Der er behov for bedre vilkår i psykiatrien

Dennis Kristen, formand for FOA skriver i dag:

Mandag starter retssagen mod Vivi Nielsens drabsmand. Få dage før drabet, der fandt sted på Center Lindegården i Roskilde, tryglede den psykisk syge mand om at blive indlagt. Nu modarbejder stærke kræfter satspuljeforligets løsningsforslag, der fjerner de farligste beboere fra bostederne. FOA advarer mod at lade modstanderne af lovforslaget få overtaget.

I næste uge starter retssagen mod Vivi Nielsens drabsmand. Det er historien om systemet, der svigtede en syg mand. Manden, der nu skal dømmes, tryglede i dagevis om at blive indlagt, fordi han havde drabstanker.

”Det er en historie, vi kommer til at se igen og igen, hvis der ikke gøres noget. I løbet af fire år er der sket fem drab på ansatte i socialpsykiatrien. Reelt er der stadig intet sket på landsplan, der forhindrer det 6. drab,” siger Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA.

Rundt om i socialpsykiatrien sidder psykisk syge mennesker, der i perioder er så farlige og voldsomme, at de ikke kan rummes på landets bosteder og omsorgshjem, hvor man ikke må bruge tvang og ikke har mulighed for at tvangsflytte en beboer.

Stærke kræfter arbejder i disse dage for, at regeringens lovforslag om specialiserede socialpsykiatriske afdelinger til 150 særligt krævende borgere skal falde på jorden. Det ville være tragisk, mener FOA.

FOA mener, at lovforslaget bør ændres på en række områder – fx bør visitationskravene skærpes. Men grundlæggende mener FOA, at det er et skridt i den rigtige retning i forhold til at øge sikkerheden for både udsatte borgere og personalet på landets bosteder.

Lige nu foregår der et kolossalt svigt af ansatte og udsatte beboere, påpeger Dennis Kristensen:

”På Lindegården, hvor Vivi Nielsen blev dræbt, har vi hørt historier om beboere, der må forrette deres nødtørft i bukserne, fordi de ikke tør gå uden for egen dør. Årsagen er, at de risikerer at møde farlige beboere, som ikke kan flyttes.”

”Socialpsykiatrien har formelt set ingen tvangsmidler. Men angst og frygt er en jernhård realitet i socialpsykiatrien,” siger Dennis Kristensen og fortsætter:

”Der er beboere og ansatte, der frygter for deres liv. Det er en reel frygt for en gruppe mennesker, der er meget syge og derfor – i perioder – for farlige til at være i de kommunale tilbud.”

Den enkelte psykisk syges retssikkerhed er afgørende, påpeger Dennis Kristensen:

”Men der er en hårfin balance mellem den og de øvrige beboeres og ansattes retssikkerhed. Den ene parts retssikkerhed må ikke defineres på bekostning af andres.”

Han kalder det et svigt af svage beboere og de ansatte, når der nu i den offentlige debat argumenteres for, at fx muligheden for at kunne tvangsflytte voldelige beboere er et overgreb på menneskerettighederne.

”I virkeligheden er det også et svigt af det menneske, der på grund af psykisk sygdom eller stoffer ikke er i stand til at styre sin adfærd, hvis systemet nægter at træde ind, når det kokser. Det er den tragiske retssag mod Vivi Nielsens drabsmand et bevis på,” siger Dennis Kristensen.

Vi lader indlægget stå alene, for det beskriver et alvorligt problem, der skal løses.

Vivi Nielsen havde arbejdet over 25 år på Bocenter Lindegården i Roskilde, inden hun blev dræbt den 25. marts 2016 – Langfredag.

Skatteskandalen ruller videre

 KMD skal endnu engang konstruere et nyt IT system for Skat, selvom firmaet stod bag der fallere restance inddrivelsessystem EFI.
 
