De fire bolde……… eller tre fejlskud?

Af Jakob Ellemann-Jensen, Venstres politiske ordfører, med vores kommentarer:

Vi har fire bolde, der skal sparkes ind sammen med Dansk Folkeparti. Og det skal de nok blive. Måske ikke på én gang, men så én efter én.

Finanslovs aftale er indgået med torden og trusler fra Liberal Alliance og DF´s leder, der gik ud af bagdøren!

Der er et synligt bevis for enighed i Blå Blok, men derimod am store uenigheder mellem partierne.

Vi skal have landet en finanslov med bedre kernevelfærd, bedre infrastruktur, flere betjente og en række andre elementer. Det tror jeg på, at vi nok skal nå inden for tidsgrænsen.

I den mere kuriøse afdeling skal der genindføres ridende politi mod politiets ønsker og samtidigt skal 10 grænse overgange bemandes med grænsekontrol. Endnu engang smider regeringen gode penge efter dårlige penge, for det er symbolpolitik i reneste form fra DF, eller sagt på en anden måde så hindrer det ikke illegal indvandring.

Samtidig skal vi have forhandlet et nyt forsvarsforlig, hvor Danmark skal rustes til fremtidens udfordringer og trusler. Her har vi også lagt bolden på straffespletten.

De forhandlinger har foregået i stilhed, dog er borgerne i og vælgerne forundret over forsvarsministeriet har hemmeligholdt støjmålinger for flyvebasen Skrydstrup i Sønderjylland for det nye legetøj 27 nye kampfly af typen F35 – også kaldet Joint Strike Fighter fra producenten Lockheed Martin. De 27 F35-fly skal erstatte det nuværende kampfly F16.

Så skal vi have sænket skatten for de helt almindelige danskere, der hver dag går på arbejde. Her er vi en smule uenige – det kan enhver se. Men også her er det min opfattelse, at vi kan nå hinanden.

I nuet kender vi til der er 12 milliarder til rådighed i Blå Blok for skattelettelser. Folkepensionister og borgere  på overførsels-indkomster får 0 kroner i skattelettelser.

Dermed gives der i omegnen af 4.349 kroner i skattelettelse, fordi der er 2.759.000 danskere i arbejde i følge Danmarks statistik i arbejde i 3. kvartal 2017. Vi tror langt de fleste danskere er mere interesseret i velfærd for de penge!

Endelig skal vi have strammet op på udlændingepolitikken på en række områder. Enhver kan se de åbenlyse indsatsområder, men én ting er politikken, som vi sagtens kan blive enige om, mens en anden ting er juraen, som fylder meget på dette område.

Regeringen giver her en luns til Dansk Folkeparti, der skal honoreres med skattelettelser. Dansk Folkeparti har med indgåelse af finanslovs aftalen indgået i en aftale, fordi Kristian Thulesen Dahl havde i går ikke lyst til at tale med pressen ved offentliggørelsen af aftalen om finanslov 2018. 

Det er de fire bolde, som vi spiller sammen om at få sparket i mål. De hænger sammen, men behøver ikke at blive sparket ind på samme tid.

 

Smid flygtninge ud Kristian Jensen, så giver DF dig topskattelettelser.

Kristian Jensen og regeringen kan få sine skattelettelser, hvis de opfylder Dansk Folkepartis krav på flygtninge- og integrationspolitikken.

I bund og grund ønsker Dansk Folkeparti nemlig at opgør med den danske asylpolitik. Flygtninge, der ikke har permanent ophold i Danmark, skal ikke længere integreres, men i stedet klædes på til at kunne vende hjem, forklarer Martin Henriksen.

– Dem, der kommer til myndighederne og søger om at få forlænget deres opholdstilladelse, skal vi sige til, at det kan godt være, at vi forlænger din opholdstilladelse eventuelt med et år, nogle forlænger man med to år, men de skal så vide, at i stedet for at fokusere på at integrere folk og få deres børn til at falde til i folkeskolen, så vil vi ruste dem til at vende tilbage til deres hjemland.

Senere skriver DR.DK:

Kravene er stillet til finansminister Kristian Jensen under finanslovsforhandlingerne. Det er de krav, der skal accepteres for at få Dansk Folkeparti til at stemme for regeringens skattereform. Her vil regeringen fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Det vil belønne dem der tjener mere end 340.000 kroner om året.

