Den omvendte Robin Hood….

Regeringen vil oprette pulje, som kommunerne kan søge til projekter for ensomme ældre. Samtidig vil regeringen lave mere markedsføring af sosu-uddannelser, fordi det er vanskeligt at tiltrække nye medarbejdere.

PRESSEMEDDELELSE –
Alt for mange ældre i Danmark er ensomme og får ikke den hjælp, de har brug for. Ældreminister Thyra Frank og regeringen vil derfor afsætte markant beløb på Finansloven til at styrke kommunernes indsats mod ældres ensomhed, sorg og selvmord.
”Vi har et ansvar for at hjælpe de ensomme ældre bedre, end vi allerede gør. Det skal ikke være et tabu at føle sig ensom, men det er det stadig i den ældre generation. Derfor skal vi gøre mere for at finde dem og hjælpe dem med at bryde ensomheden”, siger Ældreminister Thyra Frank.
 
Sammen med regeringen vil hun blandt andet prioritere 400 mio. kr. over fire år til kommunernes indsats med at bekæmpe ensomhed.

Det er lidt den omvendte Robin Hood, først tager regeringen penge fra området og efterfølgende er den i gave humør og bruger penge på området igen, bare et noget mindre beløb.

Først fjerner man hver 5. hjemmehjælpstime, så tilfører regeringen 400 mill. kroner for at bekæmpe ensomheden, den omvendte Robin Hood.

 
Ældreministeren og regeringen vil også afsætte 200 mio. kr. til kommunernes udfordringer med at rekruttere medarbejdere til ældreplejen.
 
”Vi mangler medarbejdere i ældreplejen landet over. Derfor prioriterede vi på sidste års finanslov 500 mio. kr. årligt fast fremover til bedre bemanding. Men nu ser vi at, selvom kommunerne gerne vil ansætte flere, så kan de ikke få besat de ledige stillinger. Derfor er vi fire ministre, som står bag en kortlægning af problemet. Og derfor sætter vi penge af til kommende initiativer”, siger Thyra Frank.

Danmarks Statistik har offentliggjort nye tal for hjemmehjælp 2017. Fra 2016 til 2017 er antal hjemmehjælpstimer reduceret med 1,5 pct. Dermed fortsætter tendensen siden 2008, hvor der alle år (undtagen ét) har været fald i både antal hjemmehjælpstimer og hjemmehjælpsmodtagere.

Siden 2008 er næsten ¼ af hjemmehjælpstimerne (23 pct.) skåret væk.

Vi vil i den kommende tid undersøge årsagen til godt hver 5 time er bortfaldet i hjemmeplejen på trods at der er tildelt flere ældre milliarder til området.

Har vi overskredet klima fristen?

Den danske sommer har været helt enestående og ekstrem. Den minder os om, at klimaforandringerne buldrer afsted med præcis den styrke, som forskerne har forudsagt i årtier, og at vi kun har ganske få år til ambitiøs klimahandling, før det kan være for sent at bremse katastrofen.

Kommentar af Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening i RÆSON.DK.

De høje temperaturer i Danmark er en del af en global tendens. FN’s metrologiske verdensorganisation (WMO) har netop konkluderet, at 2018 er på vej til at blive et af de varmeste år nogensinde med nye temperaturrekorder i mange lande. Og det er ingen overraskelse. For det, vi ser nu, er præcis, hvad klimamodellerne i adskillige år har forudsagt.

Tørken betyder også, at naturen bryder i brand.

Se det aktuelle tørkeindeks, tryk på billedet.

 

Alene i juli har Beredskabsstyrelsen registreret flere end 1.000 udkald til naturbrande – mere end fem gange så mange udrykninger som i de foregående år

Så dette års ekstremvejr giver os først og fremmest forvarsler om katastrofer, vi endnu ikke kan forstå, og hvor vi lige nu kun har set begyndelsen. For de klimamodeller, der har forudset de temperaturrekorder, vi oplever nu i 2018, tegner endnu mere dystre forudsigelser for en ikke fjern fremtid.

Ekstremt vejr vil blive hyppigere og hyppigere. Og ekstremerne vil både komme i form af hedebølger og tørke, som vi har oplevet i år, de kan komme som ekstreme isvintre, som voldsom nedbør, der skaber oversvømmelser af boliger og landbrugsmarker, samt hyppigere storme og orkaner, der sammen med havstigninger vil betyde voldsomme oversvømmelser især ved kysterne.

