Den skjulte fattigdom………

Tallene for årets første fem måneder viser også, at omregnet til et helårstal vil godt 6.200 ledige miste dagpengeretten i 2017.

Men Verner Sand Kirk fra Danske A-kasser tror, det bliver flere:

Vi starter med forholdsvist lave tal i begyndelsen af året, fordi mange vil kunne få forlænget deres dagpengeperiode. Det betyder, at der går nogle ekstra måneder, før de falder ud – forudsat at de ikke finder arbejde. Så over året vil tallet stige igen. Det er svært med et endeligt bud, men mon ikke, vi lander på en 8-10.000 personer, som det ser ud lige nu, siger han.

Er det virkelig det danskerne ønsker?

Vi kan ikke leve med den skjulte fattigdom, det harmonerer ikke med det danske velfærdssamfunds præmisser.

Samtidig yder den liberale regering statsstøtte til den velbjærgede del af den danske befolkning med nedsættelse af den personlige skat og regeringsafgifter med videre.

Det er helt og aldeles uholdbart i forhold til sammenhængskraften i det danske samfund!

Socialdemokratiets Kongres 2017

Vi er i gang med årets kongres i Aalborg, og der er meget på programmet.

Vi vil have en værdig ældrepleje! 1: Mere fællesskab. Mindre ensomhed 2: Ordentlig mad der smager og dufter 3: Mere tid – også til omsorg

 

Vi vedtager et nyt principprogram, og skruer op for valgkampen til kommuner og regioner. Der er musik, debat og taler.

Jeg har lige holdt min beretning. Den handlede om, hvordan vi skaber et Danmark, der hænger bedre sammen.

Jeg talte om tre områder, hvor vi skal gøre det bedre:

  1. Et opgør med centraliseringen af Danmark. Større er ikke nødvendigvis bedre og billigere. Og det er slet ikke godt for de små lokalsamfund. Skoler, butikker og busruter lukker. Vi må vende afvikling til udvikling. Det skal være muligt at bo – og uddanne sig – i hele landet. Vi må se på kommunalreformen med kritiske øjne.
     
  2. Ældre. Ordentlige mad og hjælp til at komme op af sengen. Personalet skal have tid til at tage sig af de mennesker, der har bygget Danmark. Mere fællesskab og mindre ensomhed.
     
  3. Tryghed. Kriminaliteten er blevet mere rå. Derfor har vi brug for mere politi. Vi glemmer ikke fængselsbetjentene, der er nogle af dem, der har de hårdeste job. Ingen må vende problemerne ryggen. Trygheden og friheden skal gælde i hele Danmark.

Vi har mere tilfælles med hinanden i Danmark end vi måske umiddelbart tror. Og menneskers værd kan aldrig kun gøres op i kroner og øre. Det handler om så meget mere.

Det har vi lavet en film om. Der spørger: Hvordan bedømmer du andre, hvis du kun kender den halve sandhed?

Se den og bliv overrasket. Og så håber jeg, du har lyst til at dele den på Facebook – fx med en af dem, der har betydet noget i dit liv. 

Du kan læse hele min kongrestale her

Med venlig hilsen
Mette Frederiksen
Formand for Socialdemokratiet

Radikalt Landsmøde 2017

Uddannelse gør drømme til virkelighed. Derfor skal alle børn og unge have adgang til uddannelse – uanset hvor i Danmark de vokser op. Jeg kan ikke love alle unge, at de kan cykle fra barndomshjemmet til uddannelsen, som jeg kunne i min ungdom. Men jeg vil til gengæld kæmpe for at skabe et Danmark, hvor ingen må flytte for at få en uddannelse.

Af Morten Østergaard
 
Uddannelse er døren til fremtiden. Men alt for mange unge må flytte for at finde håndtaget. Den udvikling vil jeg vende. Fremover skal hver anden nye studieplads til lærere, pædagoger, dataloger mv. oprettes uden for de store byer.
 