Samtidig ønsker regeringen et nyt jobfradrag, der kan give op til 4.500 kroner om året til de laveste arbejdsindkomster. Og så vil regeringen fremrykke allerede vedtagne topskattelettelser, så de indføres allerede fra næste år. Det vil flytte topskattegrænsen fra 479.000 til 510.000 kroner.

Som de fremgår af de to citater fra DR’s webside, så har Dansk Folkeparti accepteret topskattelettelser i bytte for stramninger på flygtningepolitikken.

Finansminister Kristian Jensen er under hårdt pres fra strammerne i Venstre Inger Støjberg (Integrationsminister) og Marcus Knuth (Venstres flygtningeordfører), samt ikke mindst Liberal Alliance, der nu øjner mulighed for en topskattelettelse til Danmarks økonomiske elite.

Selv de ældre damer må nu indse Dansk Folkeparti bygger sin politik på frygt for de fremmede og lader hånt om folkepensionisternes levevilkår.

Dansk Folkeparti bytter topskattelettelser for stramninger i flygtninge- og integrations politikken.

Fagbevægelsen sælger ud af arvesølvet.

Forsikringsselskabet Tryg køber Alka for en samlet købesum af 8,2 milliarder kroner. Handlen forventes gennemført i første halvår 2018.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse udsendt af Tryg.

Ifølge meddelelsen har Alkas forretning en værdi på omkring 5,7 milliarder, og det er derfor den værdi foruden en overskydende kapital på 2,5 milliarder, som bliver opkøbt af Tryg.

Alka har i alt omkring 380.000 kunder og er Danmarks 8. største skadeforsikringsselskab. Kilde: Ekstra Bladet

 

Bliver det næste Arbejdernes Landsbank, der skal sælges til Danske Bank?

Læsø skifter måske borgmester i weekenden

Dansk Folkeparti jublede over deres første borgmesterpost i går.

I dag ser ud til den alligevel ikke bliver aktuel…..

DR.dk skriver:

Et muligt borgmesterkup kan være undervejs i landets mindste kommune, Læsø, hvor Dansk Folkeparti ellers fik sin første reelle borgmesterpost nogensinde onsdag aften.

I hvert fald har øens vragede V-borgmester, Tobias Birch Johansen, og kommunalbestyrelsens enlige socialdemokrat, Folmer Hjort Kristensen, holdt et møde torsdag, hvor de “har set hinanden i øjnene”, lyder det fra venstremanden.

De kan så prøve Kalundborg Kommune, hvor Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten har 14 mandater ud af 27.

Og mon ikke Ole Glan (B) er parat til at indgå i en konstituering?

Tillykke til “Blå Bjarne”.

Bjarne Corydon bliver ny chefredaktør for Børsen

Bjarne Corydon skal fremover stå i spidsen for Dagbladet Børsen. Den forhenværende socialdemokratiske finansminister overtager nemlig posten som chefredaktør og adm. direktør på det danske erhvervsmedie fra årsskiftet, skriver  Finans.dk i dag.

Blå Bjarne har været en mere eller mindre forkætret person i Socialdemokratiet efter Regeringen Helle Thorning-Schmidt mistede magten i 2015.

Vi mener det er uretfærdigt fordi han som finansminister overtog et fallitbo efter Lars Løkke Rasmussens regering og ikke mindst den daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Bjarne Corydon fik dansk økonomi på fode igen.

Nu kræve det nye job han ikke er politisk aktiv, men det har sikkert ikke været et prblem for ham, da han siden 2015 har været direktør i McKinsey Center for Government i McKinsey & Company.

Den skjulte fattigdom………

Tallene for årets første fem måneder viser også, at omregnet til et helårstal vil godt 6.200 ledige miste dagpengeretten i 2017.

Men Verner Sand Kirk fra Danske A-kasser tror, det bliver flere:

Vi starter med forholdsvist lave tal i begyndelsen af året, fordi mange vil kunne få forlænget deres dagpengeperiode. Det betyder, at der går nogle ekstra måneder, før de falder ud – forudsat at de ikke finder arbejde. Så over året vil tallet stige igen. Det er svært med et endeligt bud, men mon ikke, vi lander på en 8-10.000 personer, som det ser ud lige nu, siger han.