Det er et uddrag af en artikel på RÆSON.DK.

Læs hele ARTIKLEN HER……

 

FINANSMINISTERIETS REGNEMODELLER ER OGSÅ POLITISKE

Vi har valgt at bringe det indlæg, for det har været almindeligt kendt regnemodellen er udsat for politisk pres fra de siddende regeringer.

Læs artiklen på Information.

Tænketanken Cevea‘s Niels Fuglsang medvirker på forsiden af Dagbladet Information i dag i en historie, hvor de to tidligere topembedsmænd Jørgen Rosted og Torsten Gersfelt fortæller om, hvordan Finansministeriets regnemodeller altid har været politisk påvirkede.

Under Schlüter-regeringen i 1989 pressede den daværende skatteminister Anders Fogh Finansministeriet til at regne med dynamiske effekter af skattesænkninger. Embedsværket troede ikke selv på effekterne, så de holdt op med at regne med dem, da Nyrup-regeringen kom til. De dynamiske effekter vendte derefter tilbage under Fogh-regeringen i 2002, da Finansministeriet tilfældigvis lavede en analyse, der fastsatte effekten på arbejdsudbuddet af skatteændringer. Det er den samme effekt, som ministeriet regner med den dag i dag.

Nyheden er et eksempel på, hvad vi i Cevea, særligt Niels, har sagt igennem lang tid – når det kommer til Finansministeriets regnemodeller, er det kunstigt at forestille et skarpt skel mellem videnskab og politik, eller at modellerne skulle være rømmet for politik.

Derfor er det også nytteløst, når den nuværende departementschef i Finansministeriet, Martin Præstegaard, trækker Trump-kortet over for vi kritikere, som forsøger at rejse en diskussion om, hvordan de politiserede modeller former forudsætningerne for at føre og diskutere politik.

Det er vigtigt, at noget der spiller en så central rolle for dansk politik ikke er hævet over konstruktiv kritik. Støt Cevea og vores arbejde med at åbne motorhjelmen op på Danmarks vigtigste regnemaskine: https://cevea.dk/stot-cevea/bliv-medlem

Splid i regeringen eller bare en prøveballon?

Finansminister Kristian Jensen (V) aflyser Venstres ambition om nulvækst i den offentlige sektor. Det offentlige skal i stedet vokse “moderat” hvert år de næste ti år.

Sådan lyder ministerens udmelding i søndagens udgave af Jyllands-Posten.

– De næste 10 år ud i fremtiden mener jeg, at den offentlige sektor skal have en gradvis vækst, siger han til avisen.

Således vil Venstre i de kommende år ikke længere arbejde for nulvækst i den offentlige sektor. Det var ellers udgangsmeldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2012.

– Udgangspunktet for Venstre i regering er et offentligt udgiftsstop, sagde Løkke dengang på partiets landsmøde, skriver Jyllands-Posten.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille på Twitter:

Den offentlige sektor i Danmark er alt for stor, resultatet er, at danskerne plages af skatter og afgifter. Kampen for en mindre offentlig sektor er mere relevant end nogensinde!

I VLAK-regeringens regeringsgrundlag hedder det, at der skal være en “realvækst i det offentlige forbrug på i udgangspunkt 0,3 pct. om året”.

Vi mener:
Kristian Jensens udmelding må betyder, at han forventer en større vækst end de 0,3%, som regeringsgrundlaget beskriver.

Selvom han dermed går mod chefens og Liberal Alliance, så er det nødvendigt og fornuftigt at bruge flere penge i den kommende tid, alt andet vil betyde nedskæringer i den offentlige sektor.

Fattigdomsgrænse indført igen…..

For tre år siden blev den omstridte fattigdomsgrænse afskaffet af Løkke-regeringen i 2015. Nu har Danmarks Statistik lavet en ny version.

Den nye fattigdomsgrænse kommer som en konsekvens af, at Danmark har tilsluttet sig FN’s verdensmål. Et af målene handler om at halvere andelen, der lever i fattigdom, inden 2030.

For at kunne følge udviklingen har Finansministeriet bedt Danmarks Statistik om at udarbejde indikatorer for fattigdom.

Vi mener:

Karen Ellemann og Cepos Mads Lundby Hansen er modstandere af fattigdomgrænsen, hvilket ikke er overraskende.

Skal samfundet bruge penge på at udligne indkomsterne i Danmark, så skal der bruges rigtig mange af dem, hvilket ikke levner rum til skattelettelser. 