Uddannelse gør drømme til virkelighed. Derfor skal alle børn og unge have adgang til uddannelse – uanset hvor i Danmark de vokser op. Jeg kan ikke love alle unge, at de kan cykle fra barndomshjemmet til uddannelsen, som jeg kunne i min ungdom. Men jeg vil til gengæld kæmpe for at skabe et Danmark, hvor ingen må flytte for at få en uddannelse. 
 
Derfor fremlægger vi i dag et nyt balanceprincip. Et princip der skal sikre, at halvdelen af fremtidens studiepladser på de erhvervs- og professionsrettede uddannelser – lærere, pædagoger, dataloger mv. – placeres uden for de fire største byer. 
 
Det skal skabe bedre balance i vores udbud af uddannelser, så uddannelse i fremtiden bliver en mulighed for alle. Uanset hvor i landet man bor. Vi er samtidig klar med flere penge til at drive uddannelse i områderne uden for de store byer. Vi ved nemlig, at det koster mere at drive mindre uddannelser. Og vi vil tilskynde uddannelsesinstitutionerne til at opretholde studiepladser i alle dele af landet. 
 
Læg dertil, at vi vil annullere regeringens milliardbesparelser på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser fra 2018 – 2021. Det svarer til at sikre mere end 14.000 underviserjob uden for hovedstaden.
 
For vi har brug for at få vendt udviklingen. I dag har to ud af tre kommuner slet ingen videregående uddannelser. De koncentreres mere og mere i og omkring de fire største byer. Det trækker Danmark skævt. For når man flytter til byen for at uddanne sig, ender man ofte med at blive. Ifølge professionshøjskolerne bor 9 ud af 10 nyuddannede stadig i den region, de er uddannet i, et år efter de er færdiguddannede. 
 
Det har konsekvenser over hele landet. På Vestsjælland er det fx 50/50, om den nye lærer på dit barns skole har en læreruddannelse med sig, når han eller hun træder ind i klasseværelset. Det er simpelthen ikke godt nok. For uddannelse er afgørende for vores fremtid. Afgørende for, at vores børn og unge får den start på livet, de fortjener. Afgørende for, hvad vi skal leve af, og hvordan vi skal leve sammen. 
 
Jeg vil skabe muligheder for alle unge. Et Danmark uden kanter. Uddannelse i hele landet gør Danmark større.
 
Følg med på Radikale Venstres Facebook i morgen fra kl 13:00, når vi åbner vores landsmøde op og livestreamer fra debatten om blandt andet et Danmark uden kanter.
 

Dansk Folkeparti holder Årsmøde

Trygheden skal ind og udviste skal ud…

I weekenden holder Dansk Folkeparti årsmøde i Herning. Jeg glæder mig meget. Det er et af årets absolutte højdepunkter.

Vores årsmøde holdes midt i en lang række forhandlingsforløb med regeringen om skat, erhvervsliv, bilafgifter og finanslov. Alt sammen vigtige emner, som vi skal prøve at finde gode løsninger på. Men det kræver imødekommenhed fra regeringens side. I løbet af efteråret skal vi nemlig også sikre et tiltrængt løft af ældreomsorgen, politi og forsvar samt sundhedsområdet. I forhold til sundhedsvæsenet var der så sent som her i weekenden igen stærk kritik. Professor og overlæge Liselotte Højgaard, klinikchef på Rigshospitalet, har skrevet en debatbog, hvori hun retter en hård kritik af forholdene i sundhedsvæsenet. I Jyllands-Posten søndag lød det således fra hende: ”Systemet er kronisk sygt og ligger i en seng på intensiv, fordi der er nogen, der står på iltslangen.”

Snart må alle da indse, at det eksisterende 2-procent-effektiviseringskrav må afgå en hurtig død…

Så efteråret rummer store vigtige forhandlinger om kernespørgsmål i vores velfærdssamfund. Men i DF glemmer vi ikke dét område, som har den største indflydelse på, hvad det er for et samfund, vi leverer videre til de næste generationer. Danmark og danskernes tryghed og sikkerhed er nemlig først og fremmest truet af den massive indvandring af mennesker fra primært Mellemøsten og Nordafrika, der har fundet sted gennem årtier. Det danske samfund bærer på en lang række udfordringer ene og alene på grund af den misforståede indvandring.