Er det virkelig det danskerne ønsker?

Vi kan ikke leve med den skjulte fattigdom, det harmonerer ikke med det danske velfærdssamfunds præmisser.

Samtidig yder den liberale regering statsstøtte til den velbjærgede del af den danske befolkning med nedsættelse af den personlige skat og regeringsafgifter med videre.

Det er helt og aldeles uholdbart i forhold til sammenhængskraften i det danske samfund!

Socialdemokratiets Kongres 2017

Vi er i gang med årets kongres i Aalborg, og der er meget på programmet.

Vi vil have en værdig ældrepleje! 1: Mere fællesskab. Mindre ensomhed 2: Ordentlig mad der smager og dufter 3: Mere tid – også til omsorg

 

Vi vedtager et nyt principprogram, og skruer op for valgkampen til kommuner og regioner. Der er musik, debat og taler.

Jeg har lige holdt min beretning. Den handlede om, hvordan vi skaber et Danmark, der hænger bedre sammen.

Jeg talte om tre områder, hvor vi skal gøre det bedre:

  1. Et opgør med centraliseringen af Danmark. Større er ikke nødvendigvis bedre og billigere. Og det er slet ikke godt for de små lokalsamfund. Skoler, butikker og busruter lukker. Vi må vende afvikling til udvikling. Det skal være muligt at bo – og uddanne sig – i hele landet. Vi må se på kommunalreformen med kritiske øjne.
     
  2. Ældre. Ordentlige mad og hjælp til at komme op af sengen. Personalet skal have tid til at tage sig af de mennesker, der har bygget Danmark. Mere fællesskab og mindre ensomhed.
     
  3. Tryghed. Kriminaliteten er blevet mere rå. Derfor har vi brug for mere politi. Vi glemmer ikke fængselsbetjentene, der er nogle af dem, der har de hårdeste job. Ingen må vende problemerne ryggen. Trygheden og friheden skal gælde i hele Danmark.

Vi har mere tilfælles med hinanden i Danmark end vi måske umiddelbart tror. Og menneskers værd kan aldrig kun gøres op i kroner og øre. Det handler om så meget mere.

Det har vi lavet en film om. Der spørger: Hvordan bedømmer du andre, hvis du kun kender den halve sandhed?

Se den og bliv overrasket. Og så håber jeg, du har lyst til at dele den på Facebook – fx med en af dem, der har betydet noget i dit liv. 

Du kan læse hele min kongrestale her

Med venlig hilsen
Mette Frederiksen
Formand for Socialdemokratiet

Radikalt Landsmøde 2017

Uddannelse gør drømme til virkelighed. Derfor skal alle børn og unge have adgang til uddannelse – uanset hvor i Danmark de vokser op. Jeg kan ikke love alle unge, at de kan cykle fra barndomshjemmet til uddannelsen, som jeg kunne i min ungdom. Men jeg vil til gengæld kæmpe for at skabe et Danmark, hvor ingen må flytte for at få en uddannelse.

Af Morten Østergaard
 
Uddannelse er døren til fremtiden. Men alt for mange unge må flytte for at finde håndtaget. Den udvikling vil jeg vende. Fremover skal hver anden nye studieplads til lærere, pædagoger, dataloger mv. oprettes uden for de store byer.
 
Uddannelse gør drømme til virkelighed. Derfor skal alle børn og unge have adgang til uddannelse – uanset hvor i Danmark de vokser op. Jeg kan ikke love alle unge, at de kan cykle fra barndomshjemmet til uddannelsen, som jeg kunne i min ungdom. Men jeg vil til gengæld kæmpe for at skabe et Danmark, hvor ingen må flytte for at få en uddannelse. 
 
Derfor fremlægger vi i dag et nyt balanceprincip. Et princip der skal sikre, at halvdelen af fremtidens studiepladser på de erhvervs- og professionsrettede uddannelser – lærere, pædagoger, dataloger mv. – placeres uden for de fire største byer. 
 
Det skal skabe bedre balance i vores udbud af uddannelser, så uddannelse i fremtiden bliver en mulighed for alle. Uanset hvor i landet man bor. Vi er samtidig klar med flere penge til at drive uddannelse i områderne uden for de store byer. Vi ved nemlig, at det koster mere at drive mindre uddannelser. Og vi vil tilskynde uddannelsesinstitutionerne til at opretholde studiepladser i alle dele af landet. 
 