Lærer man ikke i statsadministrationen af sine fejl?
Milliarder ud af vinduet (1)

Mindst 27 mia. kroner er gået tabt på grund af fejl, slendrian, underbemanding og inkompetence i Skat – og politisk ligegyldighed på Christiansborg. 27 mia. kr. – og sandsynligvis er milliardbeløbet endnu højere. Men ingen ved det, for kontrollen er brudt sammen. Hør skatteminister Karsten Lauritzen (V) forsvare og forklare den kædereaktion af kollaps, der i de senere år har været i Skat, og som har kostet alle danskere mere end en ny Storebæltsbro eller en ekstra Metroring. Er der overhovedet nogen, der vil tage ansvar for dette århundredets største røveri? Gør ministeren selv? Hvornår bliver der nedsat en undersøgelseskommission, der stiller de senere års skatteministre til ansvar? Hør derefter tidligere overvismand Christen Sørensen, som mildest talt ikke er imponeret af de hurtigt skiftende skatteministres lemfældige omgang med vores fælles skattekroner. Hvordan ville dansk økonomi se ud, hvis pengene var kommet i kassen – i stedet for at blive udbetalt til svindlere i udlandet?

Skatteminister Karsten Lauritzen: “Du mener, at nogle burde komme i fængsel for det her?

Kilde: http://bit.ly/2jKvX0e

Lars Trier Mogensen : “Nej, jeg siger, at skatteborgernes retsfølelse skal genetableres!

Vi kunne flyve Danmarks 175.000 heste en tur rundt om jorden for de 27 milliarder, SKAT har mistet.

Er der virkelig ingen, der vil tage ansvaret?

Vi ønsker en forenkling af boligskattesystemet med en skattesats. Der er ikke grund til at have en ekstra særlig høj skat for de dyreste boliger, siger Lars Løkke Rasmussen.

I det nuværende system bliver boliger med en værdi over tre millioner kroner beskattet hårdere. Dermed er boligskatten progressiv ligesom personskatten. Her betaler danskere med de højeste indkomster topskat.

Det lyder meget besnærende, men der er en skjult dagsorden. Regeringen kan ikke komme igennem med en topskattelettelse, så nu prøver den på at give den bedst stillede del af befolkningen en lettelse af skat på boligen….

Resultatet er det samme for de fleste, nemlig manglende penge i kassen og mere til forbrug for de rigeste danskere. Der skal så beskattes mere på bundskatten eller også skal velfærdssamfundet beskæres…..


Sådan kan boligskatten komme til at se ud

Regeringen bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative lægger op til en såkaldt flad boligskat.

Det er der dog ikke flertal for i Folketinget. Både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale ønsker en progressiv skat, så danskerne med de dyreste boliger betaler ekstra i skat.

Her kan du læse mere om boligskatten, som den ser ud i dag – og som den foreslås ændret:

  • I det nuværende system bliver boliger med en værdi over tre millioner kroner beskattet hårdere. Boligejerne betaler i dag én procent af værdien af deres bolig op til tre millioner kroner. Og tre procent derefter.
  • Siden det system blev indført, er boligpriserne dog steget markant. Derfor lægger politikerne op til at flytte det såkaldte “knæk”, så man ikke rammer de mange danskere, er nu har almindelige boliger, som mere end tre millioner kroner værd. Målet er, at danskerne samlet set skal betale det samme i boligkat.
  • I efteråret foreslog V-regeringen derfor, at ejendomsværdiskatten skulle være på 0,6 procent på alle boliger op til en værdi på seks millioner kroner. Boliger over dette niveau skulle beskattes med 1,0 procent.
  • Dette forslag er efter udvidelsen af regeringen med LA og K nu ændret, så det såkaldte knæk er fjernet. I stedet skal alle boligejere betale 0,6 procent i ejendomsværdiskat – uanset boligens værdi.
  • Forslaget vil, hvis det gennemføres, lette skatten for primært huse i kommunerne omkring hovedstaden, hvor boligerne er dyre.
  • Ifølge et regeringsnotat vil forslaget koste 100 millioner kroner og betyde, at 15.000 boligejere slipper billigere i skat.
  • Både Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og De Radikale ønsker dog at bevare “knækket”, hvor dyre boliger beskattes hårdere. Partierne ventes at gå efter et “knæk” ved fem millioner kroner – eller måske mindre.
  • Boligværdiskatten har siden 2002 været fastfrosset. Indtil et nyt system træder i kraft, formentlig efter 2020, skal grundskylden og ejendomsværdiskatten fastfryses i kroner og øre.