Vi har gjort meget for at få strammet og for at få antallet, der kommer hertil, under kontrol. Og langt hen ad vejen er vi lykkedes. Asyltallet er faldet markant, vi har fået etableret grænsekontrol, og det er blevet markant sværere at få familiesammenføring og dansk statsborgerskab.

Men vi kæmper hårdt med de skadelige konsekvenser af fortidens synder. Vi har oplevet en sommer, hvor bandekrigen er blusset op. Og mange i bandemiljøet er folk med indvandrerbaggrund. Vi ved, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fylder voldsomt i vores retssystem – i retssale, fængsler og kriminalitetsstatistikker. Over hele Europa må man bruge enorme ressourcer på at bekæmpe truslen fra islamistiske terrorister. Parallelsamfund og radikalisering synes at være en uundgåelig følge af massiv indvandring fra primært muslimske lande.

Og jeg har i tidligere ugebreve nævnt den kolossale økonomiske omkostning, der er forbundet med den ikke-vestlige indvandring. Alene i 2014 kostede ikke-vestlig indvandring ifølge finansministeriets beregninger 33 mia. kr. Og tallet er udregnet, inden den voldsomme migrantkrise for alvor tog fart i 2015, så tallet er i hvert fald ikke mindre for de efterfølgende år. Selv om regeringen i disse dage bryster sig af, at flere migranter er kommet i arbejde, så er realiteten, at rigtig, rigtig mange af de mennesker, der har fået asyl eller er blevet familiesammenført her i landet, slet ikke bidrager til fællesskabet.

Så vi har meget arbejde at gøre endnu. Også med at slippe af med de afviste asylansøgere og udvisningsdømte. Mennesker som ingen ret har til at opholde sig i Danmark. Det kan være folk, som har narkodomme, domme for trusler, vold, dokumentfalsk. Som har fået afslag på asyl eller fået en udvisningsdom, men som stadig opholder sig her i landet.

Nu skulle man så tro, i en tid med terror og utryghed, at myndighederne havde godt styr på disse mennesker. Men nej. Sandheden er, at en meget stor del af dem har ”ukendt opholdssted”. Man aner simpelthen ikke, hvor de befinder sig! Af 308 udviste kriminelle udlændinge, som stadig er i Danmark, selvom de har fået ordre på at rejse ud, har man ikke styr på de 202. Og selvom det i første halvår lykkedes at få udsendt 1.835 migranter, som havde fået afslag på asyl, så er der stadigvæk 434 afviste asylansøgere, som befinder sig i en såkaldt ”fastlåst” situation og ikke kan udvises, typisk fordi deres hjemland ikke vil tage imod dem. Det er et alvorligt problem. Det er ganske enkelt uacceptabelt.

Afviste asylsøgere har begået terror i Europa. Mange af de mennesker, der bliver udvist af Danmark, har begået hård kriminalitet. Sådanne mennesker skal vi have styr på. Derfor har vi foreslået, at udvisningsdømte, som ikke samarbejder om deres hjemsendelse, altid skal gå med det, der hedder elektronisk fodlænke. Så kender politiet altid til deres færden.

Vi skal vise danskerne, at vi har styr på tingene. På Danmarks fremtid. Det kræver et reelt stop for migranter via asylsystemet, permanent og styrket grænsekontrol og en langt mere effektiv hjemsendelsespolitik. Der skal sættes hårdt ind overfor afviste asylansøgere og udviste kriminelle, indtil vi kan slippe af med dem. Vi skal tage alle redskaber i brug, herunder elektronisk fodlænke og frihedsberøvelse. Og så skal vi udfordre de forældede internationale konventioner, som på en del områder virker som en spændetrøje om Danmark og forhindrer os I at gøre det nødvendige for at beskytte vores land.