Læg dertil, at vi vil annullere regeringens milliardbesparelser på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser fra 2018 – 2021. Det svarer til at sikre mere end 14.000 underviserjob uden for hovedstaden.
 
For vi har brug for at få vendt udviklingen. I dag har to ud af tre kommuner slet ingen videregående uddannelser. De koncentreres mere og mere i og omkring de fire største byer. Det trækker Danmark skævt. For når man flytter til byen for at uddanne sig, ender man ofte med at blive. Ifølge professionshøjskolerne bor 9 ud af 10 nyuddannede stadig i den region, de er uddannet i, et år efter de er færdiguddannede. 
 
Det har konsekvenser over hele landet. På Vestsjælland er det fx 50/50, om den nye lærer på dit barns skole har en læreruddannelse med sig, når han eller hun træder ind i klasseværelset. Det er simpelthen ikke godt nok. For uddannelse er afgørende for vores fremtid. Afgørende for, at vores børn og unge får den start på livet, de fortjener. Afgørende for, hvad vi skal leve af, og hvordan vi skal leve sammen. 
 
Jeg vil skabe muligheder for alle unge. Et Danmark uden kanter. Uddannelse i hele landet gør Danmark større.
 
Følg med på Radikale Venstres Facebook i morgen fra kl 13:00, når vi åbner vores landsmøde op og livestreamer fra debatten om blandt andet et Danmark uden kanter.
 

Dansk Folkeparti holder Årsmøde

Trygheden skal ind og udviste skal ud…

I weekenden holder Dansk Folkeparti årsmøde i Herning. Jeg glæder mig meget. Det er et af årets absolutte højdepunkter.

Vores årsmøde holdes midt i en lang række forhandlingsforløb med regeringen om skat, erhvervsliv, bilafgifter og finanslov. Alt sammen vigtige emner, som vi skal prøve at finde gode løsninger på. Men det kræver imødekommenhed fra regeringens side. I løbet af efteråret skal vi nemlig også sikre et tiltrængt løft af ældreomsorgen, politi og forsvar samt sundhedsområdet. I forhold til sundhedsvæsenet var der så sent som her i weekenden igen stærk kritik. Professor og overlæge Liselotte Højgaard, klinikchef på Rigshospitalet, har skrevet en debatbog, hvori hun retter en hård kritik af forholdene i sundhedsvæsenet. I Jyllands-Posten søndag lød det således fra hende: ”Systemet er kronisk sygt og ligger i en seng på intensiv, fordi der er nogen, der står på iltslangen.”

Snart må alle da indse, at det eksisterende 2-procent-effektiviseringskrav må afgå en hurtig død…

Så efteråret rummer store vigtige forhandlinger om kernespørgsmål i vores velfærdssamfund. Men i DF glemmer vi ikke dét område, som har den største indflydelse på, hvad det er for et samfund, vi leverer videre til de næste generationer. Danmark og danskernes tryghed og sikkerhed er nemlig først og fremmest truet af den massive indvandring af mennesker fra primært Mellemøsten og Nordafrika, der har fundet sted gennem årtier. Det danske samfund bærer på en lang række udfordringer ene og alene på grund af den misforståede indvandring.

Vi har gjort meget for at få strammet og for at få antallet, der kommer hertil, under kontrol. Og langt hen ad vejen er vi lykkedes. Asyltallet er faldet markant, vi har fået etableret grænsekontrol, og det er blevet markant sværere at få familiesammenføring og dansk statsborgerskab.

Men vi kæmper hårdt med de skadelige konsekvenser af fortidens synder. Vi har oplevet en sommer, hvor bandekrigen er blusset op. Og mange i bandemiljøet er folk med indvandrerbaggrund. Vi ved, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fylder voldsomt i vores retssystem – i retssale, fængsler og kriminalitetsstatistikker. Over hele Europa må man bruge enorme ressourcer på at bekæmpe truslen fra islamistiske terrorister. Parallelsamfund og radikalisering synes at være en uundgåelig følge af massiv indvandring fra primært muslimske lande.