Kilder: Skatteministeriet, Jyllands-Posten.

Lars Løkke sender fregat i krig……

Statsministeren sender fregatten HDMS Peter Willemoes på mission med amerikansk hangarskib

Torsdag den 26. januar besøger statsministeren HDMS Peter Willemoes med besætning, inden fregatten sejler mod Middelhavet.

Fregatten skal indgå i en amerikansk hangarskibsgruppe, der bekæmper ISIL fra søsiden med kampfly over Syrien og Irak. Fregatten skal træne, bidrage med radarbilleder og være med til at forsvare hangarskibsgruppen i tilfælde af trusler eller angreb.

Statsministeren skal ved besøget møde de udsendte og deres familier, holde en tale og på rundvisning på fregatten.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler forud for besøget:
“Vi har hele vejen været med fremme i kampen mod ISIL. Fra luften, jorden og nu støtter vi også indsatsen fra søsiden.

Jeg er dybt imponeret af de danske mænd og kvinder, der stiller op og sætter sig selv i spil for andres fred og frihed. Det er jeg ikke alene om. Den danske indsats giver genlyd og bliver bemærket af vores allierede. Det oplevede jeg, da jeg besøgte de udsendte i Tyrkiet og Irak før jul, hvor den amerikanske øverstkommanderende kun havde ros til overs for vores uniformerede helte.

Danmarks bidrag til den amerikanske hangarskibsgruppe er vigtigt og et gedigent skulderklap til Søværnet. Efter denne mission vil Søværnet være endnu bedre rustet til at løse nye typer opgaver i en usikker tid.

Danmark befinder sig i en ændret sikkerhedspolitisk situation. Derfor er det vigtigt, at vi har militære kapaciteter, der kan samarbejde med vores allierede i komplekse operationer.

Jeg er stolt af vores forsvar, og glæder mig til at møde den dygtige besætning og sende dem godt afsted på deres mission”.

Men vi spørger, hvad skal Danmark i en en krig i Irak og Syrien?

Er det ikke bedre vi bruger pengene på en humanitær indsats i de mange flygtninge lejre i området?

Derfor undgår Lars og Blå Blok valget….

Den seneste analyse fra Voxmeter fortæller årsagen til Lars Løkke og den blå lejr for alt i verden vil undgå et valg nu…

En forskel i stemmeprocenten 52,4% mod 47,5% i Rød Bloks favør, men der skal her drysses lidt salt i såret, for der er en usikkerhed på rød +4,7% og blå – 4,8%.

Det kan ende meget lige ved det kommende valg afhængig af “Nye Borgerlige” klarer spærregrænsen.

Voxmeter afdækker i tabellen kun de personer, der ved, hvad de vil stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Ca. 25,9 % af de adspurgte var på det pågældende tidspunkt “i tvivl om partivalg”, “vil ikke stemme”, “vil stemme blankt” eller “er ikke stemmeberettiget”.

Se hele analysen her ——->>>>  http://voxmeter.dk/

Sundhedsminister har NOVO Nordisk aktier….

Kan man være sundhedsminister og stå i spidsen for en ny diabetes handlingsplan – og samtidig have sin pensionsopsparing investeret i aktier hos insulin-giganten Novo Nordisk?

Ja, lyder svaret fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Hun har som alle andre ministre udfyldt et oplysningsskema om sine personlige økonomiske forhold. Her fremgår det, at Ellen Trane Nørby som en del af sin ratepension og kapitalpension ejer aktier i Novo Nordisk for samlet set 237.000 kroner.

