamling,i morgen torsdag og fredag eller venter til efter topmødet.

Og regionerne. Jo, tjah bum, bum.

De har hidtil forholdt sig meget stille, men vil ikke have noget valg, hvis mit gæt om dagens pressemøde er rigtigt.

Så kommer der også omfattende lockoutvarsler fra den kant.

Regionernes selvstændighed er mere teoretisk end praktisk.

Jomfruhinden er en ussel fordom!

Özlem Cekic skriver den   i Politiken.dk :

Danske gynækologer giver Özlem Cekic ret i, at det ikke giver mening at tale om jomfruhinden, når den ikke eksisterer. Men hvad er der så?

Næstformand Hanne Brix Westergaard for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi udtaler, at »der er hudfolder i indgangen til skeden, som lægerne kalder for kønskransen. Men der er en åbning i hudfolderne, ellers kunne menstruationsblodet jo ikke komme ud«.

De gynækologer, Özlem Cekic har talt med, siger enstemmigt, at en manglende åbning i skeden er udtryk for en misdannelse. Den forekommer kun meget sjældent.

Trods fagkundskabens viden i dag lever myten om jomfruhinden stadig i bedste velgående og overleveres fra generation til generation. Myten skaber angst og usikkerhed blandt etnisk danske kvinder. Men langt værre er det for de kvinder både i Danmark og rundt omkring i verden, som bliver udstødt, udsat for social kontrol, vold og i værste fald mister livet, fordi de ikke bløder første nat.

Det burde stå med flammeskrift i skolernes seksualundervisning, at jomfruhinden ikke eksisterer.

En historie fortalt af en ung kvinde, der har opsøgt et krisecenter:

Min far havde mistanke om, at jeg havde en kæreste. Jeg var teenager og var lige kommet hjem fra skole. »Luder!«, råbte han, idet jeg trådte ind ad døren.

Inden jeg nåede at reagere, slog han mig med en tyk stok. Jeg vidste med det samme, at det var hans paranoia om kæresteri, der var årsagen til, at han slog mig.

Det er absolut ikke i orden den slags stadig er en del af det danske samfund.

Kulturen er svær at ændre, men kulturen omkring jomfruhinden er svær at ændre, men der skal sættes mange ressourcer ind på at ændre den.

Det skal gøres fordi mange unge kvinder af anden etnisk herkomst mishandles på grund af den fordom!

Betalt spisepause?

Grunden til, at Regina Midfjord valgte at lægge et billede af en æggemad op, var ment som en apropos til den betalte frokostpause.

Hun var mødt ind kl. 15, havde oprindeligt fri kl. 23, men blev til kl. 02. Kl. 21.30 havde hun lige tid til at en halv rejemad, som hun kun nåede en mundfuld af, inden en patient havde brug for hende igen.

 

Regina Midjord, jordemoder

 

– Så for min skyld, tag ENDELIG den betalte spisepause fra os, for det er svært at tage noget, der IKKE eksisterer… Vi kommer ikke til at savne den, skriver Regina Midjord til sidst i opslaget.

Dansk Folkeparti på retræte……

Dansk Folkeparti foreslår nu en vidtgående løsning på problemet med danske statsborgere, der har tilsluttet sig Islamisk Stat.

Peter Kofoed Poulsen, mener danske efterretningstjenester skal dele oplysninger med britiske, franske og amerikanske styrker, så de danske såkaldte syrienskrigere kan blive udpeget og dræbt.

 

Ifølge partiets retsordfører, Peter Kofoed Poulsen, bør danske efterretningstjenester dele oplysninger med britiske, franske og amerikanske styrker, så de danske såkaldte syrienskrigere kan blive udpeget og dræbt. Kilde: Jyllands Posten

Peter Veddel Kissing, seniorforsker fra Institut for Menneskerettigheder, forklarer i Jyllands Posten, hvornår man må – og ikke må – dræbe danske statsborgere i en krigs/konfliktzone:

Umiddelbart er der ikke noget ulovligt i, at gå målrettet efter at »eliminere« en dansk statsborger, der har sluttet sig til terrorgruppen Islamisk Stat (IS) i visse dele af Irak eller Syrien, sådan som Dansk Folkeparti foreslår i Jyllands-Posten torsdag.

Når man er i krig er der nemlig lempeligere regler for, hvornår det er lovligt at skyde og dræbe modparten end hjemme i Danmark. Og det er ikke nødvendigvis et krav, at statsborgere skal tages til fange og have en rettergang.

Vi mener:

Uanset om det må være lovligt – eller ulovligt – så kan det aldrig være dansk politik at dræbe danske ISS krigere som en forebyggende handling!

Selvfølgelig skal de straffes, når de kommer hjem, men vores samfund bygger på et retssamfunds præmisser, absolut ikke på selvtægt udtænkt i en syg DF’ers hjerne.

Retræte fra Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen:

Det beskidte arbejde må overlades til andre, lyder det nu fra DF-toppen efter ”forvirring om linjen” i Syrien.

At vi skulle gå specifikt efter at likvidere, det har vi ikke ment. Det har Peter heller ikke ment, siger DF-næstformand Søren Espersen, efter at retsordfører Peter Kofod Poulsen ifølge sig selv har udtalt sig “klodset”.