Og jeg har i tidligere ugebreve nævnt den kolossale økonomiske omkostning, der er forbundet med den ikke-vestlige indvandring. Alene i 2014 kostede ikke-vestlig indvandring ifølge finansministeriets beregninger 33 mia. kr. Og tallet er udregnet, inden den voldsomme migrantkrise for alvor tog fart i 2015, så tallet er i hvert fald ikke mindre for de efterfølgende år. Selv om regeringen i disse dage bryster sig af, at flere migranter er kommet i arbejde, så er realiteten, at rigtig, rigtig mange af de mennesker, der har fået asyl eller er blevet familiesammenført her i landet, slet ikke bidrager til fællesskabet.

Så vi har meget arbejde at gøre endnu. Også med at slippe af med de afviste asylansøgere og udvisningsdømte. Mennesker som ingen ret har til at opholde sig i Danmark. Det kan være folk, som har narkodomme, domme for trusler, vold, dokumentfalsk. Som har fået afslag på asyl eller fået en udvisningsdom, men som stadig opholder sig her i landet.

Nu skulle man så tro, i en tid med terror og utryghed, at myndighederne havde godt styr på disse mennesker. Men nej. Sandheden er, at en meget stor del af dem har ”ukendt opholdssted”. Man aner simpelthen ikke, hvor de befinder sig! Af 308 udviste kriminelle udlændinge, som stadig er i Danmark, selvom de har fået ordre på at rejse ud, har man ikke styr på de 202. Og selvom det i første halvår lykkedes at få udsendt 1.835 migranter, som havde fået afslag på asyl, så er der stadigvæk 434 afviste asylansøgere, som befinder sig i en såkaldt ”fastlåst” situation og ikke kan udvises, typisk fordi deres hjemland ikke vil tage imod dem. Det er et alvorligt problem. Det er ganske enkelt uacceptabelt.

Afviste asylsøgere har begået terror i Europa. Mange af de mennesker, der bliver udvist af Danmark, har begået hård kriminalitet. Sådanne mennesker skal vi have styr på. Derfor har vi foreslået, at udvisningsdømte, som ikke samarbejder om deres hjemsendelse, altid skal gå med det, der hedder elektronisk fodlænke. Så kender politiet altid til deres færden.

Vi skal vise danskerne, at vi har styr på tingene. På Danmarks fremtid. Det kræver et reelt stop for migranter via asylsystemet, permanent og styrket grænsekontrol og en langt mere effektiv hjemsendelsespolitik. Der skal sættes hårdt ind overfor afviste asylansøgere og udviste kriminelle, indtil vi kan slippe af med dem. Vi skal tage alle redskaber i brug, herunder elektronisk fodlænke og frihedsberøvelse. Og så skal vi udfordre de forældede internationale konventioner, som på en del områder virker som en spændetrøje om Danmark og forhindrer os I at gøre det nødvendige for at beskytte vores land.

Så ja: Trygheden skal ind og udviste skal ud…

Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl

Dansk Folkeparti vil i regering

Dansk Folkepartis formand vil i regering efter næste valg. Men han har svært ved at forestille sig en regering med alle fire borgerlige partier. Tværtimod ser han det som det mest logisk, at det kun bliver med Venstre – og altså uden Liberal Alliance og de Konservative. LA er uenig, skriver Berlingske.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl mener, at han er lykkedes med en særlig kurs, han udstak for halvandet år siden på sit kontor. Han har en vision om at gøre op med blokpolitikken, og så ser han stadig muligheder for, at Dansk Folkeparti går i regering med Venstre. Alene.

Foto: TWITTER

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti kæmper lige nu mange af de samme kampe. Sådan lyder det fra udlændingeordfører Dan Jørgensen, Socialdemokratiet, få dage inden begge partier møder hver deres bagland til henholdsvis kongres og årsmøde.

– Der er et værdifællesskab, fordi vi jo kan samarbejde på nogle områder. For eksempel har vi jo sammen med DF forhindret, at der kom topskattelettelser. Det ville have været ulighedsskabende. Dansk Folkeparti har sammen med os uden om regeringen lavet en togfond i sidste uge. Vi har lavet fiskeripolitik, lister Dan Jørgensen op i talkshowet ‘Lippert’ på TV 2 News.

Der, hvor vi deler en bekymring, er, om vores velfærdssamfund kan stå distancen

Dan Jørgensen, udlændingeordfører, Socialdemokratiet