Så ja: Trygheden skal ind og udviste skal ud…

Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl

Dansk Folkeparti vil i regering

Dansk Folkepartis formand vil i regering efter næste valg. Men han har svært ved at forestille sig en regering med alle fire borgerlige partier. Tværtimod ser han det som det mest logisk, at det kun bliver med Venstre – og altså uden Liberal Alliance og de Konservative. LA er uenig, skriver Berlingske.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl mener, at han er lykkedes med en særlig kurs, han udstak for halvandet år siden på sit kontor. Han har en vision om at gøre op med blokpolitikken, og så ser han stadig muligheder for, at Dansk Folkeparti går i regering med Venstre. Alene.

Foto: TWITTER

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti kæmper lige nu mange af de samme kampe. Sådan lyder det fra udlændingeordfører Dan Jørgensen, Socialdemokratiet, få dage inden begge partier møder hver deres bagland til henholdsvis kongres og årsmøde.

– Der er et værdifællesskab, fordi vi jo kan samarbejde på nogle områder. For eksempel har vi jo sammen med DF forhindret, at der kom topskattelettelser. Det ville have været ulighedsskabende. Dansk Folkeparti har sammen med os uden om regeringen lavet en togfond i sidste uge. Vi har lavet fiskeripolitik, lister Dan Jørgensen op i talkshowet ‘Lippert’ på TV 2 News.

Der, hvor vi deler en bekymring, er, om vores velfærdssamfund kan stå distancen

Dan Jørgensen, udlændingeordfører, Socialdemokratiet

 

Dansk Folkeparti har nøglen til finansloven.

Den senest meningsmåling fra Børsen og Greens Analyseinstitut giver et markant flertal til Rød Blok.

Det er den største vælgeropbakning til den røde opposition siden 2011, hvis man udelukkende ser på målinger foretaget af Greens Analyseinstitut.

Rune Stubager, valgforsker fra Aarhus Universitet, er ikke i tvivl om, at regeringens skatte- og finanslovsudspil har kostet for regeringen.

Undersøgelsen er foretaget fra 1.-7. september med et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Socialdemokratiet 26,4 pct. (47 mandater)
Radikale 6,4 (11)
Konservative 4 (7)
SF 6,1 (11)
Liberal Alliance 5,2 (9)
Kristendemokraterne 0,4 (-)
Dansk Folkeparti 15,6 (27)
Venstre 18,2 (32)
Enhedslisten 9,3 (16)
Alternativet 5,6 (10)
Nye Borgerlige 2,7 (5)

Kilde: Børsen/Greens Analyseinstitut

Det giver Dansk Folkeparti en stærk forhandlingsposition overfor regeringen, for Lars Løkke er ikke i en gunstig position til at udskrive valg med den vælgertilslutning regeringen har lige nu.

Om Dansk Folkeparti så mestrer den situation og får mere end udvisning af udlændinge og grænsekontrol ud af det, det må tiden vise. Dansk Folkeparti står nu med nøglen til en social retfærdig finanslov igennem Folketinget.

Regeringen vil sænke skatten, men kun for folk i jobs.

Fortrolige dokumenter afslører, hvordan regeringen vil sænke danskernes skat. Billigere biler, lavere skat på arbejde og hurtigere lettelse af topskatten er på bordet.

Med et nyt og længe ventet skatteudspil vil regeringen lette skatter og afgifter for op mod 22 mia. kr.

Det fremgår af interne regeringsdokumenter, som Politiken er kommet i besiddelse af.

Regeringen lægger op til helt at skrotte loftet over beskæftigelsesfradraget og indføre et nyt jobfradrag. De ændringer forventes at sænke skatten på den sidst tjente krone med 2,7 pct.-point, ligesom det vil betyde, at danskere i den lavere ende af indkomstskalaen kan slippe op mod 4.000 kr. biligere om året, viser beregninger sendt mellem flere ministerier.