Netop slagsmålet om skatten står i vejen for en udligning af levevilkårene i Danmark.

DR.DK skriver:

FAKTA OM AT VÆRE “RELATIV FATTIG”

Tre kriterier skal være opfyldt:

  • Man skal ikke være studerende eller være flyttet hjemmefra i løbet af året.
  • Man må ikke have en formue (eksklusiv pension), der for en enlig person er højere end 117.000 kroner. For par med to børn gælder 246.000 kroner.
  • Ens indkomst set over et år skal være under en bestemt grænse, der er defineret som 50 procent af medianindkomsten. Det er det beløb, hvor halvdelen af befolkningen har en lavere indkomst og halvdelen en højere. Tjener man mindre end personen i midten, hører man under fattigdomsgrænsen.

I 2016 var der 226.520 personer, som havde en indkomst under fattigdomsgrænsen. Det svarer til fire procent af befolkningen.

Indkomstniveauet er alene et parameter for at måle fattigdommen.

Partistøtte og ekstern konsulent tjeneste

Partierne fik udbetalt godt 52 mio. kr. mere i skatteyderbetalt gruppestøtte fra Folketinget end året før, og dermed nåede det samlede beløb op over 179 mio. kr.
 
SÅ MEGET BRUGTE PARTIERNE

Så mange penge brugte partiernes folketingsgrupper på eksterne konsulenter og advokatbistand i 2017. (2016 i parentes)

  • S: 4.03 mio. kr. (340.000 kr.)
  • EL: 401.000 kr. (81.000 kr.)
  • DF: 213.000 kr. (183.000)
  • R: 121.000 kr. (87.000 kr.)
  • SF: 66.000 kr. (136.000 kr.)
  • V: 24.000 kr. (0 kr.)
  • LA: 0 kr. (0 kr.)
  • K: 0 kr. (9.000 kr.)
  • Å: 0 kr. (19.000 kr.)

Note: Regeringspartierne kan trække på embedsværket i ministerierne til at lave beregninger og notater, og derfor har de mindre behov for at hente hjælp udefra.

Kilde: Jyllands Posten.

Det bunder i et bredt ønske i Folketinget om at styrke partierne overfor regeringen. Der er forskel på det embedsmands apparat, en siddende regering har til rådighed, og så de muligheder partierne i Folketinget har haft. Derfor blev der vedtaget en bred aftale, der styrker mulighederne for at trække på bl.a. ekspertbistand for at forbedre de demokratiske muligheder for alle partier,” skriver gruppesekretær Christine Antorini (S)  til Jyllands Posten.

Vi ønsker de politiske partier vender tilbage til tidligere tiders inddragelse af deres medlemmer og samtidig bygger på mere frivilligt politisk arbejde, fremfor den professionalisering af det politiske håndværk, som vi ser med den nuværende udvikling.

Det politiske embedsværk skal forsyne både regering og Folketinget, ikke KUN regeringen, med faktuelle og ærlige redegørelser og rapporter. 

Vi – vælgerne – er trætte af pertiernes designer politik og eksperters udlægning af den danske politik og økonomi.

Vi er stærkt på vej mod amerikanske forhold, der kan føde en dansk “Donald Trumf” en udvikling vi stemt ikke bryder os om!

 

 

Den alternative løsning, der bringer Lars i statsminister stolen.

Uffe Elbæk vil være statsminister……… Han har tidligere meldt ud han stopper som politisk leder af Alternativet i midten af næste periode ….. et løfte eller trussel, som han nu løber fra.

Det virker uigennemtænkt og uden mening, at Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, erklærer sig klar som statsministerkandidat.

Det siger politisk kommentator Hans Engell om beslutningen fra Alternativet, der kom tirsdag aften.

Fastholder Uffe Elbæk sit nye gimmick som statsminister, så sætter han Lars Løkke og Venstre i statsministerstolen.

Mon ikke Uffe Elbæk kommer til fornuft, når tømmermændene efter “statsminister festen” kommer tilbage med fuld kraft i hans parti.

Uffe Elbæks ønske om hævn på Socialdemokratiets og Henrik Sass Larsens ønske om at gå alene i regering, udmønter sig i hans desperate ønske om at blive statsminister.

Mette Frederiksen skal klinke skårene i Rød Lejr, hvis hun vil være statsminister efter næste valg.