Ellen Trane Nørby oplyser til Avisen.dk, at aktiernes samlede værdi i dag er lidt mindre end 120.000 kroner.
Kilde: Avisen.dk.

Vi mener:
Hun burde have solgt dem inden hun blev sundhedsminister. Dermed havde hun heller ikke mistet 127.000 kroner i mistet aktieværdi.

 

Tabte Helle Thorning-Schmidt valgkampen på en regnefejl?

Væksten var dobbelt så høj under Helle Thorning-Schmidts regeringstid end hidtil antaget. Havde det stået klart op til folketingsvalget i 2015, kunne det have rokket ved resultatet, lyder kritikken.

Valgkampen er foregået på et falsk grundlag“, siger Børsens politiske kommentator, Helle Ib.

En stor del af Løkkes kritik af Thorning gik netop på, at regeringen trods reformer, opstramninger og lettelser ikke var i stand til at generere vækst.

Men det var den røde regering faktisk i stand til, viser de nye rigtige tal fra Danmarks Statistik. Og dermed er der tale om en demokratisk skandale“, mener politisk kommentator Michael Kristiansen. (Han har en solid baggrund i Partiet Venstre.)

Læs hele artiklen på Avisen.dk.

Vi mener:
Det er en rendyrket skandale Danmarks Statistik har været så længe om at indrømme regnefejlen.

Er der en bevidst handling bag det?

 

Oversat: Anders Fogh har brug for et job.

De andre skriver i dag…….

Anders Fogh Rasmussen advarede i september sidste år om, at Donald Trump stod for en farlig linje, og at et valg af Trump som præsident kunne betyde EU og NATOs opløsning.

I et nyt indlæg er den tidligere NATO-generalsekretær langt mere positivt stemt over for den kommende præsident, skriver b.dk/politiko

Uber chauffør mister bilens plader…

Den første nummerplade på et Uber-køretøj er blevet fjernet, da chaufføren for anden gang er blevet standset i forbindelse med ulovlig taxikørsel.

Det viser høringssvar fra Justitsministeriet, skriver Fagbladet 3F.

Hammeren er for alvor faldet for den første Uber-chauffør. Det køretøj, der er blevet brugt til at fragte passagerer fra A til B i strid med taxilovgivningen, har mistet sine nummerplader. Det sker i forbindelse med, at chaufføren er sigtet for overtrædelse af taxilovgivningen, viser høringssvar fra Justitsministeriet.

– Københavns Politi har udarbejdet et action-card til brug for behandlingen af sager ved Uber-kørsel. Heraf fremgår det, at den standsede chauffør skal gøres bekendt med, at køretøjets nummerplader vil blive inddraget, hvis køretøjet igen anvendes i strid med indregistreringen, siger justitsminister Søren Pape Poulsen i høringssvaret.

De seneste tal, 3F er i besiddelse af, viser, at 115 Uber-chauffører, svarende til omkring fem procent, har modtaget en sigtelse for ulovlig taxakørsel.

Fremadrettet vil alle Uber-køretøjer få klippet pladerne, hvis de bliver stoppet i ulovlig kørsel ad to omgange.

Vi mener:
Det er godt der nu skrides ind mod de uautoriserede Taxa kørsler.

Når det er sagt, så mener vi TAXA lovgivningen skal moderniseres, så den er i pagt med samfundsudviklingen, for der skal være lige vilkår for TAXA kørsel i Danmark. En forældet lovgivning skal ikke holedes i hævd via en stor politimæssig indsats.

Laveste inflation siden 1953

Sidste år var inflationen den laveste i 63 år, viser nye tal. 3F’s cheføkonom: Det har givet folk flere penge at gøre godt med. Men de kommende år ventes niveauet at blive mere normalt.

Det er nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at de gennemsnitlige årlige prisstigninger sidste år var på det laveste niveau siden 1953. Kun på en kvart procent. De seneste 20 år er forbrugerpriserne cirka steget med to procent om året.