Kilde: Politiken.dk 

Må vi lykønske den erhvervsaktive del af befolkningen med den blå regering og dens støtteparti Dansk Folkeparti, for endnu engang skal pensionisterne og overførselsindkomsterne betale gildet og skattelettelserne, for samtidigt at betale omkostningerne fuldt ud for regeringens gavebod. For med mindre regeringen vil betale med forringelser af vores velfærdssamfund, så skal regningen for den faktiske topskattelettelse på 2,7 skattepoint og prisnedsættelsen på 100.000 kroner for en Mercedes betales, også af pensionisterne og overførselsindkomsterne.

En skattepligtig indkomst på
– 100.000 kroner = skattelettelse på 2.700 kr.
– 200.000 kroner = skattelettelse på 5.400 kr.
– 500.000 kroner = skattelettelse på 13.500 kr.
– 1.000.000 kroner = skattelettelse på 27.000 kr.

Pensionisten med folkepension får en skattelettelse på 0 kr. – det samme gælder for de øvrige overførselsindkomster, er det en retfærdig fordeling af goderne i det danske samfund?

Vi vil sådan set gerne være med til at sænke skattetrykket. Hvis vi skal det, vil vi gerne gøre det i bunden i form af jobfradraget. Fremrykkelsen af den højere topskattegrænse er ikke et ønske, vi har, men nu har regeringen fremlagt det, og så må vi se, hvordan det lander i forbindelse med forhandlingerne“, siger DF’s finansordfører, René Christensen til Politiken.

Det skal nok glide ned for DF og René, hvis der kommer flere betjente ved grænsen og nogle flygtninge og migranter sendes hjem.

Vil og kan Dansk Folkeparti deltage i denne omvendte Robin Hood?

Det kører for Kurt Beier

Kurt Beier Transport A/S er en dansk virksomhed, som holder til i Padborg. Kurt Beier har datterselskaber både i Litauen og Rumænien. Ifølge selskabsregisteret CVR havde koncernens moderselskab i 2016 en omsætning på 380 mio. kr.

Igennem det rumænske selskab, GBT Logistic SRL, ansætter de rumænske chauffører på rumænske kontrakter til rumænsk løn. Da den rumænske chauffør blev ansat i 2013 var lønnen omkring 1.300 euro (9.667,19 dkk), nu er den oppe på 1.500 euro  (11.154,45 dkk) beregnet på kurs 7,44 dkk dags dato.

Chaufførerne bliver fragtet fra Rumænien til Padborg, hvor de bliver indkvarteret i containere, og herfra arbejder de i minimum tre måneder ad gangen. Chaufførerne kører international kørsel i hele Europa, blandt andet ture ind og ud af Danmark.

Vores mening:
Bortset fra lønnen går den rigtige vej og dermed på sigt løser problemet med social dumpning, så er det umoralsk at drive vognmandsforretning på den måde.

Den form for konkurrence ødelæger seriøse danske vognmandsforretninger.

En rumænsk chauffør har kørt dag og nat – uden at holde sine fridage og uden at blive betalt for hverken overarbejde, natkørsel eller weekendenkørsel – mens han arbejdede for den danske storvognmand Kurt Beier.

Sagen kort :
Den rumænske lastbilchauffør var ansat i virksomheden GBT Logostic SRL i perioden 3. september 2013 til 2. marts 2015.

I løbet af den periode arbejdede han ifølge retssagens eksperter 843 timer mere, end han blev betalt for. Det svarer til 35 dages arbejde uden løn.

Chaufføren krævede at få lagt 75 % oven i lønnen for de dage, hvor han har arbejdet på fridage, og 25 % oven i lønnen for de timer, han har kørt om natten.

Under retssagen oplyser virksomheden, at den gennemsnitlige månedsløn for en lastbilchauffør er 1.300 euro. For de rumænske lastbilchauffører er lønnen skruet sådan sammen, at selve lønnen kun udgør omkring 200 euro. De resterende 1.100 euro bliver udbetalt som skattefri rejsegodtgørelse og diæter. Der skal derfor kun lægges overarbejds- og nattillæg til selve lønnen på ca. 200 euro.