Hun må have snor i den kontroversielle ideolog Henrik Sass Larsen, for hans ide om en socialdemokratisk mindretals regering efter næste valg har sprængt Rød Lejr i atomer.

En minister forlader regeringen i tide!

https://www.dr.dk/nyheder/politik skriver i dag:

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har fået nyt job og stopper dermed i dansk politik efter 24 år som folketingsmedlem og 12 år som minister.

Brian Mikkelsen skal nu over i det private og være direktør for interesseorganisationen Dansk Erhverv.

Statminister Lars Løkke Rasmussen (V) går derfor til dronningen i morgen for “at justere regeringens sammensætning“.

Brian Mikkelsen har set skriften på væggen og går fra regeringen i tide før Dansk Folkeparti smider LA og K ud af regeringen efter det næste valg.

Tillykke til Brian Mikkelsen med hans nye arbejde som direktør i “Dansk Erhverv”.

En forfejlet integrations debat…..

Hvorfor altid fokusere på problemerne ved integration, Inger Støjberg , Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet?

Virkeligheden er anderledes, men det er der ikke stemmer i…..

“Integrationen er en overset succes…..”

Sådan skriver Ugebrevet Mandag Morgen.

Aldrig har så mange nydanskere været i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Flere får en uddannelse. Og kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af.

Den politiske debat har primært fokus på udfordringer og problemer. Senest illustreret med regeringens kamp mod parallelsamfund og integrationsminister Inger Støjbergs (V) opfordring til muslimer om at holde ferie under ramadanen. Politikere fra både rød og blå blok vil hellere tale om stramninger end om de positive sider af integrationen.

”Den politiske debat er kommet i underlig utakt med virkeligheden,” siger professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet, der har fulgt området tæt gennem flere årtier og lavet en stribe undersøgelser om udlændinge og integration.

På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er katastrofe og 10 er super, hvor vil du så placere integrationen i Danmark i dag?

”Vi ligger vel på en 8-stykker. De allerfleste børn går i vuggestue og børnehave. Navnlig kvinderne er buldret frem på de videregående uddannelser, og i de senere år er det også gået stærkt frem blandt mændene. Indvandrere ligger forbløffende højt mht. deltagelse i samfundslivet – herunder foreninger. Det samme gælder tillid til bl.a. det politiske system, politiet og domstolene. Beskæftigelsen så skidt ud i 1990’erne, men er gået kolossalt i vejret siden, også godt hjulpet af arbejdsgiverne. De fleste lever et stille og produktivt liv. Selvfølgelig er der også en række problemer. Der er stadig udfordringer på arbejdsmarkedet. Der er små subkulturer rundt omkring. Og der forekommer diskrimination. Men det meste lykkes,” siger Jørgen Goul Andersen.

Lidt malurt skal der også i bægeret:

Der er fortsat stor forskel på danskernes og indvandrere fra ikke-vestlige landes beskæftigelsesniveau. Specielt kvinder fra lande som Irak, Libanon, Somalia og Syrien har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Vi håber det må være indgangen til danskerne og vores politikkere får et mere objektivt syn på indvandrere og integration.

DA og regeringen fortæller os hver dag, at Danmark mangler arbejdskraft og det skal være veluddannet arbejdskraft.

Virksomhederne nøler med at ansætte elever, det er svært for lærlinge at finde en uddannelsesplads. Hvorfor?

Hvorfor er det svært for unge muslimer at blive ansat i virksomhederne? Det er bevist ansøgninger med muslimske navne sorteres fra til ansættelsessamtaler. Fremsender en muslim den samme ansøgning med et dansk navn, bliver muslimen indkaldt til samtale. Kan vi være det bekendt?

Inger Støjberg tordner mod faste og ramadanen, selvom virksomhederne fortæller det ikke er et problem med fasten og muslimernes arbejdsindsats i fasteperioden.

Socialdemokratiet har mistet sin identitet i indvandringspolitikken og har udviklet sig til et Dansk Folkeparti Light, det er dybt skuffende.

Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, benytter enhver lejlighed på at råbe ud med indvandrerne.

Lad os få seriøsiteten tilbage i dansk politik, lad os starte på en frisk, hvor vi stiller krav om alle bidrager. Ikke med pisk, ikke med trusler, ikke med straf, men gennem motivering at de muslimske kvinder der ikke er i jobs.

Det kræver virksomhederne ansætter og uddanner dem. Og ikke mindst vi behandler indvandrerne med respekt.