Retten nåede frem til, at GBT Logistic SRL skal betale følgende beløb til chaufføren:

2.842 euro for at arbejde i weekender og på fridage, 120 euro i renter 490 euro i sagsomkostninger. Det samlede beløb på 3.452 euro svarer til 25.672 kroner.

GBT Logistic SRL er stiftet af Kurt Beier i 2013. I dag ejes selskabet 95 procent af UAB KG GRUPP, som er Kurt Beiers litauiske selskab, og 5 procent af Kurt Beier.

Lars Løkke fyrer fiskeriminister Esben Lunde Larsen

Esben Lunde Larsen fyres af statsministeren, der kommer en mistillid til fiskeriministeren i forkøbet.

Miljø-, fødevare- og fiskeriminister Esben Lunde Larsen (V), der på torsdag skulle i samråd om den såkaldte kvotekonge-sag, bliver nu fjernet fra den del af sin ministerpost, der omhandler fiskeri. Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse på regeringen.dk.

Statsministeriets presse meddelelse 7. august 2017:

Fiskeriområdet skifter ressort, og der etableres en selvstændig fiskeristyrelse

 

Fiskeriområdet er i dag ved kongelig resolution blevet overført til Karen Ellemann, der fremover vil være minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde.

Fiskeriområdet udskilles således af Miljø- og Fødevareministeriet, og der etableres en selvstændig fiskeristyrelse under Udenrigsministeriet. Fiskeriområdet, herunder EU-samarbejdet om fiskeripolitikken, håndteres departementalt i Udenrigsministeriet.

Stillingen som direktør i den nye styrelse vil blive slået op.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:

”Jeg har i dag besluttet at overføre ansvaret for fiskeriområdet til Karen Ellemann, så hun fremover vil være minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde.

Det har jeg gjort af to grunde.

For det første har det vist sig, at forvaltningen af de såkaldt omsættelige fiskekvoter igennem en årrække ikke har været tilfredsstillende, og det er jeg nødt til at tage bestik af. Det vil fremgå af en beretning fra Rigsrevisionen om indførelsen af omsættelige kvoter i dansk fiskeri, der offentliggøres om kort tid.

For det andet er fiskeribranchen stærkt udfordret af Brexit, fordi den lander store mængder fisk i britisk farvand. Med ressortændringen får vi et større fokus på at styrke de internationale alliancer, der sikrer, at hele rigsfællesskabet kommer så stærkt ud på den anden side som muligt.

Endelig håber jeg, at vi nu kan genstarte samarbejdet om reguleringen af dansk fiskeri med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, der i den seneste tid ikke har været tilstrækkeligt tillidsfuldt.

Med ressortændringen tror jeg på, at vi får maksimal politisk fokus på at bringe administrationen af fiskekvoter i orden, og på at varetage interesserne for dette vigtige erhverv effektivt.”

Sommermøde i Dansk Folkeparti…..

Dansk Folkeparti stille nye krav til regeringen, nu skal regeringen leje et fængsel i Østeuropa.

Hvis kriminelle udlændinge bliver dømt i Danmark, skal de afsone i et udenlandsk fængsel.

”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi gerne vil have, at Danmark køber eller lejer et fængsel i et østeuropæisk land, hvor standarden er en væsentlig anden end i Danmark,” siger Peter Kofod Poulsen til Altinget.dk

Der er dog kun tale om udenlandske kriminelle skal sendes til købte/lejede fængsel.

Det er os en gåde man kan stille et så populistisk forslag til regeringen og Folketinget, uden Dansk Folkeparti mister vælgeropbakning i befolkningen.

For populistisk er forslaget og uden anden tilgang at forsøge at kapre nye vælgere, vælgere som ikke tænker videre over om forslaget kan realiseres.

Der er ingen nemme løsninger på krigen mod banderne og de udenlandske kriminelle.